Fortsæt til indhold

Ung dreng færdiggjorde high school og college på tre år

Mike Wimmer har i en alder af 14 år færdiggjort skolen og startet flere firmaer - alligevel mener han ikke, at hans barndom er gået tabt.

I en meget ung alder har Mike Wimmer nu en universitetsgrad i computerteknologi. Foto: Reuters/Denis Balibouse
Erhverv

I maj dimitterede en ung dreng fra det amerikanske Carolina University.

Dette i en alder af bare 14 år, skriver CNBC.

Den utrolige dreng går under navnet Mike Wimmer, og han har nu færdiggjort både high school og college på kun tre år.

Ikke nok med det, så har han ved siden af studierne drevet to tech-virksomheder.

Aldrig har det unge geni dog glemt vigtigheden af at »være et barn«.

»Jeg gjorde alt det, som en normal high-schooler ville gøre - for jeg er stadig et barn,« fortæller Mike Wimmer til CNBC.

Allerede inden han startede i skole, stod det klart, at Mike Wimmer var helt enestående intelligent. Således scorede han allerede her topkarakterer i flere IQ-test.

På trods af det, har hans forældre igennem hele hans opvækst presset ham til at forblive social, spille spil og være sammen med venner. Selvom det er svært at tro på, har den unge dreng således haft tid til at spille basketball med venner og til at lege med lego.

Og ifølge en rapport i psykologi, så er kreative aktiviteter og sociale relationer da også afgørende, hvis man gerne vil undgå »arbejdsrelateret stress«.

Alligevel har der altså været nok at se til for den 14-årige dreng, som også er medlem af Mensa - en international forening for intelligente mennesker.

Han besidder nu en universitetsgrad i computerteknologi, og ved siden af studierne har han startet to firmaer. Begge specialiserer firmaerne sig indenfor AI og computerteknologi.

Herudover er drengen allerede ved at starte endnu et firma, og så arbejder han for en Bermuda-baseret organisation, som har til formål at sikre økosystemer i havet.

Efter at have dimitteret fra college vil Mike Wimmer nu tage en velfortjent pause og fejre, at han er færdig. Derefter er det planen, at den unge dreng skal »back to business«.