Norske "Exit" er underholdende - men måske ikke troværdig
Er norske rigmænd bare vildere end danske, eller er det muligt at lave en dansk version af hitserien "Exit"? Læs erhvervslivets svar her.
»Der er én ting, du bør vide om mig, Jon Erik Hartmann, Danmarksgate 50. Jeg er virkelig god til at slippe af sted med næsten hvad som helst.«
Den norske serie ”Exit” har taget danske seere med storm. Citatet ovenfor kommer fra en af seriens fiktive hovedpersoner og indkapsler essensen af det liv, som de ultrarige og skruppelløse nordmænd, der portrætteres i serien, lever.
De kan slippe af sted med hvad som helst - og derfor gør de lige akkurat, hvad der passer dem.
Serien bygger på brudstykker af livshistorie fra fire norske erhvervsfolk.
Et sammensurium af fortællinger om hårde stoffer, vold, svindel, våben, sex - særligt den slags, man betaler sig til - og ikke mindst et mørkt og depraveret korthus’ langsomme fald.
Men er det realistisk?
Finans har spurgt flere danske erhvervsfolk, der på den eller anden vis har levet et liv i overhalingsbanen, om netop det. Og om der er tilstrækkelig vanvid i den danske erhvervstop til at lave en serie i samme boldgade her.
Lars Juhl er en af dem. Han står bag milliardsuccesen Scan-Trans, som han sad i spidsen for indtil han med egne ord »fuckede sit liv op«.
I dag coacher og rådgiver han Danmarks absolutte erhvervstop i ikke at gøre det samme.
Han er personligt stor fan af serien ”Exit” - men udelukkende på grund af underholdningsværdien. Ifølge ham, er det nemlig ikke et miljø, han har stiftet bekendtskab med endnu.
»Nu har jeg selv været i shipping, og jo, det er lidt vildt en gang imellem med fester og alkohol. Men det der er ekstremt. Ingen i min omgangskreds tager coke f.eks. Eller har taget det. Jeg er aldrig nogensinde blevet tilbudt det,« fortæller han og tilføjer med et grin:
»Det er sådan lidt: What, mand. Hvad fanden er vi gået glip af? Hvor vilde er alle mulige andre?«
Gennem sine årtier som topleder og efterfølgende som rådgiver for samme liga, er Lars Juhl ikke stødt på samme vildskab, som den norske serie portrætterer. Han beretter derimod om seriøse og hårdtarbejdende folk, der giver sit alt for arbejdet.
Men han affejer ikke, at der kan være brodne kar imellem. Især blandt de, der pludseligt er kommet til succes og penge.
»I forbindelse med et samarbejde med People Test Systems, er jeg blevet opmærksom på at ejerledere generelt har flere “mørke sider”, bl.a. i form af egenrådighed og kynisme, end andre ledere og end ansatte,« forklarer han.
En anden erhvervsmand, der er særdeles begejstret for ”Exit”-serien, er den succesfulde iværksætter og samfundsdebattør Martin Thorborg.
Han har i dén grad fingeren på pulsen, når det kommer til facetterne i det danske erhvervsliv - og når det kommer til festerne.
»Selvfølgelig ser man nogle ting. Altså jeg går selv en del på natklub med min kone. Faktisk næsten hver weekend. Og jeg vil sige på den måde, at jeg har sådan en bullshit-detektor, hvor jeg holder mig langt væk, når jeg begynder at mærke den der hulhed eller tomhed hos folk, som man ser i serien,« fortæller han.
Han mener, ligesom Lars Juhl, at serien er sat på spidsen. At det ville være svært at lave samme serie med danske fortegn. Mest fordi, at den er kogt sammen af en masse fortællinger.
Samtidig tror han dog, at hvis man piller de enkelte episoder ud, så ville man kunne finde tilsvarende situationer her i Danmark. Det er han faktisk slet ikke i tvivl om.
Han har selv oplevet sit. Ikke så ekstremt som i ”Exit” dog. Men øjeblikke, hvor han har måtte afveje med sig selv, om det alligevel var for spidst til, at han kunne være med. Og har trukket sig.
Baseret på virkelighed eller ej, så mener Martin Thorborg stadig, at programmet om de norske milliardærer er underholdende, interessant og ikke mindst lærerigt. Man kan nemlig lære, hvad man ikke skal gøre.
»Man skal huske på, at de er jo total degenererede, altså mentalt degenererede, afstumpede mennesker med forfærdelige liv. Jeg kan da godt sidde og kigge på det, og sige, okay, det så sgu egentlig meget skægt ud, det der. Men så slår det moralske kompas til igen, og siger: ”Argh, at købe fire prostituerede og bruge dem til at spille golf på - det er måske sgu ikke det, jeg skal bruge mit liv p唫 afslutter han kækt.


