Efter jackpot på energihandel: Medarbejdere i purungt selskab fik 11,8 mio. kr. i gennemsnitsløn

Fire ejere, to år og et kaotisk energimarked er hovedingredienser i en af nyere dansk erhvervshistorie mest mageløse historier.

Hvor de fleste nystartede selskaber er lykkelige, hvis der ikke er alt for mange røde tal i de første regnskaber, har energihandleren Nitor Energy i sit blot andet regnskabsår, efter man begyndte at handle med gas og el, tjent hele 2,9 mia. kr. før skat. Det er en 33-dobling af resultatet fra året forinden.

Resultatet skal ses i lyset af, at virksomheden gennemsnitligt havde 31 ansatte gennem året. I 2021 havde selskabet gennemsnitligt 19 ansatte, mens den Aarhus-baserede virksomhed ved indgangen til 2023 havde 47 ansatte.

»Det er vores første resultat, hvor vi er oppe i fulde omdrejninger. Sidste år var et interessant og udfordrende år på energimarkederne med stor usikkerhed. Der skete et pludseligt skift i udbud- og efterspørgselsdynamikken, hvor gassen pludselig kom fra vest i stedet for øst,« siger adm. direktør for Nitor Energy, Simon Birch Hansen.

Sammen med finansdirektør Martin Busekist Kjerkegaard, chef for forretningsudvikling Christian Harr og investor og bestyrelsesformand Morten Mathiesen, ejer han den unge energihandelsvirksomhed.

På trods af at Nitor Energy blot har få år på bagen, påpeger Simon Birch Hansen, at direktionen har stor erfaring med gashandel fra markedsledere såsom Energi Danmark og Danske Commodities. Derudover har de arbejdet sammen siden 2010 og 2011.

»Mere end 99 pct. af vores omsætning er sket udenfor Danmarks grænser, hvor vi har haft stor succes med vores handel med fysisk gas 24/7. Især vores fokus på logistik på tværs af markederne i Vesteuropa har medvirket til resultatet,« siger Simon Birch Hansen.

Regnskabet viser, at de fire ejere allerede i 2022 trak 483 mio. kr. ud i ekstraordinært udbytte, og at der er lagt op til at hæve yderligere 900 mio. kroner. Simon Birch Hansen afviser, at pengene er trukket ud for at forgylde ejerkredsen.

»Vi har valgt at tilpasse kapitalen til det relevante behov i selskabet i forhold til den aktivitet, som vi fremadrettet ønsker. I forhold til risikoprofilen og mulighederne i markedet ønsker vi at udbygge virksomheden og aktiviteten over tid,« svarer Simon Birch Hansen gentagende gange på spørgsmål om, hvorfor størstedelen af årsresultatet trækkes ud som udbytte.

»Vi har forskellige ejere med forskellige ønsker. Men det væsentlige er, at vi tilpasser Nitor Energy til den relativt konservative risikoprofil, vi har.«

I regnskabet hedder det også, at succesen deles med medarbejderne, der har fået udbetalt 365 mio. kr. i løn og bonusser. Det svarer altså til en gennemsnitsløn på 11,8 mio. kr. fordelt på alle faggrupper såsom kommunikationsmedarbejdere, HR-specialister, analytikere og tradere. I 2021 lå gennemsnitslønnen i selskabet på omkring 1 mio. kr.

Ifølge Simon Birch Hansen er årsagen til den voldsomme stigning bonusordninger ansporet af det ekstraordinære årsresultat, som ifølge direktøren næppe var kommet i stand uden selskabets mange ansatte med betydelig erfaring fra energimarkederne.

»Som en ung privat virksomhed har vi fra starten af haft et ønske om at dele den succes, vi kommer til at opleve med vores medarbejdere,« siger han.

»Vi er meget stolte over, at vi har kunnet bidrage direkte med mere end 600 mio. kr. i selskabsskat og indirekte med endnu mere gennem arbejdspladser. Alternativet havde været, at den indtjening var sket udenfor landets grænser.«

Nitor Energy er det hidtil fjerde handelsselskab, der har rapporteret om milliardoverskud på at handle med energi under energikrisen, og profitterne i branchen har passeret 30 mia. kr. før skat.

Nitor Energy forventer i 2023 et lavere overskud end i 2022, da der er kommet mere ro på energimarkederne. Ifølge topchefen kan man dog godt forvente et væsentligt højere overskud end de 87 mio. kr., det dengang nystartede selskab tjente i 2021.

Endnu mangler tre større aktører at offentliggøre deres årsresultater: Centrica Energy Trading, MFT Energy og In Commodities.

I 2020 havde hele branchen et overskud på 1 mia. kr. I 2021, da energipriserne begyndte at blive ustabile, voksede brancheoverskuddet til 5 mia. kr., men står altså til at blive mangedoblet i 2022.

Det er bl.a. inaktive kraftværker i Frankrig, en tør sommer og ikke mindst krigen i Ukraine og usikkerhed om gasforsyningerne, der fik markederne til at gå bananas i 2022.

Prisudviklingen betød, at politikere måtte ile til med inflations- og varmehjælp til danskere med ondt i el- og varmeregningen, og i september 2022 spændte Folketinget et sikkerhedsnet ud under energibranchen på 100 mia. kr. på grund af øgede krav om sikkerhedsstillelser.

Ordningen blev efterfølgende udvidet til 125 mia. kr. men er aldrig blevet brugt, fordi markederne efterfølgende faldt mere til ro.

Netop derfor har det provokeret en række partier, at energikøbmændene har scoret enorme profitter og forgyldt sine medarbejdere.

I et selskab, Energi Danmark, optjente tre nøglemedarbejdere bonusser på hver 250 og 300 mio. kr. De penge nægter Energi Danmark nu at udbetale, og derfor har medarbejderne varslet en retssag om pengene.