Forsinkede vindmøller kan koste virksomheder og privatkunder 25 milliarder kroner om året

Elregningen for danske virksomheder og privatkunder kan blive 25 mia. kr. højere end nødvendigt, hvis opstillingen af solceller og vindmøller bliver forsinket rundt omkring Europa.

Det er konklusionen i en ny analyse, som Green Power Denmark har udarbejdet i forbindelse med brancheorganisationens årlige topmøde, der afholdes torsdag.

»Det får ret store konsekvenser for Danmarks økonomi, hvis man ikke får udbygget den vedvarende energi til tiden,« konstaterer Kristian Jensen, der er adm. direktør i Green Power Denmark.

I regnestykket har organisationen taget udgangspunkt i et scenarie, som følger de målsætninger, som danske og europæiske politikere har vedtaget i forhold til både udbygningen og forbruget af vedvarende energi.

Problemet er, at politikerne i både Danmark og resten af Europa har usædvanlig svært ved at veksle de grønne udmeldinger til konkrete projekter. Og hvis udbygningen bliver forsinket med henholdsvis et år på land og to et halvt år på havet, så vil det tydeligt kunne aflæses i elprisen for danske virksomheder og privatkunder.

»Vi har mange vedvarende energiprojekter, der ligger og venter på at komme i gang, og nogle gange bliver vi spurgt, om det overhovedet betyder noget, om havvindmøllerne og solcellerne kommer op i år eller om to år. Når vi regner tingene igennem, så betyder det faktisk op til 25 mia. kr. på Danmarks samlede elregning, hvis man bliver forsinket,« siger Kristian Jensen.

Når der er så mange milliarder på højkant, skyldes det, at efterspørgslen efter grøn strøm vil vokse kraftigt i de kommende år, når samfundet skal elektrificeres. Især vil det kræve enorme mængder strøm at indfri målsætningerne om at lave sol- og vindenergi om til grønne brændstoffer til skibe og fly, såkaldt Power-to-X (PtX)

Mens en gennemsnitlig husstand slipper med en ekstraregning på ca. 1.000 kr. om året, vil de energittunge virksomheder blive hårdt ramt i scenariet med en forsinket udbygning.

Bekymringen er ikke taget ud af den blå luft.

Ifølge Ørsted blev der ikke truffet investeringsbeslutning om én eneste større havvindmøllepark i Europa i 2022, og Vestas påpeger, at vindprojekter med en samlet kapacitet på over 80 gigawatt (GW) er strandet i godkendelsesbøvl rundt omkring i Europa.

Danmark har ikke været nogen undtagelse. I 2023 står kapaciteten fra danske landvindmøller til at falde, og for få måneder siden afviste regeringen industriens tilbud om at opføre hundredvis af støttefrie havvindmøller under den nu afblæste åben dør-ordning. Dertil kommer, at enorme solcelleprojekter er skrinlagt rundt omkring i landet, fordi elnettet ikke er tilstrækkeligt udbygget til at kunne håndtere den grønne strøm.

Tirsdag aften kom klimaminister Lars Aagaard (M) så med det længe ventede udspil, der muligvis kan vise vejen for havvindmøllerne. Med opbakning fra stort set hele Folketinget fremlagde han en aftale om udbud af mindst 9 GW havvind, der skal være opstillet senest i 2030.

I industrien er der dog stadig bekymring for, at politikerne har indlagt endnu en forhindring ved at beslutte sig for en helt ny udbudsmodel, hvor den danske stat skal eje 20 pct. af de kommende havvindmølleparker. Erfaringer fra bl.a. energiøen i Nordsøen har vist, at tingene nemt kan gå i hårdknude, når staten skal være medejer af de store energiprojekter.

Klimaministeren lover imidlertid, at det statslige medejerskab ikke kommer til at bremse de danske havvindparker.

»Det er jo et minoritetsejerskab, vi snakker om her. Det er de private investorer, der skal lægge 80 pct. af kapitalen. Vi vil gerne have tilstrækkeligt medejerskab til, at vi har indsigt i, hvad der foregår, men vi er også overbeviste om, at det er de private virksomheder, der har bygget offshorevind i årevis, der er bedst til at gøre det,« sagde Lars Aagaard til Finans, efter at aftalen var indgået tirsdag aften.

Selv om Danmark står for en beskeden andel af EU’s samlede energiproduktion, mener Kristian Jensen, at regeringen spiller en stor rolle for at få tingene til at ske.

Under forhandlingerne om den nye aftale, der landede tirsdag aften, har Green Power Denmark kraftigt advaret imod det statslige ejerskab. Nu sætter branchedirektøren i stedet sin lid til, at regeringen lykkes med at undgå yderligere forsinkelser. I forvejen har det ifølge Kristian Jensen taget alt for lang tid at få den nye aftale om de kommende havvind-udbud på plads.

»Man går jo ikke bare ned i Bauhaus og tager tre havvindmølleparker med hjem på traileren. Det er kæmpemæssige produktionsenheder, der skal i gang. Dem er der ikke nok af i Europa, så hvis ikke vi kommer i gang i god tid, så får vi ikke bygget projekterne til tiden,« siger Kristian Jensen.

Han ser flaskehalsproblemer i hele produktionsapparatet som en af de allerstørste forhindringer for Europas omstilling til grøn energi. For hvis de europæiske politikere bruger alt for lang tid på at få gang i projektgodkendelserne, har industrien ingen chance for at følge med.

»Når man kigger på havvind, er der i øjeblikket en produktionskapacitet svarende til 7 gigawatt om året i hele Europa. Men hvis alle de europæiske ambitioner skal realiseres inden 2030, så har vi brug for 22 gigawatt om året. Derfor gælder det om at rykke allerede nu, så industrien har tid til at skalere produktionen op,« siger Kristian Jensen.

På Aalborg Universitet er professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen enig i, at landene skal hurtigt i gang, for at undgå flaskehalsproblemer. Netop derfor glæder han sig over, at tirsdagens politiske aftale om udbud af mindst 9 GW havvind.

Brian Vad Mathiesen roser den nye udbudsmodel og mener ikke, at det statslige medejerskab kommer til at udgøre et problem i forhold til tidsplanen. Til gengæld er der mange andre ting, der kan forsinke projekterne.

»Vi har jo ikke set udbuddene endnu, men man har fremlagt planerne, og det er rimelig flot, at man har tænkt sig, at de her havvindmøller skal være stillet op i 2030. Det kan man godt blive udfordret på, fordi det kan være vanskeligt at skaffe de materialer og den arbejdskraft, der skal til for at etablere anlæggene,« siger Brian Vad Mathisen og tilføjer, at det også kan føre til højere budpriser.

Professoren har svært ved at vurdere, om den potentielle ekstraregning på 25 mia. kr. er retvisende, men der er ingen tvivl om, at forsinkelser vil påvirke elprisen, understreger han. Derfor mener han også, at problemstillingen er reel.

Til gengæld vil en sådan ubalance i markedet justere sig selv i løbet af en overskuelig periode, fordi producenterne af grønne brændstoffer formentlig vil forsøge at bremse deres PtX-projekter, hvis udbygningen af vedvarende energi går i stå.

»Hvis man vil producere grøn brint til PtX, så kræver det, at man har noget vindmøllestrøm. På den måde er der allerede bygget en form for koordineringsmekanisme ind i systemet, men derfor kan der stadig opstå nogle store ubalancer undervejs,« siger Brian Vad Mathisen.