Den største handel i spilindustriens historie stoppes af konkurrencemyndighed
En af verdenshistoriens største virksomhedsopkøb er onsdag blevet stoppet af de britiske konkurrencemyndigheder. De to involverede virksomheder, Microsoft og Activision, planlægger at anke kendelsen.
Det så ud til at blive det største opkøb i spilindustriens historie, da it-mastodonten Microsoft bød 69 mia. dollars, svarende til 465 mia. danske kr. for den amerikanske computerspilsvirksomhed Activision Blizzard Inc.
Men onsdag har de britiske konkurrencemyndigheder blokeret for det historiske opkøb. Det oplyser konkurrencemyndigheden i en pressemeddelelse


