Fortsæt til indhold

Krisemøde i fagbevægelsen - Lizette Risgaard mødt med sager om krænkelser

Forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er indkaldt til et hastemøde fredag morgen vedrørende påstande om upassende adfærd af FH's formand Lizette Risgaard.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Foto: Stine Bidstrup.
Erhverv

Fredag morgen skal toppen af fagbevægelsen orienteres om anklager om upassende adfærd.

Mødet, som finder sted fredag klokken 7, skal omhandle sager om upassende adfærd FH-formand Lizette Risgaard, erfarer Finans.

Lizette Risgaard er blevet mødt med anklager om, at yngre mandlige medlemmer og ansatte i fagbevægelsen har oplevet grænseoverskridende og krænkende adfærd fra hendes side.

Fredag morgen klokken 07.00 skal forretningsudvalget i FH have en orientering om sagen.

Hasteindkaldelsen sker ifølge Berlingske med direkte henvisning til, at Berlingske og Ekstra Bladet i flere uger har researchet en historie om Lizette Risgaard. Medierne skriver, at de onsdag henvendte sig til Fagbevægelsens Hovedorganisation for at få en kommentar fra Lizette Risgaard til en kommende artikel, men det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar til historien.

Lizette Risgaard har siden d. 1. januar 2019 været Fagbevægelsens Hovedorganisation første formand, efter at FTF og LO ved ekstraordinære kongresser i 2018 stiftede en ny, fælles hovedorganisation.

I november 2022 blev hun genvalgt som formand for FH og fortsatte dermed som formand for 1,3 millioner lønmodtagere, der er organiseret i FH’s 65 medlemsforbund.

Lizette Risgaard, som er 62 år, blev sin tid næstformand for LO i 2007 og stillede op til formandsposten efter Harald Børsting i 2015.

Finans har forsøgt at indhente en kommentar fra Lizette Risgaard, som ikke er vendt tilbage på henvendelserne.

Artiklens emner
Fagbevægelsen
Sexisme