Kommunerne køber ind i milliardklassen, men det halter med at gøre det grønt

Regioner og kommunernes bestræbelser på at fremme den grønne omstilling igennem bæredygtige indkøb står i stampe, viser en ny rundspørge.

Det vækker kritik fra flere interesseorganisationer, der frygter, at danske virksomheder med de mest bæredygtige produkter ikke får del af de 400 mia. kr., som kommunerne og regionerne sammen med staten bruger hvert år på indkøb.

De kræver derfor nu, at regeringen kommer på banen med et klart reduktionsmål.

»Vi har så godt som ingen fremgang i, hvor meget der bliver købt bæredygtigt,« siger Aske Nydam Guldberg, fungerende formand hos fagforeningen IDA med over 140.000 medlemmer, der er ingeniører, cand. scient.-er og it-professionelle.

»Der bliver lavet rigtig mange flotte skåltaler om grønne indkøb og alt det gode, man kan gøre for både klima, miljø og økonomien, når man handler bæredygtigt. Men i praksis bliver det ikke ført ud i livet,« tilføjer han.

Undersøgelsen af de offentlige indkøb hos kommunerne og regionerne, som Epinion har lavet for IDA, viser, at kommunerne og regionernes indkøbsvaner ikke er blevet markant grønnere i løbet af de seneste to år

I efteråret 2020 var der 36 pct. af dem med ansvar for indkøb hos kommunerne og regionerne, som ofte eller altid valgte det bæredygtige alternativ. To år senere er tallet steget med blot to procentpoint til 38 pct.

Den manglende fremgang i de grønne offentlige indkøb kan også få konsekvenser for udviklingen af nye grønne teknologier, mener Aske Nydam Guldberg. Når det offentlige ikke køber mere bæredygtigt, rammer det nemlig de danske virksomheder, som forsøger at levere grønnere alternativer.

»Der er nogle virksomheder, som vælger at lave grønnere løsninger end deres konkurrenters. Men hvis de ikke kan komme af med deres produkter, fordi det grønne ikke vægtes højt nok i udbuddene, misser vi en vigtig mulighed for grøn innovation,« siger Aske Nydam Guldberg.

Bekymringen deles af virksomhederne, som også oplever, at de politiske ambitioner har svært ved at udmønte sig i praksis. De danske virksomheder står på spring til at konkurrere om at afsætte de mest grønne varer hos det offentlige, fortæller erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Det vil også være et springbræt til at sikre mere global vækst for virksomhederne, siger Morten Jung, som er markedschef hos Dansk Erhverv.

»Hvis de danske virksomheder vinder en opgave i Danmark, hvor de kommer på forkant med ny teknologi til den grønne omstilling, vil der formentlig være nogen ude i verdenen, som kunne tænke sig at efterspørge samme løsning,« siger han.

Finans har forsøgt at få flere virksomheder i tale om udfordringen, men det er ikke lykkedes at få nogen til at stille sig frem. Finans er dog bekendt med en virksomhed i it-branchen, som har oplevet at blive fravalgt til fordel for et billigere, men mindre bæredygtigt produkt, fordi prisen har været et vigtigere pejlemærke i det offentlige udbud.

Selvom indkøbscheferne ude i kommunerne ikke altid lægger de mest bæredygtige produkter ned i indkøbskurven, er der dog kommet en øget bevidsthed om at træffe grønnere valg. Hele 71 pct. er opmærksomme på at fremme de bæredygtige indkøb, mens 37 pct. har lavet en konkret strategi. I 2020 var tallene henholdsvis 62 pct. og 22 pct.

Der er en god grund til, at den øgede bevidsthed om bæredygtighed ikke udmøntes i højere grad af grønne indkøb. Det er nemlig ikke så enkelt blot at bede kommunerne om at købe mere bæredygtigt, påpeger Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

»Der skal indkøbes mere end bare toiletpapir og kuglepenne. Der skal købes computerudstyr, byggeydelser, bo- og opholdssteder til børn og unge, der ikke kan bo hjemme. Det spænder meget vidt, og løftestængerne i forhold til bæredygtighed er vidt forskellige,« siger Signe Lynggaard Madsen og tilføjer:

»Lige nu skal du nogle gange have en doktorgrad for at finde ud, af hvad der egentlig er det bæredygtige valg på flere af disse områder.«

Det offentligt ejede SKI står for 3 pct. af de offentlige indkøb og har selv udarbejdet en række bæredygtighedskrav, som bruges, når der købes ind. Men det kan lade sig gøre, fordi SKI har ressourcerne og har investeret i både en afdeling dedikeret til formålet og eksterne eksperter.

»Selv med dedikerede ressourcer på bæredygtighedsområdet er vi stadig på kravlestadiet – og i øvrigt stolte af at være nået så langt.«

Ifølge IDA’s undersøgelse er det netop manglende ressourcer og kompetencer, som kommunerne og regionerne anfører som årsag til, at de ikke foretager flere bæredygtige indkøb. Blot 20 pct. mener, at de i høj eller meget høj grad har de tilstrækkelige redskaber, mens 41 pct. svarer lav grad.

I efteråret 2020 barslede den daværende S-regering med et forslag om at indføre et reduktionsmål, som skulle være et pejlemærke for det offentliges bidrag til at nå det danske klimamål i 2030. Det endte dog ikke med at blive en realitet i løbet af regeringens levetid.

Den nye SVM-regering nævner problemstillingen i sit regeringsgrundlag, hvoraf det fremgår, at den »vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb« - dog uden at nævne et egentlig reduktionsmål. Men der er behov for, at netop reduktionsmålet igen kommer på den politiske dagsorden, mener både IDA og Dansk Erhverv.

»Vi mangler at sætte et konkret mål. Regeringen lovede et nationalt reduktionsmål for, hvor meget de offentlige indkøb skal bidrage med. Men det har vi stadigvæk ikke fået, og så længe vi ikke får det, mangler vi et af de helt oplagte værktøjer til at nå vores 2030-mål,« siger Aske Nydam Guldberg.

Morten Jung er uforstående overfor, at Christiansborg ikke i højere grad ser potentialet i at udnytte den store sum penge, der årligt bruges i det offentlige på at understøtte grønne produkter.

»Den mulighed, som der er i at bruge de offentlige indkøb til grønne omstilling, har simpelthen ikke nok politisk opmærksomhed,« siger han.

SKI hilser et overordnet reduktionsmål velkommen, men understreger, at det ikke må stå alene.

»Vi er nødt til at have en kombination af de store målsætninger og mere fokuseret indsatser, hvor man f.eks har en målsætning om, hvor meget man vil købe med miljømærkning, eller hvornår vi skal have emissionsfri transport i det offentlige,« siger Signe Lynggaard Madsen.

Kommunerne ser ikke samme problemer i tallene, som IDA og Dansk Erhverv. De hæfter sig ved, at tallene viser en fremgang i kommunernes grønne indkøbsvaner.

»IDA’s tal viser da også, at vi i kommunerne er nået rigtig langt og faktisk godt kan, og selvom vi ikke er helt i mål endnu, er opgaven med grønnere indkøb en, vi i den grad påtager os. Derfor fortsætter vi arbejdet med at reducere klimaaftrykket fra kommunale indkøb, ligesom vi fremadrettet vil skærpe vores profil, når det gælder kommunernes bæredygtige indkøb,« lyder det fra Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Odense, i en skriftlig kommentar til Finans.

76 kommuner og fire regioner er repræsenterede i undersøgelsen, som er foretaget i oktober 2022 og færdigbehandlet i første kvartal af 2023.