Arla sender milliarder af mælkekroner ud til klimaeffektive landmænd
Arla udruller nu en kæmpe klimaplan, som involverer tusindvis af landmænd og sender milliarder af kroner ud til de mest klimaeffektive gårde. I sidste ende bliver konsekvensen dyrere mælk.
Mejerikoncernen Arla udruller nu en kæmpe klimaplan, som vil påvirke tusindvis af landmænd og millioner af forbrugere.
Fra 1. juli begynder Arla at omfordele en stor del af sin indtjening og sender på årsplan op mod 3,7 mia. kr. ud til de mest klimaeffektive gårde.
Mælken herfra skal anvendes i både kendte og nye produkter, og de første af disse sendes netop nu ud i danske supermarkeder.
Forbrugere, som køber mælken ”Arla 24”, vil således fremover få mælk fra gårde, der er mere klimaeffektive end gennemsnittet.
Eksempelvis skal Arla 24-gårdene producere fornybar strøm og/eller købe grønne energicertifikater svarende til 100 pct. af energiforbruget på gården. Landmændene, der leverer til Arla 24, skal også anvende foderstyring, som minimerer udledningen af drivhusgasser. Dertil kommer krav om at gennemføre klimatjek og samlet set score højere end gennemsnittet af landmænd i et avanceret klima-pointsystem.
Hvert point, landmændene scorer, udløser en økonomisk bonus i form af en lidt højere mælkeafregning fra Arla. Det giver eksempelvis fem point at anvende grøn strøm og 13 point at have høj fodereffektivitet. De mest klimaeffektive landmænd kan i princippet score op til 100 point, hvilket vil udløse et tillæg på 30 øre pr. liter mælk, de har leveret til mejeriet.
»Stort set alle Arla-gårde har nu gennemgået klimatjek, og vi har opbygget verdens største database med den type af viden. Nu kan vi begynde at slice de data på alle leder og kanter og på den måde udvælge mælk fra gårde, der har gjort en særlig indsats på forskellige områder. Det kan være klima, biodiversitet eller for den sags skyld dyrevelfærd,« forklarer Peder Tuborgh, adm. direktør for Arla Foods.
Mælken fra de gårde, der udmærker sig på særlige områder, kan omsættes til nye specialprodukter eller – som det nu sker med Arla 24 – anvendes til at styrke et eksisterende varemærke. Men mælken fra de mest klimaeffektive gårde vil også være et værdifuldt aktiv, når Arla forhandler priser med sine store industrikunder, der selv skal leve op til krav om at nedbringe CO2-udslippet fra blandt andet indkøb af råvarer som mælk.
»Vi kan dokumentere, at vores gennemsnitlige udledning af CO2 pr. liter mælk er blandt de laveste i den europæiske mejeribranche. Men nu kan vi også gå ind i vores database og trække mælk ud fra eksempelvis 500 Arla-gårde, som har udledninger, der er endnu lavere end vores gennemsnit. Den mælk har vi betalt ekstra for via pointsystemet, og med den mælk kan vi hjælpe vores kunder – det være sig detailkæder eller fødevarevirksomheder – med at nedbringe klimabelastningen fra deres råvareindkøb,« forklarer Peder Tuborgh.
Han lægger ikke skjul på, at hele denne operation ikke er en gratis omgang – hverken for Arla eller selskabets andelshavere og kunder.
»Nogle af tiltagene giver i sig selv økonomisk mening på gårdene – eksempelvis energibesparelser – men andre medfører reelle meromkostninger. Jeg har altid ment, at hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så skal den forretningsmæssige side af sagen også hænge sammen. Derfor har vi med pointsystemet skabt en økonomisk motivation, som får landmændene til at investere i at reducere udledningerne,« forklarer Peder Tuborgh.
De op mod 3,7 mia. kr., som Arla nu begynder at sende ud til de mest klimaeffektive gårde, falder dog ikke ned fra himlen.
Andelsselskabet Arla er ejet af mælkeproducenterne og sender løbende næsten hele sin indtjening videre til ejerne i form af betaling for deres leverancer af mælk. De op mod 3,7 mia. kr. tilvejebringes ved at foretage en tilsvarende reduktion af basismælkeprisen.
Med andre ord er der som udgangspunkt tale om en gigantisk intern omfordeling af et milliardbeløb, som flyttes fra de mindst klimaeffektive til de mest klimaeffektive andelshavere.
Her bliver en betydelig del af gevinsten udhulet af stigende omkostninger til indkøb af grøn strøm og mange andre klimatiltag.
Som udgangspunkt er der altså netto tale om en underskudsforretning for Arlas andelshavere set under et. Medmindre Peder Tuborgh og hele hans organisation formår at få markedet til at kvittere for indsatsen ved at betale en merpris for mælken fra Arla.
»Det er vi nu i dialog om med en række af især vores store industrikunder. Det kan eksempelvis være pizzaproducenter eller industribagerier, der anvender mælkeingredienser og gerne vil nedbringe CO2-udledningen. Vi kan levere mælk, der har lavere CO2-aftryk, men spørgsmålet til kunderne er selvfølgelig: Vi I så også betale for det? Det begynder at komme nu, men det er i sin vorden,« siger Peder Tuborgh.
Han tilføjer, at »det er vel en samfundspræmis, at den klimaindsats, vi alle skal igennem koster noget, uanset om vi taler flyrejser eller mælk. Der er store investeringer forbundet med den indsats, og hvis man ikke kan få økonomi i det, så bryder det jo sammen på et tidspunkt.«
Peder Tuborgh understreger, at Arla midt i den aktuelle inflationsstorm er tilbageholden med at sende ekstra dyre specialprodukter i handlen.
»Vores vurdering er dog, at der på længere sigt vil være et marked for specialprodukter, som nogle forbrugere vil betale en merpris for. Samtidig vil man formentlig se, at mælk gennemsnitligt set bliver lidt dyrere, fordi landmænd og mejerier har investeret i at reducere klimaaftrykket,« siger Peder Tuborgh og understreger, at:
»Disse brede prisstigninger bliver næppe særligt mærkbare, men de vil afspejle, at klimakrav har løftet det generelle omkostningstryk i sektoren. Vi så et lignende prisløft, da der for årtier siden blev indført nye kvalitetsstandarder, som også øgede omkostningerne,« påpeger Peder Tuborgh.
83 pct. af den CO2-udledning, som mælkeproduktionen medfører, finder sted ude på gårdene. Her har Arla-andelshaverne foreløbig reduceret udledningerne til 1,12 kilo CO2 pr. kilo mælk. Målet er en reduktion på 30 pct. inden 2030.
»Vi skal bringe den gennemsnitlige udledning ned på 0,88-0,90 kg. i 2030. Med den motivation, som vores pointsystem har skabt, vil vi helt sikkert kunne nå det mål. Allerede i dag har vi landmænd, der har en udledning, som er helt nede på niveau med vores 2030-mål,« fortæller Peder Tuborgh.
Blandt mælkeproducenterne er der ikke udelt jubel over Arlas nye klimatiltag:
»Foreløbig er pointsystemet bare en kæmpe omfordeling af penge internt mellem Arlas andelshavere,« mener Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
»De landmænd, der gør en ekstra indsats, får flere point og dermed højere mælkeafregning. Problemet er, at den indsats koster penge. Eksempelvis er merprisen for at få grøn strøm lige steget fra fire til ni øre pr. kWh. Ekstraomkostninger som disse udhuler gevinsten fra de point, man kan opnå. Samlet set bliver det en underskudsforretning for Arlas andelshavere, medmindre kunderne vil betale en merpris for mælk fra de gårde, der har gjort en indsats for at reducere klimaaftrykket,« vurderer Kjartan Poulsen.
