Flere ældre biler på vejene giver udfordringer ved syn
Flere ældre biler på vejene betyder også, at slitagen sætter sit præg, når bilerne skal til syn. Mens nyere biler har flest fejl på bremser og lygter, er det rust og bærekugler, som får de ældre til at dumpe.
Færre nye biler på vejene får flere til at køre længere i de ældre. Det giver sig også udslag i synshallerne, hvor der kommer flere ældre biler. Her kan man som bilejer også opleve andre fejl på bilerne, end man er vant til ved periodisk syn på de nyere biler.

