IMO har vedtaget en længe ventet og omdiskuteret aftale, der skal vise vejen til at gøre shipping-industrien grøn. Trods enighed møder detaljerne hård kritik fra klimaudsatte østater.
LONDON - Fredag har IMO, FN’s maritime organisation, vedtaget den første bindende, globale strategi for reduktionen af drivhusgasser fra shipping-industrien.
Det er sket på organisationens møde i IMO-hovedkvarteret i London, hvor enigheden mellem organisationens 175 lande blev mødt med stående applaus fra de delegerede.
Med aftalen har medlemslandene besluttet, at shipping-industrien, der står for omtrent 3 pct. af verdens samlede CO2-udledninger skal nå klimaneutralitet ” i eller omkring, det vil sige tæt på,” 2050, som det kryptisk hedder i aftalen.
Danmark samt en række europæiske lande og klimaudsatte østater kæmpede for en målsætning om, at shipping-industrien, der står for omtrent 3 pct. af verdens udledninger, skulle være klimaneutral i 2050, mens Kina fandt opbakning blandt en række vægtige medlemslande i FN-organet med en målsætning om at sikre, at neutraliteten skulle nås omkring halvvejs i århundredet uden nogen nærmere bestemmelse.
Aftalen afløser den tidligere ikke-bindende IMO-aftale fra 2018 om en 50 pct. reduktion sammenlignet med 2008.
Som Finans kunne beskrive fra et lækket aftaleudkast torsdag aften, er aftalen blevet et kompromis mellem de to yderpoler. Flere kilder fortæller da også, at det har været hårde, men produktive forhandlinger.
Ifølge Rasmus Bjerring Larsen, der som rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, har siddet med ved IMO-forhandlingerne, er aftalen dog ikke nok til at holde shipping-industrien i overensstemmelse med Paris-aftalen.
»Aftalen er et stort skridt fremad, men stadig utilstrækkelig,« lyder det fra Rasmus Bjerring Larsen, der som rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og har siddet med ved IMO-forhandlingerne.
»Det er skuffende, at vi ikke får et mål, der hedder 2050, punktum,« siger han.
Det er ikke kun Rådet for Grøn Omstilling, der havde håbet på mere. Trods enighed om aftalen tog en række af østaterne i Stillehavet, herunder Tuvalu, Kiribati og Fiji, ordet for at knytte kritik til detaljerne i aftalen.
»Da vi knyttede vores første ord til udkastet stræbte vi efter 1,5-målet i Paris-aftalen. Denne aftaler lever ikke op til det mål. Det er vi skuffet over,« sagde Tuvalus forhandler, som anerkendte, at der var behov for et kompromis for at lande det han kaldte en vigtig aftale.
»Vi er ikke de store udledere, men vi står forrest når det kommer til klimakrisens konsekvenser. Derfor kalder vi på ambitiøse, fremtidige tiltag for at sikre overlevelse,« sagde Fijis delegerede.
I den endelige aftale er der blevet vedtaget »vejledende checkpoints,« der skal holde industrien på kurs mod den endelige 2050-reduktion. Således skal medlemslandene i 2030 reducere udledninger med 20 pct. og stræbe efter 30 pct., mens det vejledende delmål for 2040 er 70 til 80 pct.
Med aftalen har aftaleparterne aftalt, at der både skal tages økonomiske og tekniske tiltag i brug på målet mod nul. De skal vedtages de kommende år og implementeres senest i 2027, lyder det i aftalen.
»Det er ikke aftalen i sig selv, men de tiltag vi bliver enige om, der kommer til at skabe forandringen,« sagde den delegerede fra østaten Vanuatu og talte for en CO2-afgift og endnu mere ambitiøse tiltag i fremtiden.
Ifølge IMO ville skibsindustriens udledninger, hvis industrien fortsatte som i dag, vokse med mellem 90 og 130 pct. i 2050. Nu skal industrien i stedet ramme nul, i 2050 - eller deromkring.
