Fortsæt til indhold

Overblik: Medlemsforbund trækker støtten til Lizette Risgaard

Flere fagforbund trækker støtten til FH-formanden efter anklager om upassende adfærd.

Illustration: Anders Thykier
Erhverv
/ritzau/JP

Tilliden til FH-formand Lizette Risgaard smuldrer.

Fagforbund som HK Danmark og Danmarks Lærerforening har trukket deres støtte.

Andre medlemsorganisationer afventer den eksterne advokatundersøgelse, der fredag er sat i gang, før de vil tage stilling til, om Lizette Risgaard fortsat bør være formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Baggrunden for advokatundersøgelsen er, at flere mænd er stået frem med anklager om upassende adfærd mod Lizette Risgaard. Hun har beklaget, at nogen har følt sig krænket.

FH er en sammenslutning af 65 medlemsforbund, der tilsammen repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere.

Ledelsen i FH holdt indtil sent lørdag aften krisemøde om situationen. Mødet sluttede uden afklaring, og det er uvist om og hvornår mødet eventuelt genoptages.

Disse medlemsforbund med plads i forretningsudvalget i FH vil af med Lizette Risgaard:

  • HK Danmark
  • Teknisk Landsforbund
  • Kost- og Ernæringsforbundet
  • Danmarks Lærerforening
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Farmakonomforeningen

Disse fagforbund afventer advokatundersøgelsen, før de vil tage endelig stilling:

  • FOA
  • Fagligt Fælles Forbund 3F
  • Dansk Metal
  • Dansk Elforbund
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Serviceforbundet
  • Politiforbundet
  • Malerforbundet
  • Uddannelsesforbundet
  • Fødevareforbundet NNF
  • Socialpædagogern
  • Bupl
  • Finansforbundet
  • Blik- og Rørarbejderforbundet

Disse forbund med plads i FH’s forretningsudvalg har endnu ikke meddelt, hvordan de forholder sig til sagen:

  • Forsikringsforbundet
  • Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Disse forbund, der ikke er medlem af FH’s forretningsudvalg, har trukket deres støtte til Lizette Risgaard:

  • Frie Skolers Lærerforening
  • Dansk Skuespillerforbund
  • Dansk Musiker Forbund

Kilder: Ritzau, DR, Berlingske og TV 2.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.