Erhvervsministeren siger nej: Nu advarer advokater om »juridisk limbo«

Virksomheder vil ikke få retskrav på kompensation, hvis Danmark i fremtiden skulle blive lukket ned igen ved en pandemi, ligesom ved coronakrisen.

Det gjorde erhvervsminister Morten Bødskov (S) onsdag klart på et samråd, som erhvervsordfører Mona Juul (K) havde indkaldt til.

Pandemier er uforudsigelige, og covid-19 var i konstant forandring. Derfor er det urealistisk at tro, at man på forhånd kan beslutte, hvilke kompensationsmuligheder erhvervslivet skal have, sagde ministeren.

»Helt grundlæggende deler jeg ikke præmissen om, at virksomheder er bedst stillet ved, at der på forhånd er fastsat regler for kompensation under en epidemi.«

»Hvis vi på forhånd lægger os fast på konkrete kompensationsmuligheder, vil vi fastlåse vores handlerum ift. at kunne håndtere fremtidige sundhedskriser. Det tror jeg ikke vil gavnevirksomhederne, de selvstændige, lønmodtagerne eller samfundet generelt,« sagde ministeren under samrådet.

Ministerens udmelding får nu advokaternes Advokatsamfundet til at advare om, at virksomheder risikerer at havne i et »juridisk limbo« med uklare rammer og forringet retssikkerhed.

»Vi så under seneste coronaepidemi, at der blev lavet sene natteaftaler, hvor virksomhederne efterfølgende ”måtte tyde det politiske kaffegrums”, og reelt ikke vidste om de var dækket af hjælpepakker. For os giver det derfor god mening at få rammer og modeller på plads på forhånd,« udtaler Andrew Hjuler Crichton, Advokatsamfundets generalsekretær, i en meddelelse.

Han frygter nu et scenarie, hvor Folketinget ved næste krise ikke er enigt, og spørgsmålene om nedlukninger og kompensation deler partierne.

»Hvis ikke vi har en model på plads, og partierne er uenige så bliver det en svær situation, hvor virksomhederne kan komme i klemme.«

Under coronakrisen var der dog bred politisk villighed til at kompensere dansk erhvervsliv, påpegede ministeren. Skulle en ny krise ramme, mener han, at spørgsmål om hjælpepakker og rammerne for dem bør besluttes af Folketinget.

I 2021 udgav Justitia og Advokatsamfundet rapporten ’Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi’. Her kom organisationerne med anbefalinger til politikerne.

»Erhvervsvirksomheder som i fremtiden udsættes for tvangsindgreb efter epidemiloven, skal have et retskrav på erstatning eller kompensation, hvis størrelse fastsættes efter en helt ny model,« lød det bl.a.

Andrew Hjuler Crichton peger på, at forudsigeligheden er vigtig, for at alle tør handle i en krise.

»Det manglende retskrav efterlader erhvervsdrivende i et juridisk limbo, hvor de erhvervsdrivende ikke ved hvad de kan regne med. Det er problematisk, fordi et væsentligt kendetegn ved vores retssamfund er, at borgere og virksomheder ved, hvilke rammer og regler der gælder,« udtaler han.

Ifølge ham mangler det blandt andet at komme på plads, hvornår og hvordan kompensation aktiveres, hvem i erhvervslivet der skal høres, og hvordan klageadgangen skal være.

Mona Juul (K) vil fremsætte et beslutningsforslag, der går ud på, at ministeren skal indkalde til fortsatte forhandlinger, gjorde hun klart under samrådet.

En stor del virksomheder kom helskindet ud af coronakrisen, nogle virksomheder gik konkurs, andre afventer slutafregning for de coronalån og den hjælp, de modtog under pandemien.

I alt blev der udbetalt ca. 56 mia. kr. på tværs af alle ordninger fordelt på over 100.000 virksomheder.

Hjælpepakkerne blev løbende justeret, påpegede ministeren under samrådet. Under coronakrisen blev der indgået over 20 politiske aftaler i Folketinget om kompensation til virksomheder, kulturliv, foreninger mv. I Erhvervsministeriet alene blev der vedtaget over 80 aktstykker og udarbejdet 290 bekendtgørelser.

»Jeg er overbevist om, at et bredt flertal i Folketinget igen vilkunne finde sammen om at etablere hjælpepakker, såfremt en nyepidemi måtte ramme os,« sagde ministeren onsdag.