Margrethe Vestager giver kold skulder til grønne danske frontløbere

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager giver en iskold skulder til de danske virksomheder, der hungrer efter mere statsstøtte til produktionen af fremtidens brintbaserede brændstoffer i Danmark eller andre steder i Europa.

Mange frygter, at Europa vil tabe den grønne førertrøje, fordi USA lokker med usædvanligt gunstige subsidier. Men når det kommer til grøn brint og flydende bæredygtige brændstoffer, er Magrethe Vestager ikke bekymret for, at producenterne vender Europa ryggen.

Det fortæller hun i et eksklusivt interview med Finans.

Af samme grund vil hun heller ikke lade medlemslandene matche amerikanernes store støtteprogram på netop dette område.

»Hvis man vil være på det europæiske marked, er risikoen for, at man flytter produktionen til USA, ikke særlig stor,« siger Margrethe Vestager.

For få uger siden åbnede EU-Kommissionen ellers op for, at medlemslandene kan skrue massivt op for statsstøtten til en stribe andre grønne teknologier som solpaneler, vindmøller og batterier. Det er sket som et direkte modsvar til det amerikanske støtteprogram, Inflation Reduction Act (IRA).

Ordningen omfatter også elektrolyseanlæg, som er de apparater, der skal bruges til at omdanne sol og vind til grøn brint. Men medlemslandene får altså ikke frie tøjler til at støtte selve brintproduktionen og de brintbaserede brændstoffer til skibe og fly, såkaldt Power-to-X (PtX).

»Brint er ikke en del af ordningen. Det skyldes, at det er meget dyrt at transportere,« siger Margrethe Vestager.

Siden IRA trådte i kraft i januar, er flere danske projekter ellers blevet sat på pause, mens virksomhederne overvejer nye muligheder i USA.

Blandt andre har den grønne danske kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) udskudt beslutningen om projekter i Esbjerg og Aalborg, hvor det var planen at lave grøn brint om til bæredygtig ammoniak.

Ammoniakken, der bl.a. kan bruges som klimaløsning i landbruget og i skibsfarten, er betydeligt lettere at transportere end ren brint. Men ifølge Margrethe Vestager har EU lavet analyser, der viser, at virksomhederne næppe kommer til at sejle ammoniak fra USA til Europa.

»Du taber virkelig mange kalorier ved at omdanne sol og vind til brint og igen til ammoniak. Dertil kommer, at ammoniak heller ikke er en nem sag at transportere. Som vi ved fra forfærdelige hændelser, så kan det eksplodere,« siger Margrethe Vestager.

Kommissionen er godt klar over, at brint og PtX er centrale for den grønne omstilling, og derfor har den foreslået andre tiltag til at understøtte udviklingen i Europa. Men når det kommer til direkte statsstøtte, vil Margrethe Vestager altså ikke give los.

»Statsstøtte er en overførsel af penge fra skatteydere til virksomhedsejere. Man kan ikke beskrive det på anden måde. Det skal der være nogle rigtig gode grunde til,« siger Margrethe Vestager.

Hos erhvervsorganisationen Brintbranchen, der repræsenterer de danske aktører inden for grøn brint og PtX, undrer direktør Tejs Laustsen Jensen sig over Margrethe Vestagers udmelding.

Ifølge ham er der på tværs af hele sektoren opstået stor usikkerhed om de europæiske projekter, fordi støtten er så meget højere i USA.

»Jeg tror, at man gør sig selv en kæmpestor bjørnetjeneste, hvis man i EU undervurderer, hvor effektiv den amerikanske støtteordning er,« siger Tejs Laustsen Jensen.

For et år siden havde han heller ikke selv forestillet sig, at det ville komme på tale at sejle grøn ammoniak over Atlanten, men efter han har set, hvor effektiv IRA er, har han ændret opfattelse. Og selv om det er udfordrende at transportere ammoniak, sker det ifølge ham allerede i betydeligt omfang rundt omkring i verden.

Brintbranchen sætter nu sin lid til, at EU-Kommissionens andre initiativer på brintområdet løser problemet.

Tejs Laustsen Jensen har især tiltro til et forslag om en fælles europæisk brintbank, der bl.a. rummer en mulighed for at støtte selve produktionen. Her er det største problem, at man ikke kommer ret langt for de 22 mia. kr., som EU i første omgang har sat af til hele Europa.

»EU har sådan set fundet mange af de rigtige værktøjer frem. Man skal bare bruge en machete i stedet for en hobbykniv,« siger Tejs Laustsen Jensen.

Professor Brian Vad Mathiesen vurderer, at Magrethe Vestager løber en risiko ved at holde igen med statsstøtten til brint og PtX.

»Virksomhederne skal nok komme til at løbe noget produktion i gang i Europa, fordi man har nogle klare politiske ambitioner om, at store mængder skal produceres indenfor EU’s grænser. Men jeg er bekymret for, om Europa også kan sikre sig en stor andel af det globale marked, som formentlig vil opstå inden for fire-fem år,« siger Brian Vad Mathiesen, der bl.a. er specialiseret i fremtidige energisystemer ved Aalborg Universitet.

Han hæfter sig ved, at ammoniak f.eks. er i spil som brændstof til shippingindustrien. Hvis det kommer til at ske, vil virksomhederne købe det i de lande, hvor det er billigst.

Han forstår godt, at EU-politikerne forsøger at holde igen med statsstøtten, men ifølge ham er IRA så markant en støtteordning, at man er nødt til at svare igen, hvis man vil fastholde sin position inden for de grønne teknologier.

»IRA er en bombe, der rykker på de tektoniske plader under den grønne omstilling. Den eneste effektive måde, EU kan reagere på, er ved at stille nogenlunde samme støttemuligheder til rådighed i Europa,« siger Brian Vad Mathiesen.