Britisk kursskifte kan genoplive London-eventyret for unge danskere
Der kan være godt nyt på vej til tusindvis af brexit-ramte danske unge, som drømmer om at prøve lykken i London. Den danske regering erklærer sig positiv over for et nyt forslag fra regeringen i Storbritannien.
Da brexit trådte i kraft den 1. januar 2021, blev London pludselig lukket land for tusindvis af danske unge, der hvert år uhindret havde kunnet rejse til London for at bo og arbejde som au pair, på en pub eller i butikker.
En række kraftige stramninger af indvandringspolitikken, som Storbritannien indførte efter at have forladt EU – og dermed unionens regler om fri bevægelighed – har efterfølgende især ramt

