Formanden, der var den første af sin slags
Portræt: Formanden, der kaldte kaldte krænkelser internt i fagbevægelsen »fuldstændig forfærdeligt«, endte selv som omdrejningspunkt for netop det. Det kostede hende posten.
Lizette Risgaard har været første kvinde i flere forskellige sammenhænge.
Den første kvinde, der blev formand for LO, der senere blev til FH. Og den første kvinde, der i offentligheden blev anklaget for grænseoverskridende adfærd fra en leder i en magtfuld position mod ansatte.
Anklager, der søndag førte til Risgaards afgang fra posten som formand for paraplyforbundet Fagbevægelsens Hovedorganisation.
For Lizette Risgaard har netop magtforholdet mellem kvinder og mænd i ledende stillinger fyldt i hendes arbejdsliv.
Som næstformand i LO overtog hun i 2015 posten som formand for organisationen efter Harald Børsting og indledte med at afskedige hele toppen af ledelsen.
Den officielle forklaring var først, at man trængte til at ryste posen. Det dog kom senere frem, at hun som næstformand var blevet tildelt mindre prestigefulde opgaver, end der egentlig var aftalt, og at hun var blevet forsøgt holdt uden for indflydelse i foreningen.
Den 1. januar 2019 blev en sammenlægning af LO og funktionærerernes hovedorganisation, FTF til det, der i dag hedder Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Lizette Risgaard, der blev formand for hele foretagendet, blev derfor den officielle stemme for 1,3 mio. lønmodtagere.
Walk the talk
Som formand har hun senest været med til at kæmpe mod regeringens afskaffelse af store bededag. En kamp, der ikke førte til sejr for lønmodtagerne.
Desuden har hun kæmpet for overenskomster for sine medlemmer, og hun var i 2015 med til at kæmpe for, at lavprisflyselskabet Ryanair skulle følge danske løn- og arbejdsvilkår, når de opererede i Danmark.
Derfor undgik Lizette Risgaard også så vidt muligt som forbruger at støtte virksomheder og arbejdsgivere, der ikke ville indgå overenskomst, har hun i et interview fortalt Alt for Damerne. Hun ville så at sige walk the talk.
Risgaard har også kæmpet mod upassende opførsel fra mænd.
Hun har tidligere udtalt til Finans, at kvinder, ifølge hende, ofte skal bevise deres værd på en anden måde, end mændene skal. Noget, som ikke kun mændene var skyld i, mente hun:
»Der burde være større fokus på at støtte hinanden, hvilket mænd ofte praktiserer. Madeleine Albrights (tidligere amerikansk udenrigsminister, red.) citat om, at der ”er en særlig plads i helvede til kvinder, som ikke hjælper andre kvinder”, er – sagt med et alvorligt smil – ikke helt ved siden af,« sagde Lizette Risgaard, i 2020 i forbindelse med sin 60-års fødselsdag.
»Med det sagt har jeg da i mine nu 60 år også været ude for oplevelser eller udtalelser fra mænd, hvor jeg har tænkt: Skal jeg pande ham én eller lukke ørerne og arbejde videre, for jeg ved, at jeg gør det rigtige? Jeg tror desværre, at der stadig venter mange år, hvor kvinder skal arbejde dobbelt så hårdt som mænd for at bevise, at de kan noget og ikke bare har været heldige,« fortalte hun.
Samme år kaldte hun det i et interview med Politiken »fuldstændig forfærdeligt«, at der også forekom krænkelser internt i fagbevægelsen, men fortalte i samme ombæring, at det ikke overraskede hende.
»Fagbevægelsen er jo et spejl på det samfund, vi lever i, og derfor ville det være mærkeligt, hvis der ikke var noget at komme efter hos os også«, sagde hun dengang til Politiken.
Da hun i samme interview blev spurgt, om det ikke var paradoksalt, at fagbevægelser, der ellers bl.a. skulle sørge for at beskytte deres medlemmer mod krænkelser på arbejdspladsen, ikke selv havde styr på hvad der forgik i eget hus, svarede hun:
»Jamen, jeg mener, at fagbevægelsen har haft fokus på det her gennem mange år, og nu sætter vi så ekstra fokus på det i de enkelte organisationer, det har vi givet hinanden håndslag på«.
Denne uge kom det så frem, at Risgaard selv har udsat mænd fra forbundet for krænkende adfærd og uønsket berøring.
Det endte med at koste hende formandsposten.
