Fortsæt til indhold

Brugte kundernes penge som kassekredit: Lauritz-ejer risikerer erstatningskrav

Forbrugerrådet mener, at det bør undersøges, om ledelsen kan stilles til ansvar for kundernes tab på Lauritz.com.

Mette Rode Sundstrøm og Bengt Sundstrøm står bag det fallerede Lauritz.com. De har kontakter til kongehuset. Her ses de i forbindelse med Prins Joachims 50 års fødselsdag. Foto: Mogens Flindt
Erhverv

Kundernes penge var helt afgørende for, at Lauritz.com formåede at holde sig i live i op til et år frem mod selskabets konkurs tirsdag.

Finans har gennemgået virksomhedens kvartalsregnskaber, og de viser, at virksomhedens kassebeholdning var faretruende tæt på bunden allerede i juli sidste år med 4,1 mio. kr.

På det tidspunkt skyldte virksomheden 30 mio. kr. til kunder, der havde solgt varer på Lauritz.com, og som endnu ikke fået udbetalt salgsprovenuet.

De efterfølgende fire kvartaler frem til udgangen af marts 2023 steg gælden til kunderne til 46,7 mio. kr.

Netop i den periode begyndte vrede kunder at reagere på, at Lauritz.com blev ved med at udskyde udbetalinger af salgsprovenuer og uden kundernes accept forlængede sine egne betalingsfrister.

Forbrugerrådets direktør, Mads Reinholdt, mener, at tallene er udtryk for, at virksomhedens ledelse er gået alt for langt i sine bestræbelser på at holde virksomheden i live.

»Jeres tal viser, at vi er nødt til at se på, om ledelsen har handlet ansvarligt, eller om driften har været så uansvarlig, at de hæfter personligt,« siger direktøren, der lægger det over til konkursboets kurator at afdække et muligt erstatningsansvar.

»Hvis kurator konkluderer, at der kan være et ansvar, så vil vi opfordre forbrugerne til at få prøvet sagen af ved domstolene,« siger han.

Kurator Henrik Selchau Poulsen har ingen kommentarer.

Det er dog en del af kuratorers faste opgaver at undersøge, om et ledelsesansvar kan gøres gældende.

Advokat Søren Bergenser er specialist i sager om ledelsesansvar og erstatningsret. Han siger, at en ledelse helt generelt risikerer at blive erstatningsansvarlig over for kreditorers tab, hvis den driver en virksomhed videre, efter at den har nået et såkaldt ”håbløshedstidspunkt” - altså det tidspunkt, hvor det må stå klart for ledelsen, at den ikke kan overleve.

»Som ledelse er man forpligtet til at sørge for, at der er et forsvarligt kapitalberedskab. Det er en meget konkret vurdering, men generelt er domstolene ret tilbageholdende i den type sager, så ledelsen har forholdsvis lang snor,« siger han.

Forelagt udviklingen i virksomhedens gæld til kunderne og kassebeholdning til sidste år, siger han:

»De tal lyder ikke positive for ledelsen. Det lyder, som om der er et misforhold mellem kassebeholdningen og det forhold, at gælden til kunderne stiger, men det kan ikke stå alene. Vi ved ikke, om der undervejs har været forhandlet med banken eller investorer, og det spiller også ind i vurderingen,« siger han.

Onsdag fortalte det tidligere bestyrelsesmedlem i Lauritz.com Claus Due Pedersen, at han i årevis kæmpede forgæves for at styrke likviditeten i virksomheden, og ifølge en intern kilde var det et problem, at man måtte bruge kundernes penge til at dække de løbende omkostninger.

Det betød nemlig, at når omsætningen faldt, så var der færre penge at gøre med.

Og det var lige præcis, hvad der skete.

Kvartalsregnskaberne viser, at gælden til kunderne ved udgangen af marts 2023 udgjorde over halvdelen af hele første kvartals omsætning.

Det var dermed det højeste niveau siden 2019, da Lauritz.com måtte genforhandle vilkårene for et obligationslån på over 200 mio. kr. Genforhandlingen betød bl.a., at gælden blev nedskrevet, tilbagebetalingen udskudt, og at Lauritz.coms stifter og hovedaktionær, Bengt Sundstrøm, måtte give sikkerhed for 10 mio. euro i sit vinslot i Frankrig.

Ifølge dokumenter til Sø- og Handelsrettens skifteafdeling havde virksomheden ingen bankgæld eller kassekredit, og de to største kreditorer er således obligationsejerne og kunderne.

Sidstnævntes tilgodehavender løber op i 50,5 mio. kr., og den samlede gæld løber op i knap 150 mio. kr.

Professor i konkursret på Aarhus Universitet Kim Sommer Jensen siger, at der ikke i sig selv er noget galt i at bruge kundernes penge på andre ting.

»Det må de godt i udgangspunktet, for pengene bliver en del af selskabets almindelige midler. Det er ikke sådan, at når man har solgt et maleri, skal de sættes ind på en deponeret konto til ham, der solgte. Problemet er, hvis man bliver ved efter håbløshedstidspunktet, hvor man ved, at man ikke kan betale for det. Man skal tro på, at virksomheden kan blive ved med at køre, dvs. kan generere likviditet til at betale de forpligtelser man har efterfølgende,« siger han.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at institutionen har modtaget 22 klager siden januar 2023 om forlængede betalingsfrister fra Lauritz.com, og ombudsmanden har åbnet en sag mod virksomheden for mulige brud på aftaleloven.

Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagen, men i et brev til Lauritz.com stiller Forbrugerombudsmanden spørgsmålstegn ved, om virksomheden rent juridisk har ret til ensidigt at ændre aftalevilkårene om udbetaling af salgsprovenuer til kunderne, og om de ændrede vilkår i det hele taget kan betragtes som rimelige.

Forbrugerombudsmanden vil desuden have svar på, om de manglende udbetalinger i virkeligheden handler om, at Lauritz.com vil sikre likviditet.

Virksomheden fik svarfrist til fredag i indeværende uge, men efter konkursen tirsdag kommer der næppe noget svar.

Finans har forsøgt at kontakte bestyrelsesformand og hovedaktionær Bengt Sundstrøm og den adm. direktør, Mette Rode Sundstrøm, der samtidig er formandens ægtefælle.

Ingen af de to har reageret.

Artiklens emner
Lauritz.com
Forbrugerrådet