Salg af forældrelejlighed gav skatteregning

I dag gælder der ingen krav til, hvor længe man skal have boet i en bolig, før man skattefrit kan sælge den videre.

Eneste betingelse er, at ejendommen har været brugt som bolig for ejeren i en kort periode - og at denne anvendelse har været reel og ikke bare »et midlertidigt ophold«.

I praksis giver reglen sjældent anledning til problemer og tvivlsspørgsmål, men fra tid til anden sker der alligevel undtagelser.

Særligt når det gælder de populære forældrekøbslejligheder, hvilket en ny afgørelse fra Landsskatteretten er bevis på.

Det skriver BDO i nyhedsmagasinet Depechen.

Forældrekøbslejligheder er ellers populære i Danmark, hvor det ofte ses, at mor og far køber en lejlighed, som de efterfølgende lejer ud til deres søn eller datter.

Købet er særligt populært, mens børnene studerer, og efter nogle år kan forældrene så vælge at videresælge lejligheden igen.

I kølvandet herpå ses der ifølge BDO jævnligt sager, hvor forældresiden umiddelbart før et salg giver barnet mulighed for at købe lejligheden til en favorabel pris. Dette med henblik på at lade barnet score gevinsten ved det efterfølgende og oftest skattefrie videresalg.

Ikke alle slipper dog lige heldigt fra den manøvre, hvilket afgørelsen fra Landsskatteretten viser.

Sagen handler i praksis om et klassisk forældrekøbstilfælde, hvor en far tilbage i 2010 købte en lejlighed til sin søn. Sønnen boede efterfølgende til leje i boligen frem til 2017.

I april 2017 solgte faren lejligheden til sønnen for 500.000 kr., og allerede inden overtagelsen, som var d. 10 maj. samme år, indgik sønnen en aftale med en ejendomsmægler.

Formålet var at videresælge lejligheden igen, og det lykkedes d. 31 maj 2017. Dette for en sum på omkring 1 mio. kr.

Efter et fradrag af handelsomkostninger gav det sønnen et afkast på 477.000 kr., hvilket han anså som skattefrit.

Ifølge sønnen havde han nemlig brugt lejligheden som bopæl i en kortere periode efter, at han havde overtaget den fra sin far.

Til trods for, at sønnen faktisk havde boet i lejligheden efter overtagelsen, fandt retten dog ikke, at lejligheden i den korte periode havde tjent som permanent beboelse for sønnen. Af den grund skulle han således betale skat af gevinsten.

Det egentlige beløb er endnu ukendt, men ifølge BDO, så udløste afgørelsen, alt efter sønnens indkomst, en skatteregning i størrelsesordenen 150.000 - 200.000.