Arla varsler kæmpe fald i mælkeprisen

Mejerikoncernen Arla har netop varslet endnu en kæmpe reduktion af mælkeafregningen til landmændene.

Afregningen sænkes på mandag med yderligere 26 øre pr. liter og er dermed faldet i alt 131 øre siden december.

Der er tale om det i særklasse største og hurtigste fald i nogensinde, og mælkeafregningen er nu reduceret med i alt 30 pct. fra toppunktet i december.

Andelsselskabet Arla er ejet af mælkeproducenterne og sender løbende næsten hele sin indtjening ud til ejerne i form af betaling for deres leverancer af mælk.

Udviklingen i mælkeafregningen afspejler derfor meget præcist udviklingen i Arlas indtjening. Som det fremgår, er den styrtdykket de seneste måneder.

Det skyldes først og fremmest, at de høje forbrugerpriser har fået detailsalget af mejerivarer til at falde markant, hvilket tvinger Arla til at omdirigere en stor del af sin tonnage til andre, dårligere markeder.

»Priserne drives ned af vigende salg i detailhandlen på tværs af Europa, hvor den høje inflation får forbrugerne til at spænde livremmen ind. I eksempelvis Tyskland falder salget af mejerivarer med omkring 7 pct., hvilket på årsbasis svarer til et forbrugsfald på omkring 2 mia. liter. Vi ser fald på tilsvarende niveauer i de fleste andre europæiske lande,« fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods.

Når salget til detailhandlen falder, må Arla og resten af mejeribranchen i stedet sende en stor del af mælken ind i industrimarkederne i Europa eller ud på verdensmarkedet.

»Det betyder, at mælk, der tidligere er brugt til at fremstille detailpakkede oste eller smør til forbrugerne i eksempelvis Tyskland, nu i stedet bliver hældt på tankbiler og solgt uforarbejdet på industrimarkederne. Der er ikke tale om, at mælken blot falder fra en dyr ost til en billig ost. Den falder hele vejen ned fra øverste hylde og bliver til et industriprodukt,« forklarer Thomas Carstensen.

I 2022 var priserne på mejeriråvarer rekordhøje i industrimarkederne, der var en ren guldgrube for mejeriselskaberne. Indtjeningsmarginerne på salg til industrimarkederne var i lange perioder betydeligt højere end de marginer, mejeriselskaberne kunne opnå i detailhandlen. Med tiden blev priserne i detailhandlen dog trukket med op og det i en grad, der nu har skræmt en del af forbrugerne væk.

Derfor sender mejeriselskaberne en stadig større del af deres tonnage ind i de europæiske industrimarkeder, hvor priserne har fået et gevaldigt tryk. Eksempelvis er prisen på et ton smør det seneste halve år faldet næsten 20.000 kr. svarende til et dyk på 36 pct.

»Det er naturligvis en dårligere forretning at sælge mælken uforarbejdet i tankbiler til et industrimarked, hvor priserne tilmed er faldet voldsomt. Det er den primære forklaring på det store fald i vores indtjening og mælkeafregning de seneste måneder: At vi har været nødsaget til at flytte en stor del af tonnagen ind i et dårligere marked, hvor priserne har været stærkt faldende,« siger Thomas Carstensen.

Mens forbrugernes efterspørgsel viger, stiger landmændenes produktion af mælk svagt, hvilket forstærker presset på priserne. Arlas andelshavere har i år øget produktionen 1,3 pct., hvilket dog er målt op mod måneder i 2022, hvor produktionen faldt. For hele året ventes en stigning på 1,4 pct.

Arlas mælkeafregning til landmændene afspejler summen af den indtjening, selskabet kan hente i detailmarkeder, foodservice, industrimarkeder og eksportmarkeder over hele verden. Samlet set er denne indtjening faldet voldsomt siden december, men det afspejler sig endnu ikke i de danske forbrugerpriser på mejerivarer, som fortsat ligger på rekordhøje niveauer.

»Udsigterne for udviklingen i forbrugerpriserne kan og må jeg ikke kommentere på. Vi ved ikke, hvornår forbrugerne kommer tilbage, men der er nogle faktorer, som trækker i den rigtige retning,« siger Thomas Carstensen med henvisning til blandt andet de faldende energipriser og stigende lønninger.

De største aktører i den danske detailbranche - Salling Group og Coop - har indikeret, at fødevarepriserne ventes at falde den kommende tid.

Som det fremgår, har Arlas samlede indtjening allerede fået et stort tryk nedad, men vurderingen fra mejerikoncernen lyder nu, at priserne er ved at stabilisere sig – især på industrimarkederne. Samtidig er priserne på mejerivarer i Europa kommet ned på et niveau, der er konkurrencedygtigt med verdensmarkedet. Det åbner for stigende eksport til blandt andet Kina og resten af Fjernøsten.