Biogassen har erstattet Putins gas i energiforsyningen

Grøn gas produceret på biogasanlæg spredt ud over Danmark træder i stadig højere grad i stedet for den russiske gas.

I maj måned nåede produktionen af den grønne danske gas op på 38,3 pct. af Danmarks samlede gasforbrug. Dermed udgør det en højere andel, end man estimerer, russisk gas udgjorde op til invasionen af Ukraine.

»Vi får grøn gas, genbrugt alle vores næringsstoffer, som kan gøde marken bagefter. Og så kan vi lukke hele hullet fra den russiske gas. Det har vi i mine øjne en forpligtelse til at gøre,« siger Ole Hvelplund, adm. direktør for Nature Energy.

Det fynsk-baserede selskab producerer mere biogas end noget andet selskab fordelt på 13 danske anlæg og et i Holland. Ifølge topchefen har hele branchen kunne mærke en fornyet opbakning, efter Ruslands præsident Putin udnyttede EU’s afhængighed af naturgassen og efter invasionen af Ukraine valgte at benytte forsyningen som økonomisk våben.

»Spørgsmålet om forsyningssikkerhed har ændret meget. Det fyldte ikke meget tidligere, men vi kan godt mærke, at der er kommet meget mere fokus på det,« siger Ole Hvelplund.

Især på Christiansborg har diskussionen ændret sig. I årene op til Ruslands invasion blev der primært talt om, hvor meget statsstøtte der blev sendt i retning af biogas. Nu handler det om, hvordan man hurtigt kan få så meget biogas ind i systemet som overhovedet muligt.

»Vi skal udnytte det fulde potentiale for grøn biogas i Danmark. For hver kubikmeter fossil gas, vi fortrænger ved at erstatte den med biogas, bevæger vi os tættere på at indfri vores klimamål. Samtidig gør vi os fri af afhængigheden af Putins sorte naturgas og gavner samfundsøkonomien. Dermed slår vi tre fluer med ét smæk,« har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sagt.

Indtil videre har Folketinget allerede fremrykket biogasudbud fra 2026 til 2024, afsat 773 mio. kr. til at omdanne det danske gassystem til mere biogas samt udskudt implementeringen af en allerede indgået aftale om at bruge færre energiafgrøder såsom majs i produktionen af biogas.

Ifølge industrien har manøvren indtil videre været en succes. Brancheorganisationen Biogas Danmark har vurderet, at dansk biogasproduktion i 2022 fortrængte russisk gas for syv mia. kroner.

Fokusset kan også ses i fremskrivningerne for biogasproduktion, der forældes i takt med, at årene skifter. I 2021 var forventningen, at biogas i 2030 vil udgøre 70 pct. af det danske gasforbrug. I 2022 var forventningen, at det ville ske inden 2030. I 2023 var ambitionen fra regeringen så, at biogas skulle udgøre 100 pct. af det danske gasforbrug i 2030.

I industrien tror man selv, at det kan ske endnu hurtigere.

»Krigen i Ukraine har accelereret alting. Vi forventer, at biogas vil udgøre mere end halvdelen af gasforbruget om to eller tre år, mens jeg vil sige, at vi bør kunne nå 100 pct. et stykke inden 2030,« siger Ole Hvelplund.

Forrige år blev selskabet købt af oliegiganten Shell for 14,3 mia. kr., og med store mængder kapital i ryggen stiler Nature Energy nu efter at blive en international storspiller på det spirende marked for biogas. I første omgang er man i gang med at bygge anlæg i Canada og Frankrig.

Især EU anses for at kunne blive et kernemarked. Det er nemlig ikke kun i Danmark, at myndighederne har vendt sig mod lokalt produceret biogas for at lukke hullet, som den russiske gas har efterladt i forsyningen.

Forrige år blev der produceret 3,5 mia. kubikmeter biogas i Europa, hvilket i sig selv var en vækst på 30 procent. Men i det hæsblæsende kapløb for at sikre sig energiuafhængighed har EU skruet ambitionerne i vejret og stiler efter 35 mia. kubikmeter, en tidobling, biogas i 2030.

»Vi er ambitiøse. Vi vil gerne sætte store mål, og hvis man skal nå det, som EU beder om, så er det helt uhyrligt, hvor mange biogasindlæg vi skal bygge i Europa i løbet af de næste 10 år,« siger Ole Hvelplund.