Total stilstand skæmmer ny grøn kæmpeaftale: Statsministeren er ikke tilfreds

Statsminister Mette Frederiksen sætter mandag sin underskrift på en ny stor klimaaftale, der forpligter ni europæiske lande til at 20-doble havvind i Nordsøen. Det sker, samtidig med at den konkrete udbygning af vindenergi er gået fuldstændig i stå.

I et eksklusivt interview med Finans og Jyllands-Posten erkender hun, at politikerne ikke har formået at veksle de høje klimaambitioner til den nødvendige udbygning af vindenergi.

»Jeg er ikke tilfreds,« siger Mette Frederiksen.

»Jeg synes, vi er kommet et stykke og har lavet nogle gode aftaler. Nu udvider vi aftalen og sætter endnu højere mål, og så skal fokus herfra være på at implementere og få det til at ske,« siger hun.

Underskriften på den nye aftale om Nordsøen bliver sat i den belgiske havneby Oostende. Målet er at gøre Nordsøen til verdens største grønne kraftcenter med gigantiske havvindmøller og kunstige energiøer, hvor man producerer fremtidens grønne brændstoffer til skibe og fly.

Det sker, 11 måneder efter at Danmark, Tyskland, Belgien og Holland tog det første skridt på havnen i Esbjerg med Mette Frederiksen som vært.

Dengang forpligtede landene sig til at 10-doble havvind i Nordsøen til 150 gigawatt (GW) i 2050. Nu kommer Frankrig, Storbritannien, Irland, Luxembourg og Norge med, og så bliver målet fordoblet til 300 GW, som svarer til 300 millioner husstandes årlige elforbrug.

Problemet er bare, at politikerne i både Danmark og resten af Europa har usædvanlig svært ved at veksle ambitionerne til handling.

Det var situationen allerede før Esbjerg-topmødet, hvor Mette Frederiksen netop udtalte, at »det er helt afgørende, at vi får det gjort hurtigere«.

Alligevel er der ikke blevet taget investeringsbeslutning om en eneste større havvindmøllepark i Europa i 2022. Og I Danmark har regeringen endda stoppet en lang række støttefri havvindmølleprojekter på grund af en mulig konflikt med EU’s statsstøtteregler om den såkaldte åben dør-ordning.

Hvorfor er det, at der ikke sker noget, når I stiller jer op i samlet flok på havnen i Esbjerg og fortæller fra politisk hold, at I vil det her?

»Jamen, det er der forskellige forklaringer på. Nogle af dem er gode, og nogle af dem er mindre gode. Men hverken klimaet eller Europas behov for uafhængighed kan bruge nogle af dem til noget. Derfor har vi jo også valgt i regeringen at kigge hele vejen rundt. Der er masser af dilemmaer i det her, men møllerne skal op, og det er helt afgørende for Europa,« siger Mette Frederiksen.

Regeringen har tydeligt adresseret problemet i regeringsgrundlaget. Den har også nedsat energikrisestaben NEKST, der har fået ni måneder til at identificere barrierer og finde løsninger og finde løsninger.

Men faktum er, at der endnu ikke kommet nye danske udbud på havvind, åben dør-ordningen er sat på pause, og på land forventer Energistyrelsen, at produktionen af vindmøllestrøm falder i 2023 første gang i mange år.

Hvordan kan jeg være overbevist om, at I rent faktisk også mener det, I siger?

»Jamen, det kan du, og jeg synes også, at vi har fået lagt grundstenen til at komme omkring nogle af forhindringerne. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er meget ærgerlig over denne statsstøtteproblematik, hvad angår åben dør, og den arbejder vi fortsat på højtryk på at få løst. Men ja, der er forhindringer på vejen. Derfor er samarbejdet på tværs af myndigheder herhjemme og samarbejdet på tværs af lande i Europa fuldstændig afgørende,« siger Mette Frederiksen.

På et stort anlagt klimamøde på Marienborg i onsdags præsenterede Mette Frederiksen en ny aftale om at fordoble den del af havarealet, der kan bruges til at opstille havvindmøller. Præcis samme plan præsenterede daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et udspil for et år siden.

Hvis man skal bruge et år på at forhandle sådan en aftale på plads, er det så udtryk for, at I virkelig skynder jer?

»Altså, jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan, for at tingene kommer til at gå endnu hurtigere. Det er klart, at i et år, hvor der udskrives et folketingsvalg og skal forhandles en ny regering på plads, så går der tid med det. Det var jo et radikalt ønske, at der skulle komme et folketingsvalg på det tidspunkt, og det har forsinket nogle ting. Det vil ske fra tid til anden i et demokrati, og så må vi jo tage handsken op, og det har vi valgt at gøre i den nye regering,« siger Mette Frederiksen.

Vil du stå på mål for, at der kommer handling bag målsætningerne?

»Ja, det skal der,« siger hun.

Netop derfor mener hun, at topmødet i Oostende har enormt stor betydning, for mange af tiltagene er nødt til at ske på EU-niveau.

For nylig foreslog EU-Kommissionen, at man skal indføre en tidsgrænse, så medlemslandene inden for 9-12 måneder skal sige ja eller nej til ansøgningerne om store vedvarende energiprojekter. Det vil tvinge landene til at skære adskillige år af godkendelsesproceduren.

Forslaget er endnu ikke blevet behandlet af medlemslandene, og Danmark har ikke officielt taget endelig stilling. Men ifølge Mette Frederiksen har hun selv haft en finger med i spillet i forhold til netop det forslag.

»Vi har ikke haft lejlighed til at diskutere det i detaljen, men jeg kan jo sige, at jeg selv har sagt til Ursula von der Leyen (EU-Kommissionens formand, red.): Hvorfor sætter du ikke bare en grænse, hvor du siger, at det maksimalt må tage et år. Så selvfølgelig bliver vi nødt til at gå ind i det her både positivt og konstruktivt,« siger hun.

Imens sidder de store danske vindmøllevirksomheder og kigger på et historisk lavpunkt i forhold til nye projekter. Ifølge Vestas er vindprojekter med en samlet kapacitet på over 80 GW strandet i godkendelsesbøvl rundt omkring i Europa.

»Det er altid vidunderligt, når politikerne stiller sig op og sætter højere ambitioner, men når vi som virksomhed kigger på, hvad der sker på jorden, kan jeg ikke se nogen bevægelse. Jeg kan ikke se flere projekter i Europa, end jeg kunne for tolv måneder siden,« siger Morten Dyrholm, vicedirektør i Vestas.

Han anerkender, at målsætningerne giver et håb om, at Europa nok skal komme i gang. Problemet for Europa er bare, at man ikke træffer investeringsbeslutninger på håb, påpeger han.

»Der er gået inflation i udmeldingerne, men vi kan ikke se, at der er en reel vægt bag disse ord,« siger Morten Dyrholm.

Ørsted har netop udarbejdet en rapport, der beskriver den bekymrende stilstand, der har ramt det europæiske vindmøllemarked. Nu håber Mads Nipper, at det belgiske topmøde kan sparke tingene i gang.

»Vi er i Ørsted meget begejstrede for udmeldingerne fra Oostende, og for at der bygges videre på Esbjerg-deklarationen. Hvis vi samtidig får accelereret udbygningen af havvind i årene, der ligger umiddelbart foran os, kan det bidrage til at trække industrien ud af sine nuværende udfordringer og skabe det industrielle fundament, der skal levere på målet om 300 GW havvind i 2050,« skriver Mads Nipper i en e-mail.

Målsætningen om de 300 GW er i store træk en sammentælling af de nationale mål, som landene hver især allerede har meldt ud.

Alligevel afviser Mette Frederiksen, at seancen i Belgien er et politisk show, hvor der serveres gammel vin på nye flasker. Den fælles forpligtelse er afgørende for at sikre samarbejdet om den meget dyre energiinfrastruktur, der skal forbinde havvindmølleparkerne, mener hun.

»Det er jo også en måde at holde os til ilden. Alle lande står med kæmpestore opgaver på rigtig mange områder. Men den ramme, vi i al beskedenhed fik skabt i Esbjerg, og som nu føres videre i Belgien, gør jo, at vi stopper op og gør status. På den måde tror jeg, at det har en kolossal stor virkning,« siger Mette Frederiksen.

Netop den status har ført til, at Mette Frederiksen selv vil tage til Oostende med meldingen om, at Danmark kan bidrage med yderligere 4 GW inden 2030.

Den plan blev fremlagt også på Marienborg-mødet i onsdags og går ud på, at regeringen vil lade virksomhederne opstille flere havvindmøller i forbindelse med de arealer, som skal sendes i udbud senere i år.

I første omgang er det lagt op som en mulighed, men Mette Frederiksen er overbevist om, at det kommer til at ske. På den måde vil Danmarks kunne gå fra den nuværende plan om 13 GW til 17 GW i 2030. I 2050 har Danmark tidligere meldt ud, at man vil bidrage med 35 GW.

»Vi vælger på baggrund af det grønne topmøde på Marienborg at gå yderligere op i forhold til, hvad vi selv vil som land. Og det melder jeg selvfølgelig ind, når vi sidder i Belgien på mandag,« siger Mette Frederiksen.

Hvor forpligtende er det? Kommer de andre regeringsledere efter dig, hvis ikke du leverer på det?

»Det vil jeg da håbe. Vi føler os meget forpligtede af dette som regering,« siger Mette Frederiksen.

I forbindelse med Esbjerg-erklæringen blev der sat et mål om at etablere 65 GW havvind i 2030. Hvor meget 2030-målet hæves vil blive fremlagt på topmødet mandag, men baseret på landenes egne mål er der udsigt til ca. en fordobling.