Erhverv

Uro på aktiemarkedet koster dyrt: Erhvervsmanden Ib Kunøe taber milliarder

Ib Kunøe, der er en af Danmarks rigeste, har indkasseret et underskud på 1,4 mia. kr. sidste år. Alligevel er han positiv for fremtiden.

Artiklens øverste billede
Ib Kunøe og hans families holdingselskab taber milliarder. Formuen er opbygget for de penge, som Ib Kunøe i sin tid tjente på at stifte og siden sælge Mercuri Urval i Danmark. Arkivfoto: Søren Brissing

Massive kursfald har kostet dyrt for en af Danmarks rigeste erhvervsprofiler.

Efter en årrække med solide overskud må den danske it-milliardær Ib Kunøe og hans familie sluge et underskud af de helt store. 

På bare et år har familien tabt næsten 1,4 mia. kr. gennem holdingselskabet Consolidated Holdings, der ejer næsten halvdelen af det danske it-selskab Columbus og knap en tredjedel af aktierne i norske Atea. Det viser et nyt regnskab.

Ib Kunøe har længe været blandt de mest velhavende danskere. Sammen med sin familie har opbygget formuen på at spotte og købe skrantende it-selskaber.

Selvom familien nu taber milliarder, så fortsætter den formentligt med at være blandt de rigeste danskere i en rum tid endnu. 

For selvom udviklingen på aktiemarkedet sendte Ib Kunøe og familien i det største underskud i mange år, er der ifølge regnskabet allerede bedring at spore.

I år er kursen for selskabets største investeringer steget »betydeligt«. Den 12. maj var Atea-aktien ifølge regnskabet oppe med 31 pct, mens Columbus-aktien steg 10 pct. Det betyder sammen med udbytte, at selskabet - ifølge regnskabet - har et positiv afkast for de to selskaber på 587,8 mio. kr. i år.

Ledelsen gør samtidig det klart, at milliardtabet i 2022 udelukkende skyldes markante aktiefald hos Atea og Columbus som følge af Ruslands invasion af Ukraine

Underskuddet sendte ligeledes selskabets egenkapital ned. I 2022 rådede familien over 4,5 mia. kr. mod knap 6 mia. kr. året inden.

Ifølge regnskabet forventer Ib Kunøe og familien »uro og pres på de finansielle markeder« på kort sigt. Selskabets investeringspolitik forventes dog at føre til et positivt resultat i år.

Ib Kunøe har for nyligt meddelt, at han stopper som bestyrelsesformand hos Atea, som han har været en del af i 15 år og været med til at bygge op.

Den danske it-milliardær ejer Consolidated Holdings sammen med bl.a. sin søn, Jacob Rosenstrand Kunøe, og sin kone, Lone Schøtt Kunøe. Hun er desuden direktør for selskabet.

Udover store aktieposter i Atea og Columbus har Consolidated Holdings større og mindre investeringer i en række selskaber inden for bl.a. sejlbåde, pakkemaskiner, ejendomme og pr-bureauer. 

Ifølge Økonomisk Ugebrev var familien i 2022 den 39. rigeste i Danmark.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.