Elon Musk stævnet i sag om misbrug på Jeffrey Epsteins ø
De Amerikanske Jomfruøer vil have Tesla-direktør Elon Musk til at frigive alt kommunikation mellem ham og den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein samt mellem Musk og storbanken JPMorgan Chase.
De Amerikanske Jomfruøer har stævnet mangemilliardær, Tesla-medstifter og Twitter-ejer Elon Musk i forbindelse med et søgsmål mod den amerikanske finans- og bankkoncern JPMorgan Chase.
Det fremgår af retsdokumenter i den verserende sag, hvor JPMorgan Chase beskyldes for at have haft kendskab til den omtalte misbrugssag på øen Little St. James Island.

