Lego investerer formue i global tv-serie om inklusion og drømme

Efter måneders gætteri bliver Lego-fans endelig udfriet af deres pinsler. Der bliver Legos nye massive satsning afsløret globalt: Lego Dreamzzz.

Den 15. maj har de første afsnit af den nye Lego-tv-serie premiere på bl.a. Nexflix og Amazon Prime og Youtube. I første omgang kommer der en sæson med 10 afsnit.

Til august kommer sæson 2 med 10 nye afsnit, og samtidig lancerer Lego hele serien af relaterede fysiske produkter, som er sæt i alle prisklasser op til omkring 1.000 kr. for ”Knightmare Shark Ship”.

Lego vil ikke sætte tal på, men det er et ”kæmpe projekt”, som har været i gang længe.

»Udfordringen og grunden til, at det har taget så lang tid at udvikle, er, at vi ville skabe noget, der er universelt, og som både er til drenge og piger, og det er en hård nød at knække,« forklarer Marcia Marks Laursen, leder af hele projektet med Dreamzzz.

Dreamzzz er rettet mod børn i alderen 6-12 år, der er en aldersgruppe af ”naturlige drømmere”, ifølge Lego. Og det er essentielt, at det både er for drenge og piger.

»Vi ville gerne skabe en kønsinklusiv IP (varemærke, red.). I stedet for at legetøj er til piger eller drenge, har vi en mission om at bryde den barriere ved at signalere, at alle er velkomne.«

Det er en satsning, som har været omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri.

Da Finans som det eneste danske medie i midten af april blev inviteret med til en lukket pressepræsentation, var kravet, at man skrev under på diverse juridiske dokumenter, hvor man lovede at holde tæt.

Projektet har i Lego fået kodenavnet ”Titan”.

Lego-fans har for længst spottet navnet, fordi Lego den 18. juni sidste år afleverede en anmodning om at få Lego Dreamzz varemærkebeskyttet. Og det i allerhøjeste potens.

Ansøgningen omfattede alt fra computerspil-software over software til smartphones og armbåndsure til lommelygter og rullekufferter. Og madkasser. Og håndklæder. Og byggeklodser.

Udgangspunktet i fortællingen er de to børn Mateo og Izzie, som er søskende og pludselig oplever, at de kan gå ind i en drømmeverden sammen, og at de kan bringe dele af drømmeverdenen tilbage til deres vågne liv. Den lille figur, som Mateo har tegnet i virkeligheden, optræder pludselig også i deres fælles drømmeverden.

Mateo og Izzie slutter sig sammen med deres venner Cooper, Logan og Zoeys til et hemmeligt bureau og lærer at bruge fantasiens kraft til at rejse ind i drømmeverdenen – og lære at besejre den tyranniske Mareridt Konge.

Konceptet er blevet til på basis af en undersøgelse blandt 23.000 børn over hele verden, hvor Lego undersøgte drømmes betydning for børn. Efterfølgende er Dreamzzz-universet og tv-serien testet på 30.000 børn.

De to hovedpersoner er tænkt som af latinamerikansk oprindelse. Men der er også dreadlocks, der er en hovedperson af asiatisk oprindelse, og den ene hovedperson, Mateo, har vitiligo, dvs. hans har en slags omvendt modermærke i ansigtet, altså et lyst hudområde uden pigment.

Marcia Marks Laursen vil ikke sætte tal på Legos ambitioner for det nye tema.

Det vil heller ikke Tommy Andreasen, som er konceptudvikler af Dreamzzz.

Det var ikke med vilje, men han er på dagen, hvor Dreamzzz bliver præsenteret for europæiske medier, kommet til at tage den samme skjorte på, som han havde på, da han havde første arbejdsdag i Lego for 23 år siden.

»Jeg synes, dagen er vigtig nok til at ”fortjene” denne skjorte,« siger Tommy Andreasen grinende.

»Dette projekt er klart det mest ambitiøse projekt ud fra et lanceringsperspektiv,« siger han og sammenligner det med Ninjago, som han har været med til at udvikle, og som han er tydeligt meget stolt af at have været en del af.

»Men dette er meget mere ambitiøst på den måde, at det handler om noget større. Det handler om, at du skal skabe noget, du selv kan lide – du skal ikke tænke på, om andre kan lide det. Det er et af budskaberne i tv-serien: Du skal ikke være bange for det blanke stykke papir. Du skal ikke være bange for at vise det, du har lavet, til andre,« siger Tommy Andreasen.

Dreamzzz ligger et sted mellen fantasy og science fiction. De helt almindelige børn går ind gennem en ”port” til drømmeverdenen, hvor de møder væsner og skabninger og robotter, både af den søde slags og den virkelig uhyggelige slags.

»Børnene skal ikke blive bange. Men spændingerne er jo det, der gør en historie god. Vi har brugt meget tid på at ramme balancen mellem spænding og mareridt. Hvis man nu bliver master i din egen drømmeverden, og du har de evner, der gør, at du kan håndtere det, der invaderer sin verden… Vi møder alle dårlige ting, så mareridtet er en metafor for alt det der sker ude i verden. Du skal bare udstyre dig til at kunne håndtere det,« forklarer Tommy Andreasen.