Ligestillingstiltag splitter ansatte i store virksomheder: »Der er masser af frygt«
Kønsdebatten kan vække stærke følelser, og det mærker store danske virksomheder, der søsætter stadigt flere initiativer i ligestillingens navn. Debatten skal tackles med fakta, lyder det.
Dagen efter, at Nykredit sidste år satte et nyt mål for kønsbalancen i topledelsen, fik adm. direktør Michael Rasmussen en kommentar fra en mandlig ansat.
”Nå, så kan jeg forstå, at min karriere er slut,” lød kommentaren fra manden, der trådte ind i samme elevator som chefen.
Episoden, som HR- og kommunikationsdirektør i Nykredit, Trine Ahrenkiel, fortæller…

