Mercedes, båd og penge beslaglagt i opsigtsvækkende sag mod energikøbmænd
Forsvarsadvokat mener, at politiet er i færd med at kvæle navnebeskyttet virksomhed og truer med erstatningssag.
Penge, værdipapirer, lejligheder, huse, biler og både.
Beslaglæggelserne i en opsigtsvækkende sag om mulig manipulation med elpriserne er væsentligt mere omfattende end hidtil kendt.
Det fremgår af oplysninger fra Retten i Lyngby, der har afsagt over 70 kendelser om ransagninger og beslaglæggelser.
Finans har fået aktindsigt i fire. De viser, at der hos de otte fængslede energihandlere f.eks. er blevet beslaglagt en Mercedes, en båd, bankkonti og værdipapirdepoter.
Dertil kommer, at den involverede virksomhed, hvor de otte personer arbejder, ligeledes har fået beslaglagt værdipapirdepoter og bankkonti.
Det har tidligere været fremme, hvordan National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ligeledes har beslaglagt ejendomme.
Finans er afskåret fra at bringe detaljer, der kan identificere firmaet og de otte mistænkte, da der er nedlagt navneforbud. De nægter sig alle skyldige.
De otte blev anholdt den 19. april 2023 og varetægtsfængslet dagen efter på en mistanke om, at de har manipuleret med elpriserne på børsen. Det skal være sket ved at handle med sig selv i såkaldte wash trades med skæve priser i perioden fra marts 2021 til marts 2023.
Efterfølgende har de - igen ifølge mistanken - kunnet opnå betydelige profitter på at sælge strømkontrakter i priszoner med kunstigt høje priser og købe op i zoner med kunstigt lave priser.
Det er endnu meget sparsomt med oplysninger om, hvilke beviser politiet ligger inde med, men da de otte blev varetægtsfængslet i april, lagde retten især vægt på materiale fra Forsyningstilsynet.
NSK oplyste endvidere, at der var gennemført »omfattende ransagninger«, og Berlingske skrev torsdag, at Retten i Lyngby allerede den 16. marts 2023 gav NSK tilladelse til en såkaldt teleobservation af en direktør i virksomheden - altså mere end en måned inden, at politiet skred ind med anholdelser.
Teleobservationen betød, at politiet kunne følge med i, hvor og hvornår direktøren brugte sin telefon.
Virksomhedens ledelse og de mest erfarne energitradere er varetægtsfængslet, og da virksomhedens midler også er beslaglagt, så er selve virksomhedens overlevelse på spil.
Ingen kan træffe beslutninger, og der er ingen produktion, påpeger Arvid Andersen, der er forsvarsadvokat for et af de fængslede ledelsesmedlemmer. Dermed har NSK påtaget sig en enorm risiko for at få et gigantisk erstatningskrav på halsen, hvis det viser sig, at der ikke er noget at komme efter, siger han.
»Det er efter min opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en myndighed med sådanne magtmidler reelt kan kvæle en privat virksomhed. Det er i strid med alle proportionalitetsprincipper,« siger han.
Men hvis politiet mener, at der kan være begået en alvorlig forbrydelse, så skal man vel ikke behandles anderledes end f.eks. narkoforbrydere, blot fordi man ejer en virksomhed?
»Jo, det mener jeg faktisk. Der er jo ikke tale om personer, der bevæger sig rundt i en normal kriminel sfære. De bedriver ikke narkohandel. De bestyrer en virksomhed, der har levet i mange år, og i udgangspunktet driver de en fuldstændig lovlig forretning. Så siger man: Der er noget manipulation her. Ja, men det er foreløbig alene en påstand, I kommer med. Og så kan man kvæle virksomheden på det grundlag. Det er nærmest ekspropriation med retsplejeloven i hånden«, siger han.
Virksomheden er ligeledes sigtet i sagen og repræsenteres af advokat Christian Monberg. Han vil ikke fortælle om virksomhedens aktuelle situation men siger:
»Det er en voldsom situation, og hvis man som led i en efterforskning stopper eller væsentligt begrænser en virksomheds i øvrigt lovlige aktivitet, så kan man risikere, at der kommer nogle tab, som er foranlediget af det, man har gjort fra NSK’s side. Det må de så bære ansvaret for, og i givet fald vil der komme en proces, men der er vi ikke nu.«
NSK har ingen kommentarer.
De otte energihandlere har senest fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til den 13. juni 2023. De er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der kan udløse op til seks års fængsel.


