Energikøbmænd smadrer alle rekorder: 50-dobler det største overskud nogensinde

Mens energipriserne udviklede sig til noget nær et mareridt i 2022 for både virksomheder og forbrugere, tjente energikøbmændene – såkaldte mellemhandlere – penge i et omfang, som ingen havde drømt om.

Finans er kommet i besiddelse af et fortroligt udkast til regnskab for den østjyske energikoncern NRGi, der ejes af 230.000 kunder, og det viser, at koncernens delejede handelsselskab Energi Danmark tjente 8,9 mia. kr. efter skat i 2022.

Det er mere end en 50-dobling af virksomhedens overskud i 2019, der var det hidtil bedste i virksomhedens 30-årige historie.

Resultatet i 2022 overgår langt overskuddene i nogle af landets største virksomheder såsom Danfoss, Pandora og ISS, og samtidig smadrer det rekorden for, hvor mange penge en dansk mellemhandler nogen sinde har tjent på at handle på de internationale energimarkeder.

Danmark er blandt de førende i verden til at handle energi, og i 2021 skabte branchens største aktører et samlet overskud på 4 mia. kr. efter skat – heraf tegnede den suverænt største spiller, Danske Commodities, sig for 2,3 mia. kr.

Det var branchens hidtil bedste år.

Regnskabsudkastet fra NRGi er revideret, men endnu ikke godkendt af repræsentantskabet. Det skal først ske den 27. april 2023, hvorefter det bliver offentliggjort.

Al kommunikation vedrørende Energi Danmark foregår p.t. gennem virksomhedens hovedaktionær, Andel, der ejes af 400.000 kunder på Sjælland.

Andel oplyser på vegne af ejerne og Energi Danmark, at man ikke har nogen kommentarer til resultatet, da regnskabet endnu ikke er offentliggjort.

»Men forholdene på energimarkederne har været meget usædvanlige i 2022, og det vil Energi Danmarks årsregnskab afspejle,« hedder det i en e-mail fra Andels presseafdeling.

Ingen af de øvrige danske mellemhandlere har offentliggjort regnskab for hele 2022 endnu, og det er således første gang, at offentligheden får et præcist indblik i, hvor mange penge de har tjent.

Året var præget af krigen i Ukraine, svigtende gasforsyninger, attentatet på Nord Stream og en varm og tør sommer, og det udløste enorme prisudsving.

Prisudsvingene er lukrative for mellemhandlerne, fordi de indgår finansielle væddemål om prisudviklingen over tid. Jo større prisudsving, jo større muligheder er der for at tjene penge. Til gengæld vokser risiciene tilsvarende.

En anden del af deres forretningsgrundlag er at købe energi billigt i et geografisk område og sælge det videre dyrere i et andet land. Vedvarende energikilder som sol, vind og vand er med til at forstærke prisforskellene på tværs af tid, landegrænser og priszoner.

Allerede i 2021 var der store prisudsving, men 2022 udviklede sig helt ekstraordinært.

Politikerne måtte træde til flere gange med hjælpepakker i form af varmechecks, en indefrysningsordning for høje energiregninger og inflationshjælp.

Samtidig spændte Folketinget et sikkerhedsnet ud under branchen på 125 mia. kr., fordi de stigende priser stillede større krav til energivirksomhedernes likviditet.

Netop derfor har det vakt vrede på Christiansborg, at energikøbmændene er kommet ud med gigantiske overskud og voldsomme bonusser til medarbejderne.

Energi Danmark har den seneste måned været centrum for en bonusskandale, efter at Finans afslørede, hvordan nøglemedarbejdere hver havde optjent bonusser på 250 og 300 mio. kr.

De penge nægter Energi Danmarks ejere, Andel og NRGi, at udbetale, og medarbejderne har derfor truet med at gå i retten for at få deres penge.

Mandag blev de fyret for illoyalitet.

I og med at regnskabsudkastet omhandler NRGi, er der kun ganske få detaljer om Energi Danmark, der først senere aflægger selvstændigt regnskab.

Virksomheden har omkring 200 medarbejdere, og resultatet på 8,9 mia. kr. efter skat kommer bag på Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i energikoncernen Ewii.

Ewii var indtil november 2021 medejer af Energi Danmark.

»Man kan jo kun ønske tillykke med det flotte resultat, men jeg må også konstatere, at man har valgt at drive en anden forretning end den, vi var medejer af,« siger han.

Energi Danmark har to forretningsområder.

Kerneforretningen har i årevis været at handle energi og lave risikoafdækning på vegne af store danske virksomheder, men de senere år er Energi Danmark i stigende grad også blevet en mellemhandler, der køber og sælger energi for egen risiko.

I sidste måned oplyste Energi Danmark, at virksomheden ikke har tjent penge på sine erhvervskunder i 2022. Pengene var i stedet tjent på trading på markeder uden for Norden, og det budskab gentager Andel i den skriftlige kommentar til Finans:

»Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at Energi Danmark ikke sælger energi til privatkunder, samt at de høje elpriser i 2022 ikke er udtryk for, at Energi Danmark har tjent penge på sine nordiske erhvervskunder. Tværtimod. De høje elpriser har alene været et udtryk for de høje indkøbspriser, der har været på markedet. Energi Danmarks resultater er skabt i trading-forretningen ved handel på markeder udenfor Norden«, hedder det.

Lars Bonderup Bjørn siger, at det er svært svare på, hvad milliardoverskuddet fortæller om Energi Danmarks risikotagning, så længe der ikke foreligger et egentligt regnskab fra virksomheden.

»Det kommer jo an på, hvordan resultatet er skabt. Det ved jeg af gode grunde ikke. Hvis der er tale om titusindvis af små handler, der flytter energi fra et marked til et andet, så behøver det ikke at være særligt risikabelt. Men hvis man f.eks. har risikoafdækket el-kontrakter i gasmarkedet, så har risikoprofilen været en helt anden, og det har så givet et enormt overskud, fordi prisstigningerne på gas var langt højere,« siger han.

»Men var det i det scenario gået den anden vej, så kunne virksomheden jo være gået konkurs,« påpeger han.

Det er et ofte brugt argument fra branchen, at mellemhandlerne er med til at sænke forbrugerpriserne i Europa, da energien flyttes derhen, hvor der er mest brug for den.

Ifølge den europæiske tilsynsmyndighed på området, Acer, har energihandel hen over landegrænserne bidraget til at effektivisere energimarkederne med en værdi svarende til 34 mia. euro i 2021.

Energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark, gentager dette i en skriftlig kommentar til Finans.

»Historien har vist, at et åbent og velfungerende marked er med til at holde priserne nede. Det gælder ikke kun for handel med energi. Historisk har Danmark haft nogle af de laveste elpriser i Europa, hvis man ser bort fra de høje afgifter til staten,« hedder det i en udtalelse fra den viceadm. direktør i Green Power Denmark, Jan Hylleberg.

Lars Bonderup Bjørn er for så vidt enig. Men det er ikke hele historien, siger han.

Når mellemhandlerne indgår finansielle væddemål om prisudviklingen over tid, kan de score enorme profitter på kunder, der indgår fastpriskontrakter på tidspunkter, hvor energien er dyr.

En andet profitområde er den såkaldte balancering af markedet, hvor produktion og forbrug af energi ikke matcher hinanden, og de nationale systemoperatører må købe ekstra strøm til høje priser med kort varsel.

»Den regning betales af kunderne,« siger han.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, finder det »nærmest ufatteligt«, at Energi Danmark kan tjene så mange milliarder kroner.

»Men for det første er det min opfattelse, at pengene primært er tjent på de udenlandske markeder. Og for det andet er pengene jo tjent ved, at energihandelsselskaberne har påtaget en risiko, som andre, herunder mange forbrugere, gerne ville betale for at komme af med,« siger han.

Per Nikolaj Bukh peger på, at der i det danske marked var mange kunder, der hellere ville betale en relativt høj elpris og låse den fast, frem for at løbe risikoen for udsving. Den risiko har f.eks. energihandelsselskaberne taget og vundet på.

»Man kan ikke bebrejde virksomhederne, at de har været med til at handle risikoen, for det har faktisk været med til at bringe prisen for forbrugerne ned, at de har gjort markedet mere effektivt,« siger han.

Ikke desto mindre skaber Energi Danmarks milliardoverskud ny debat på Christiansborg, hvor Folketinget er i færd med at implementere nye EU-regler om beskatning af overnormale profitter i energibranchen.

Regeringen måtte i første omgang undtage mellemhandlerne fra særskatten, men Skatteministeriet arbejder stadig på at finde en brugbar model.

SF, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne mener, at milliardoverskuddet i Energi Danmark understreger, at der er behov for en særskat.

»Vores tilgang er generelt, at vi gerne vil beskatte overnormale profitter, og problemets omfang bliver mere konkret og synligt, i takt med at der kommer flere og flere regnskaber fra energiselskaberne,« siger energiordfører Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både skatteminister Jeppe Bruus (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).