Konkursbølge martrer fortsat byggeriet: Ny udvikling skaber dog fornyet optimisme

Konkurserne fortsætter med at vælte ind over den hårdtprøvede byggebranche i Danmark.

I juni gik 120 danske virksomheder i byggebranchen konkurs, mens det i det gjaldt for 137 virksomheder i samme periode sidste år. Dermed er antallet af konkurser i byggebranchen med til at fastholde det samlede konkurspres på dansk erhvervsliv, som ligger på det højeste niveau siden finanskrisen.

Med de 120 konkurser tegner byggebranchen sig sammen med servicebranchen, som omfatter eksempelvis rådgivning og rengøring i virksomheder, for hele 63,3 pct. af samtlige konkurser herhjemme i årets første seks måneder.

Og tendensen ser ud til at fortsætte for byggebranchen, fortæller Frank Barrit, revisor i BDO og formand for BDO’s branchegruppe for håndværkere.

»Vi ser fortsat den helt klare tendens, som vi har set gennem lang tid; nemlig at flere og flere virksomheder er pressede. Elastikken bliver strakt mere og mere,« siger han.

Samme tendens ser Allan Sørensen, cheføkonom i DI. Han ser dog en afgørende forskel fra 2022, som får det til at lysne i horisonten for de tyngede virksomheder.

»Coronalånene er blevet tilbagebetalt over det sidste års tid,« siger han.

Det vil tage noget af presset af virksomhederne, men Allan Sørensen forudser dog, at det høje konkursniveau vil fortsætte i noget tid endnu, dog uden at vi vil se en yderligere eskalering i tallene.

»Tværtimod kan niveauet måske falde lidt sidst på året,« vurderer Allan Sørensen.

Råvarepriserne satte ellers rekord i sidste måned, priserne på enkelte af dem er dog på vej ned igen eller stagnerer, ligesom energipriserne også er faldet. Tilbage står rentestigningerne som den helt store ubekendte i byggeriet, ikke mindst fordi konsekvenserne af dem typisk kommer med en vis forsinkelse, fortæller han.

»Rentestigningerne betyder, at kunderne trækker følehornene til sig, fordi det er blevet dyrere at låne penge,« siger han.

Ifølge Frank Barrit er den fortsatte konkursbølge en konsekvens af, at branchens indtjening på store byggeprojekter har været under hårdt pres af tårnhøje prisstigninger og forsinkelser på byggematerialer, tilbagebetaling af coronalån og det høje renteniveau. Det skal ses i lyset af, at branchen generelt kæmper med notorisk lave indtjeningsgrader.

Han fortæller, at branchen endnu ikke har set den fulde effekt af rentestigningerne.

»Mange private har F3- og F5-lån, som ikke er blevet refinansieret endnu. De har således ikke mærket rentestigningerne endnu, men hvis den næste refinansiering medfører rentestigninger på 3-4 procentpoint, vil det dræne markedet,« siger Frank Barrit.

Med til billedet hører, at danske virksomheder på tværs af sektorer ifølge Nationalbanken satte gældsrekord i juni med en samlet gæld på 1.452 mia. kr. En gæld, som DI har regnet sig frem til påfører virksomhederne en ekstra renteomkostning på 20 mia. kr. i 2023.

Byggebranchen ligger på niveau med den generelle gældsætning i dansk erhvervsliv, fortæller Frank Barrit.

»Der er mange, der har benyttet sig af lånemuligheder, som skal betales tilbage,« siger han.

I en tilspidset kamp om færre byggeprojekter, er det for de mindre byggerivirksomheder en nødvendighed at hæve gælden for at kunne følge med.

»De store kunder er blevet ekstremt hårde med betalingsbetingelser. Kunderne vil have ekstremt lange kreditter, og der kan de små virksomheder ikke gøre andet end at følge med markedet,« siger Frank Barrit.

Men det er ikke kun erhvervslivets gældsniveau, der slår rekorder. Det gør forskellen mellem bankernes indlån- og udlandsrenter også, idet bankerne ifølge Frank Barrit forsøger at udvide deres rentemarginal efter en årelang periode med negative renter.

»Det presser gældsbyrden op i især de mindre virksomheder. Hvis den typiske håndværksvirksomhed har en kredit på et par millioner, er det ikke renteklemmen, der tager livet af den, men kombineret med de andre udfordringer kan det være alvorligt,« siger han.

For nylig kunne brancheorganisationen SMVdanmark med 18.000 medlemmer opgøre, at 8 ud af 10 sektorer i dansk erhvervsliv stadig er plaget af et konkursniveau, der er højere end under finanskrisen.

»Vi taler om det højeste konkursniveau siden finanskrisen, og vi har sandsynligvis ikke set toppen endnu. Alt tyder på, at vi kommer til at se endnu flere konkurser,« sagde Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, for nylig til Finans.

I byggeriet er det særligt de mindre virksomheder, der har været pressede det sidste års tid.

»De har ikke meget kapital at stå imod med, mens de har skullet tilbagebetale coronalån. Samtidig har de ofte en mindre portefølje rettet mod nybyggerier,« siger Allan Sørensen.

Nybyggeri er en del i byggeriet, der som i særlig grad er gået i stå følge af rentestigningerne, fortæller både Allan Sørensen og Frank Barrit. Den generelle byggeaktivitet ventes også at falde yderligere de kommende år, dog fra et højt udgangspunkt.

I løbet af 2022 var der dog også en række konkurser blandt de mellemstore byggevirksomheder over 100 medarbejdere.

Krisen kostede i gennemsnit dagligt to byggevirksomheder livet i løbet af 2022, ligesom 12 mennesker dagligt mistede deres arbejde som følge af konkurserne igennem 2022.

De helt store aktører i branchen er dog gået fri af konkurserne, fortæller Frank Barrit. det skyldes ifølge ham, at bankerne er mere tålmodige med de store aktører, samt at virksomhederne er mere professionelt drevne.

»Det har med andre ord større økonomiske konsekvenser at opsige kreditterne for en meget stor virksomhed end for en virksomhed med eksempelvis 50 ansatte,« siger han.

Han påpeger også, at marginerne selv hos de største i branchen typisk er meget lave. Det ses også af regnskabstallene hos flere af de store aktører, der trods milliardomsætning måtte nøjes med beskedne tocifrede millionoverskud.

»Der skal ikke gå meget galt i de meget store projekter, før overskuddet er væk,« fortæller Frank Barrit, som mener, at konkursfrygten ikke er drevet over for hverken store eller små virksomheder.