Her er de ti mest søgte videregående uddannelser i 2023
I år har flest har søgt ind på pædagoguddannelsen efterfulgt af medicinstudiet. It- og ingeniør-uddannelser har desuden nydt en fremgang i antal ansøgere siden sidste år.
Den 5. juli var sidste udkald, hvis man ønskede at søge optagelse via kvote 1 til en videregående uddannelse, og dermed kan det samlede ansøgertal til landets videregående uddannelser nu gøres op.
Jyllands-Posten har samlet et overblik over de ti mest søgte videregående uddannelser på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Ansøgere på kvote 1 optages udelukkende på baggrund af deres karaktergennemsnit, hvor ansøgere på kvote 2 vurderes på baggrund af ansøgerens samlede kvalifikationer – eksempelvis i form af erhvervserfaring, optagelsesprøver eller motiverede ansøgninger.
Pædagoguddannelsen tager førstepladsen i ansøgertal med samlet 4.419 i ansøgninger 2023, hvilket er et fald på fire pct. eller 189 ansøgere siden 2022.
En bacheloruddannelse i medicin ligger på andenpladsen med 4.142 ansøgere, hvilket er et fald på to procent siden sidste år.
Civilingeniør fik 4.011 ansøgninger, hvilket er en markant fremgang på 20 pct. siden sidste år
Psykologi fik 3.645 ansøgere, hvilket er en fremgang på 10 pct.
Diplomingeniøruddannelsen fik 3.609 ansøgere – en stigning fra sidste år på 10 pct.
Sygeplejerskeuddannelsen fik 3.602 ansøgere – en stigning på syv pct.
En bachelor i erhvervsøkonomi, HA almen, var der 3.287 ansøgere til, hvilket er en stigning på 16. pct.
Jura fik 2.867 ansøgere og dermed en stigning på 12 procent.
Folkeskolelærer endte med 2.633 ansøgere, hvilket er en stigning på to pct.
Socialrådgiveruddannelsen sniger sig med på top 10-listen med 2.337 ansøgere. Det er et fald på fire procent i forholdt til sidste år.
I år har samlet set 84.073 personer sendt en ansøgning af sted via kvote 1 eller kvote 2, og det er en lille stigning på fem procent i forhold til 2022, hvor ansøgertallet dog var på det laveste i ti år.


