Grøn omstilling kan skabe nye milliardindtægter til energikøbmændene

Vejrudsigten for de danske energikøbmænd står på høj sol og guldregn.

Udbygningen af vind og sol i energisystemerne vil nemlig med stor sikkerhed skabe nye milliardindtægter til branchen, der er lidt af en dansk specialitet.

Energihandlerne lever bl.a. af at købe energi i geografiske zoner, hvor prisen er lav, og sælge den videre i andre zoner, hvor prisen er høj.

Ustabile energikilder som sol og vind giver større prisudsving, og dermed bliver der også flere penge at tjene for branchen, lyder det samstemmende fra centrale aktører.

»Vedvarende energi presser volatiliteten i markederne op,« siger Mads Schmidt Christensen, kommunikationschef i landet største elhandelsvirksomhed, Danske Commodities.

»Vi taler ikke i niveauer som i 2022, for det var fuldstændigt ekstraordinært som følge af en europæisk forsyningskrise, men på den medium til lange bane så vil den underliggende volatilitet forventeligt gå op, fordi Europa øger produktionen af vedvarende energi, som jo fluktuerer efter vejret,« tilføjer han.

Skævvredne priser var netop årsagen til, at de danske købmænd tjente helt ekstraordinært mange penge i 2022, som var præget af krigen i Ukraine, en tør sommer og inaktive franske kraftværker.

Udviklingen betød f.eks., at elhandelsselskabet Energi Danmark mere end 50-doblede sit hidtil bedste år med et resultat før skat på 11,3 mia. kr., mens Danske Commodities landede et resultat før skat på 16,6 mia. kr.

Det svarede til en nidobling af resultatet fra 2021, der også var et rekordår.

Uafhængig energikonsulent og tidligere elbørschef Anders Houmøller er enig i, at den grønne omstilling vil betyde større prisudsving med øgede forretningsmuligheder som konsekvens:

»Energihandlernes aktivitet kommer til at stige,« siger han.

Hvis alle skal have strøm i stikkontakten, skal der hele tiden produceres den samme mængde strøm, som der forbruges.

Der må hverken produceres for meget eller for lidt. I modsat fald vil vi opleve strømsvigt, der kan være kritisk for eksempelvis virksomheder og hospitaler.

Tidligere var det relativt simpelt at matche produktionen fra kraftværkerne med forbruget, men når strømmen i højere grad produceres ved hjælp af vindmøller og solceller, bliver det hele mere uforudsigeligt, og derfor er der løbende behov for at korrigere udsvingene.

Det kan ske ved at tilkøbe dyr reservestrøm eller ved at sælge den til udlandet, og derfor der i højere grad brug for at ”balancere markederne”.

»Priser på fossile brændsler kører op og ned år for år. Det samme gør sig gældende for vandkraft, hvor du kan have tørke et år og vådår et andet. Det er til gengæld pænt stabilt målt over hele året, hvor meget solen skinner, og vinden blæser. Så år for år vil du se mindre udsving end i dag. Til gengæld vil du se vilde udsving fra dag til dag eller time til time,« siger Anders Houmøller.

Energihandlerne er med til at balancere markederne i de enkelte lande, men derudover køber de energi i lande, hvor prisen er lav, og sælger den videre til områder med højere priser.

»I takt med udbygningen af vedvarende energi vil vores rolle blive vigtigere og vigtigere, fordi man vil få brug for fleksibilitet i markedet, og det kan man f.eks. få gennem øget samhandel. Det kan ikke være anderledes, når man vil have mere vedvarende energi, og vi bliver en ekstremt vigtig aktør i det moderne energimarked,« siger Mads Schmidt Christensen fra Danske Commodities.

Mads Schmidt Christensen vil ikke ud med konkrete tal for, hvordan virksomhedens omsætning og indtjening forventes at udvikle sig fremadrettet. Han siger, at markederne nu er tilbage på et mere stabiliseret niveau efter et år med forsyningskrise i Europa.

»Vi forventer et fortsat godt indtjeningspotentiale fremadrettet på niveau med vores indtjening i 2020 og 2021,« siger han.

I 2021 tjente Danske Commodities 1,9 mia. kr. før skat.

Udover at handle med energi på de internationale børser, har virksomheden også en voksende serviceforretning, hvor virksomheden tilbyder energiproducenter balancering, optimering og risikoafdækning.

Dertil kommer at virksomheden i de kommende år vil investere i nye teknologier, der kan håndtere batterier på stor skala og være med til at sikre fleksibilitet i energisystemerne.

Mads Schmidt Christensen ser energihandlerne som lige så centrale aktører i den grønne omstilling som producenter som Vestas og projektudviklere som Copenhagen Infrastructure Partners.

»Balancering er en grundkomponent for energisystemet fremover, og den grundforståelse synes jeg ofte mangler i debatten,« siger han.

Også i brancheorganisationen Green Power Denmark forudser cheføkonom Martin Ingerslev, at energikøbmændene får en helt central rolle:

»Hvis f.eks. vejret udvikler sig anderledes end forventet og radikalt ændrer vindprognoserne, så er der mange forskellige købs- og salgspositioner, som skal flyttes rundt. Den grønne omstilling vil betyde meget mere aktivitet for energihandlere, men det er også vigtigt at pointere, at energihandlen er afgørende for, at vi overhovedet kan gennemføre den grønne omstilling,« siger han.

»Frem mod 2030 skal den grønne energiproduktion tredobles. Det kræver, at energihandlernes aktivitet også øges for at få flyttet og balanceret de stigende mængder energiproduktion. I takt med at den grønne omstilling rulles ud, får vi også en mere aktiv forbrugsside i form af brintanlæg, elbiler og andre fleksible energiforbrugere. Alt dette er afhængig af energihandel for at fungere optimalt,« siger Martin Ingerslev.

Når energien skal kanaliseres fra lavprisområder til zoner med højere priser, sker det gennem det overordnede transmissionsnet, som i Danmark drives af Energinet.

Det statsejede selskab forholder sig ikke til, hvordan udviklingen vil påvirke energihandlernes forretninger, men prognoserne siger entydigt, at der bliver behov for at flytte mere energi rundt i de europæiske energisystemer de kommende år.

»I takt med at vi i fremtiden vil få mere af vores energi fra vind, sol og andre vedvarende energikilder, og at ikke bare Danmark, men hele Europa, går mod et helt grønt energisystem, vil der blive transporteret mere strøm mellem lande og priszoner,« hedder det i en skriftlig udtalelse fra selskabet.

Energinet har dog ingen konkrete tal for, hvor meget mere energi der skal flyttes mellem de europæiske lande, men selskabet understreger, at energihandelen er med til sikre lavere priser til forbrugerne.

»Det gavner dels konkurrencen og prisdannelsen, dels giver adgang til f.eks. norsk vandkraft, sol fra Tyskland mv. samlet set billigere priser for forbrugerne – ikke kun i Danmark, men i hele elmarkedet.«

EU’s reguleringsmyndighed for energi, Acer, har tidligere konkluderet, at energihandel på tværs af landegrænser i alt sænkede europæernes energiregninger med 253 mia. kr. alene i 2021.

Herhjemme har energikøbmændene været i politisk fokus siden marts, efter at Finans afslørede, hvordan branchen havde tjent så mange penge på energikrisen og krigen i Ukraine, at nøglemedarbejdere har optjent to- og trecifrede millionbonusser.

Afsløringerne har været en rød klud i ansigtet på både regeringen og oppositionspartier, der har lavet flere hjælpepakker til borgere, der havde svært ved at betale deres energiregninger.

Netop nu arbejder embedsmænd i Skatteministeriet på at finde en model, som kan bruges til at beskatte overnormale profitter hos mellemhandlerne. Det er noget, branchen selv har argumenteret imod med henvisning til, at købmændene primært tjener deres penge uden for Danmarks grænser, og at vil være meget let at flytte til udlandet.