Industri vil lukrere på ældreboom, men det offentlige stritter imod

Offentlige sundhedsvæsener kloden over bliver i kommende år mere og mere presset af et massivt ældreboom og manglende sundhedspersonale. Alligevel kan life science-industrien ikke få lov til at hjælpe med at løfte byrden.

I vejen står dansk kassetænkning, skepsis og tomme ord, lyder det fra landets mest magtfulde brancheorganisation, DI, og flere selskaber, som Finans har talt med.

Ifølge Peder Søgaard-Pedersen, der er underdirektør med ansvar for life science i DI, kan Danmark være et udstillingsvindue for industriens innovative produkter, som efterfølgende kan bredes ud på internationale markeder, når de har vist deres effekt i Danmark.

Det er bare for svært at afsætte produkterne i Danmark, fortæller han.

»I dag er udfordringen, at sundhedsvæsenet i Danmark er meget fragmenteret. Der er ikke nogen, der køber sundhedsløsninger ind på tværs af kommuner og regioner. Og de løsninger, som sundhedsvæsenet har brug for, for at blive aflastet, er netop løsninger, der går på tværs,« siger Peder Søgaard-Pedersen.

Meldingen fra FN er, at 16 pct. af verdens befolkning vil være ældre end 65 år i 2050, mens det tal i dag er 9 pct. Af den årsag har organisationen gjort det globale ældreboom til et af sine udtalte indsatsområder.

WHO forventer en mangel på 10 millioner sundhedsprofessionelle i 2030. Selvom der er tale om en global tendens, rammer den særligt i lav- og mellemindkomstlande.

I Danmark regner Lægeforeningen med, at der i værste fald kan komme til at mangle 40.000 sundhedsprofessionelle.

Katrine Benthien, der er adm. direktør i den danske afdeling af det internationale medicoselskab Mediq, kender kun alt for godt til besværet med at indgå partnerskaber med det offentlige.

Sidste år lykkedes det Brøndby-selskabet med 177 medarbejdere at sælge medicinsk udstyr og services til blandt andet hospitaler og læger for mere end 786 mio. kr.

Fremover håber den adm. direktør, at selskabet også kan tilbyde opkvalificering af sundhedspersonale som en del af selskabets strategiske satsning på sundhedsservices, men det har ikke været lige til at føre den plan ud i livet.

Flere og flere opgaver bliver flyttet fra hospitalerne ud til blandt andet den kommunale plejesektor, men ofte uden at kompetencerne følger med.

Selvom Mediq netop er lykkedes med at indgå en aftale med opkvalificering af de ansatte hos plejefirmaer på den københavnske vestegn, er der ifølge Katrine Benthien alligevel en generelt skepsis over for sådanne tiltag i systemet.

»Et eller andet sted handler det om, at man politisk legitimerer industrien, så det offentlige vælger nogle private partnere til nogle af de her ting,« siger hun.

Ligesom Peder Søgaard-Pedersen peger hun også på kassetænkning som en af udfordringerne for industrien, når de gerne vil afsætte produkter i Danmark.

»Inden for sundhedssektoren betyder det meget, hvem der betaler for hvad. Mange af diskussionerne ender derfor ofte med, at regioner og kommuner diskuterer, hvem der skal betale for tingene,« siger hun.

På Falcks hovedkontor i Sydhavnen i København sidder adm. direktør Jakob Riis også med en følelse af, at der bliver set med det forkerte sæt øjne på life science- og healthcare-industrien i Danmark.

»Jeg må også bare sige, at nu er jeg blevet lidt skeptisk. Og jeg tror, det danske miljø vil have godt af at få holdt et spejl op, så man politisk kan se det virkelige billede,« siger han.

Jakob Riis vil gerne transformere Falck fra at være en leverandør af ambulancekørsler til at være primus motor på totalløsninger, hvor han vil »gentænke systemet«.

Som eksempel nævner han Falcks operation i Polen, hvor 10.000 ældre lige nu er udstyret med et armbånd, der blandt andet monitorerer deres temperatur, blodsukker, puls og iltmætning.

Armbåndet er koblet op til en alarmcentral, som Falck bemander, og hvis en patient er i forværring, kan Falck rykke ud med sit sundhedspersonale, inden sygdommen bliver akut.

Jakob Riis møder dog ikke samme imødekommenhed, når han præsenterer ideen i Danmark sammenlignet med sydeuropæiske lande.

Han oplever en »træghed« i systemet og uhensigtsmæssige fagbarrierer hos sundhedspersonalet, hvor en sygeplejerske ikke må udføre lægens arbejde, selvom sygeplejersken måske har kompetencerne til det.

Sidstnævnte øger omkostningerne, men uden grund, og Jakob Riis har desværre heller ikke den store tiltro til kommende reformer og strategier på sundhedsområdet.

»Jeg kan godt frygte, at de reformer og strategier, vi er ved at lave nu, ikke ender med at gavne de danske borgere, og derfor heller ikke danske virksomheder. Derfor er der også behov for, at vi får rejst en debat,« siger han.

I erhvervsministeriet arbejder erhvervsminister Morten Bødskov (S) i ledtog med blandt andet life science-industrien på en opdatering af den eksisterende life science-strategi, der udløber i 2023.

Han fortæller, at netop flere partnerskaber mellem det private og offentlige er skrevet ind i regeringsgrundlaget.

»Life science-området er en grundsøjle i dansk erhvervsliv. Der er tusindvis af arbejdspladser forbundet til industrien. Så der er ingen tvivl om, at den er meget, meget vigtig,« siger han.

Ministeren forventer, at life science-strategien ligger klar næste forår, og ambitionen er, at den skal medvirke til, at life science-eksporten, der i dag udgør knap den femtedel af Danmarks eksport, bliver fordoblet i 2030.

Lige nu er den i høring i det såkaldte life science-råd, der består af virksomheder, offentlige myndigheder, patientforeninger og forskningsmiljøer.

Det er jo fornuftigt at spørge industrien, men hvad mener du, at man konkret skal gøre for at forbedre samarbejdet mellem industri og det offentlige?

»Det er jo noget af det, vi har bedt Life Science-området kigge på - hvor er der nogle barrierer? Regeringen er meget åben. Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at sikre, at vi kan nå life science-industriens store potentiale,« siger han.