Uanet potentiale i vidundermolekyle: Novos nye guldmine bliver dybere og dybere

Mens Novo Nordisks hurtigtvoksende supersællert er så efterspurgt, at produktionen slet ikke kan følge med, indikerer nye studieresultater, at behandlingspotentialet kan nå helt nye højder.

Molekylet bag Novos succes, semaglutid, er godkendt til behandling af diabetes og svær overvægt, men har også vist lovende resultater i forsøg mod hjerte- og karsygdomme, fedtlever og ikke mindst Alzheimers. 

Semaglutid og andre såkaldte GLP-1-midler ser imidlertid ud til også at kunne mindske afhængighed af stimulanser som nikotin, alkohol, kokain og smertestillende medicin i både nye og ældre studier. Dertil kommer en række mulige positive følgevirkninger af behandlingen mod fedme. 

Ifølge Morten Larsen, der er medicinalanalytiker i investeringsbanken ABG, har Novo Nordisk udviklet et »gyldent molekyle«.

»Semaglutid er allerede tæt på at nå verdens bedst sælgende lægemiddel, Humira, og der er stadig endnu næsten 10 år til patentudløb,« siger han. 

Selvom studierne i semaglutids effekt i andre sygdomme uden for diabetes og svær overvægt måske ser lovende ud, er det dog endnu for tidligt at vurdere det kommercielle potentiale i disse sygdomsområder, mener analytikeren.

Ifølge en anden medicinalanalytiker, som Finans har talt med, Emily Field fra Barclays, skal den mulige tilføjelse af for eksempel Alzheimers og fedtlever derfor ses som en »bonus« oven i den store salgssucces, som Novo Nordisk lige nu nyder.

»Jeg ser sygdomsområderne uden for diabetes og svær overvægt som en mulighed for at afbøde konsekvenserne, når semaglutid går af patent i 2032,« siger Morten Larsen.

På baggrund af den relativt store udbredelse af GLP-1-midler de senere år har læger observeret, at patienter, der behandles med semaglutid eller andre lignende produkter, også får mindsket trangen til visse stimulanser.

Senest høstede den danske fedmeforsker Christoffer Clemmensen hæder i det akademiske miljø, efter han og hans kolleger kunne vise, at GLP-1 nedsatte trangen til nikotin hos mus.

»Vi så den her effekt på dopaminfrisætningen i hjernen,« forklarer han. 

Ifølge Christoffer Clemmensen, der er lektor på Københavns Universitet, ser GLP-1-stoffer ud til at have en hæmmende effekt på belønningssystemet. 

Opdagelsen kaster nyt lys over GLP-1’s mulige effekter på afhængighed og stemmer samtidig overens med tilbagemeldingerne fra nogle af de patienter, der bliver behandlet med semaglutid mod fedme. 

Her skal en del af årsagen til patienternes vægttab på op mod 15 pct. blandt andet findes i, at de ganske enkelt ikke længere finder samme glæde i at spise et godt måltid.

Den canadiske læge Daniel Drucker, der er professor på University of Toronto, er en det de mest vidende forskere inden for GLP-1. Han har siden 1980’erne forsket intenst i klassen af lægemidler.

Han fortæller, at der efterhånden findes mange studier udført med dyr - 30-40 stykker - der viser, at GLP-1-midler såsom Novo Nordisks semaglutid kan dæmpe afhængighed af nikotin, alkohol og stoffer.

»Det, som vi ikke har, er virkelig gode kliniske forsøg med mennesker, der bekræfter denne sammenhæng. Der er tidligere blevet lavet forsøg, som ikke kunne vise en effekt, men der er flere nye undervejs,« siger han.

En anden topforsker inden for GLP-1, danske Filip Krag Knop, der er professor og overlæge på Gentofte Hospital, fortæller, at afhængighed kun er ét hjørne af de mulige effekter, som lige nu bliver afprøvet.

»Der kører jo en masse ideer rundt i hovederne på os forskere særligt i disse år, hvor midlernes potentiale stadig er ved at blive kortlagt,« siger han.

Han peger på, at man også undersøger mulige fordele på en række følgesygdomme forbundet med behandlingen af svær overvægt. 

Blandt andet nævner han sine egne igangværende eller planlagte undersøgelser af midlernes mulige gavnlige effekt på slidgigt, type 1-diabetes, nedsat testosteron og lungesygdommen KOL, der giver vejrtrækningsbesvær.

»For eksempel viste vi også sidste år, at GLP-1-midlet liraglutid er enormt godt for de formentlig flere hundredetusinde, der lever med galdesyrediarré, og derfor har hyppige og ukontrollable afføringer,« siger Filip Krag Knop.

Anders Fink-Jensen, der er professor og overlæge på Psykiatrisk Center København, har sammen med lægekolleger undersøgt effekten af et GLP-1-middel på mere end 100 alkoholikere.

Der kunne ikke vises en sammenhæng i mængden af alkoholindtag hos patienterne, der deltog i studiet. Skanninger af patienternes hjerner indikerede dog, at midlet har en effekt på lysten til alkohol.

Anders Fink-Jensen tror derfor, at GLP-1-midlet, som blev undersøgt, ikke var effektivt nok. Der er tale om Astrazenecas mindre potente exanitid, der er et af de tidligste udgaver af GLP-1-midlerne.

»Det er også derfor, at vi gentager forsøget nu med det mere potente semaglutid (Novo Nordisks produkt, red.),« siger han.

Spørger man Michael Nedelcovych, der er medicinalanalytiker i den amerikanske investeringsbank TD Cowen, ligger der principielt set et kæmpemæssigt markedspotentiale i en effektiv behandling mod afhængighed af for eksempel alkohol og stoffer.

Ikke desto mindre er det usandsynligt, at Novo Nordisk vil prøve kræfter med at udvikle et GLP-middel mod afhængighed, forklarer analytikeren, der har en ph.d. i farmakologi.

Det skyldes ifølge Michael Nedelcovych, at muligheden for succes er meget lille, da det af en række årsager tidligere har vist sig svært for medicinalindustrien at udvikle medicin til behandling af psykiatriske lidelser såsom misbrug. 

»Selvom man forstår biologien, og selvom medicinen rammer de rigtige mål i kroppen, virker den ofte bare ikke som forventet, fordi psykiatriske lidelser er enormt komplekse, og derfor er risikoen for fiasko relativt stor,« forklarer han.

Skulle det alligevel rent hypotetisk lykkes for Novo Nordisk eller andre at dokumentere en effekt, vil selskabet stå med en enestående behandling.

»Hvad som helst, der kan behandle stofmisbrug, vil være lukrativt,« siger Michael Nedelcovych.

»I dag findes der jo ingen behandling mod stofmisbrug. Der findes kun andre afhængighedsskabende stoffer, der er en smule mindre skadelige.«

I et skriftligt svar skriver Novo Nordisk til Finans, at selskabet er bekendt med de tidlige data om GLP-1-lægemidlers effekt på afhængighedsrelaterede lidelser, men at selskabet ikke selv laver »dedikerede« kliniske studier med semaglutid inden for dette område.

»Det er velkendt, at GLP-1-lægemidler påvirker områder af hjernen, som er forbundet med kontrol af sult og mæthed, og i disse områder finder man også hjernens belønningsystem,« skriver Novo Nordisk.

»Vi har observeret, at Wegovy mindskede trangen til mad og forbedrede kontrollen af denne trang i en analyse af en undergruppe af patienter i det kliniske studie STEP 5.«