Danskerne styrer mod milliardregning, mens tyskerne skovler penge ind på havvind

Der er gået rystelser gennem den grønne industri, efter oliegiganterne BP og TotalEnergies har sagt ja til at betale 94 mia. kr. til den tyske stat for at bygge nye havvindmølleparker, som kan forsyne syv millioner husstande.

Det står nemlig i skærende kontrast til de store danske energiøer, der ifølge regeringens beregninger kommer til at koste tocifrede milliardbeløb for de danske skatteborgere, selv om de er placeret i de selvsamme farvande.

Et bredt politisk flertal har besluttet at give op til 17,6 mia. kr. i statsstøtte til Energiø Bornholm, da man ellers ikke mener, at projektet kan hænge sammen.

Og Danmarks allerstørste grønne prestigeprojekt, energiøen i Nordsøen, er sat på tænkepause, fordi projektet ifølge Energistyrelsen styrer mod et tab for staten på over 50 mia. kr.

Det undrer selvstændig energikonsulent Anders Plejdrup Houmøller.

»Der er et eller andet, som ikke hænger sammen, når tyskerne kan skovle penge ind, mens vi i Danmark tilsyneladende skal betale tocifrede milliardbeløb i støtte for at få havvindmølleparkerne op at stå. Det bør blive undersøgt meget grundigere,« siger han.

Ifølge en af branchens tungeste spillere, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), er der da heller ingen grund til, at de danske projekter skal koste skatteborgerne dyrt.

Thomas Dalsgaard, der er partner i CIP, er overbevist om, at den danske stat kan komme til at tjene stort på at udbyde de attraktive havvindarealer, men det kræver, at politikerne vil give CIP og andre spillere frihed til udvikle deres egne projekter.

Han ser fortsat energiøerne som en både nødvendig og økonomisk attraktiv løsning, hvis man skal udnytte vindressourcerne i Nordsøen. Ifølge ham ligger gevinsten i at omdanne vindmøllestrømmen til brint på selve øen, så man slipper for at transportere strømmen ind til land via dyre søkabler.

»Vi tror på, at vi kan lave en holdbar forretningsmodel på sådan et projekt (uden behov for statsstøtte, red.). Det tror jeg også, at andre aktører vil kunne, og det gælder også de store olieselskaber,« siger Thomas Dalsgaard.

Han advarer imod, at selskaberne på forhånd skal betale store milliardbeløb for at få adgang til hav-arealerne. Til gengæld lægger CIP op til, at overskuddet fra energiøen skal deles med den danske stat.

»Hvis man laver sådan en brintø, har man mere eller mindre en evighedsmaskine til eksport af grøn brint til Tyskland. Når du først har bygget øen, så står den der i meget lang tid, og det overskud, der skabes der, skal danskerne have del i,« siger Thomas Dalsgaard.

Hos CIP er man ved at nærstudere forholdene omkring det tyske udbud, men for Thomas Dalsgaard er det først og fremmest et signal om, at der er meget stor interesse for havvind, og at der er nye spillere på markedet, der vil strække sig langt for at få foden indenfor.

Det kan også komme danskerne til gavn, men Thomas Dalgaard opfordrer politikerne til at være mindre fokuserede på at høste nogle kortsigtede gevinster, da det kan være ødelæggende for hele leverandørkæden, som er hårdt presset i øjeblikket.

Jan Behrendt Ibsø er direktør for vedvarende energi i konsulenthuset Cowi og følger udviklingen tæt. Han påpeger, at der er nuanceforskelle mellem det tyske udbud på havvind og de danske energiøer, men ikke desto mindre bør de tyske milliarder få ministeriet til at genoverveje deres regnestykker for energiøerne, siger han.

»I sidste ende er det markedsprisen, vi ser i Tyskland, og den er overraskende høj. Vi taler en faktor fem højere, end hvad der blev betalt i Thor-udbuddet (det første og eneste danske udbud, hvor byderne har betalt staten for at opstille havvind, red.). Det bør give foranledning til, at man opdaterer business casen for energiøerne. Især med tanke for, at de danske vindforhold er bedre,« siger Jan Behrendt Ibsø.

Han understreger, at havvinden har været i en rivende udvikling, og at ingen for få år siden havde drømt om, at udviklere ville betale så høj en pris, som den oliegiganterne netop har betalt i Tyskland.

»Energiøerne i Danmark er baseret på havvind, så om ikke andet styrker det tyske udbud business casen markant. Det må man sige. Det er en meget positiv nyhed,« siger Jan Behrendt Ibsø.

Ligesom CIP advarer han dog imod, at myndighederne udelukkende fokuserer på, hvor meget der kan komme i statskassen.

Finans har senest beskrevet, hvordan store dele af vindmølleindustrien døjer med enorme underskud.

Det er en udvikling, som meget høje betalinger til nationalstater for havvindarealer kan lægge yderligere pres på, når udviklerne sender regningen videre ned gennem værdikæden.

»Der bør indtænkes kvalitative kriterier, da det i sidste ende giver både den bedste økonomiske og samfundsmæssige case. Det kan eksempelvis ske ved at vægte havmiljø og produktion af grønne brændstoffer, herunder specielt grøn brint, når udbud afgøres,« påpeger Jan Behrendt Ibsø.

Senioranalytiker i Concito, Karsten Capion, hæfter sig ved, at områderne i de tyske udbud er tæt ved de potentielle danske havvindarealer. Eksempelvis ligger det dyreste tyske areal lige ved siden af området udset til Energiø Bornholm.

»Det er tydeligt, at bydernes vurdering af værdien af den grønne strøm er væsentlig større end den, myndighederne har regnet med, når man vurderede økonomien i de danske projekter,« siger Karsten Capion.

Han mener ikke, at budskabet fra markedet er til at tage fejl af. Der er både brug for og plads til mere havvind.

»Resultatet af den tyske auktion er først og fremmest et signal om, at der bør sendes langt flere projekter i udbud. Der er ikke længere nogen grund til at sidde og regne på, om mere havvind er en god forretning. Der har været for meget fokus på risikoen ved at bygge for meget og for lidt fokus på risikoen ved at bygge for lidt,« siger Karsten Capion.

De to danske energiøer blev i sin tid lanceret som overskudsprojekter, som både skulle give grøn strøm og økonomisk gevinst til danskerne.

I løbet af det seneste år er stemningen vendt, da nye beregninger har estimeret, at energiøerne i stedet vil give store milliardtab. Og i maj valgte politikerne at afvige fra den oprindelige aftale og åbne op for statsstøtte til Energiø Bornholm.

»Det er meget ærgerligt, at man ender i en situation, hvor man skal have penge op af lommen,« siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han mener, at underskuddet på Energiø Bornholm muligvis kunne være undgået, hvis man havde konstrueret projektet på en anden måde, hvor man havde sparet et meget dyrt elkabel fra Bornholm til Sjælland. Og han mener stadig, at det er værd at genoverveje, om projektet skal laves om.

Han ser det tyske udbud som et tegn på, at der er nogle aktører, der kan sælge strømmen meget dyrt på lange kontrakter, og det kan også komme den danske stat til gavn.

Netop derfor er han glad for, at Energiøen i Nordsøen er sat på pause for at overveje, om man skal lave en anden model.

»Man bør skabe nogle rammer, hvor der kan komme forskellige bud på, hvordan man udnytter ressourcerne bedst muligt. Det kan ikke give mening, at man i ministeriet skal sidde og detailplanlægge, hvordan de her energiøer skal konstrueres,« siger Brian Vad Mathiesen.

Klimaminister Lars Aagaard (M) forsikrer, at man går efter nye modeller, som kan gøre Energiøen i Nordsøen betydelig billigere end de seneste estimater.

Energiø Bornholm har han ingen planer om at ændre på, men han understreger, at de 17,6 mia. kr. er et statsstøtteloft, som han gerne vil undgå at udnytte til det maksimale.

»Hvis vi får så attraktive bud i kassen, som tyskerne har fået på deres del, så vil det da være fantastisk. Vi behøver jo ikke at bruge det støtteloft, som er lavet,« siger Lars Aagaard.

Han har med stor interesse fulgt sommerens tyske udbud og håber på, at det også kan skinne igennem på de danske projekter.

»Jeg håber jo, at markedets betalingsvillighed er større, end det der ligger i ministeriets modeller, fordi det betyder større indtægter til det danske samfund og færre omkostninger. Man skal dog lige spise brød til, for der kan være forskel på det tyske og danske udbud indenfor krav til miljø og omkostninger til infrastruktur. Derfor har jeg bedt ministeriet om at analysere de tyske bud, så jeg kan få en fornemmelse af, om der er tale om en reel betalingsvillighed, som er større end det, der ligger i vores modeller,« siger Lars Aagaard.

Er du mere fortrøstningsfuld omkring økonomien i energiøerne nu i forhold til, før du gik på sommerferie?

»Hvis jeg må bruge ordet håbefuld,« siger Lars Aagaard.

Han ser nu frem til at få buddene ind på de seks gigawatt havvind og Energiø Bornholm, som der blev indgået en udbudsaftale om i slutningen af maj.

»Jeg var spændt på at åbne kuverterne med bud før sommerferien, og jeg er endnu mere spændt nu. Men at sælge skindet før bjørnen er skudt, det vil jeg være varsom med. Jeg købte faktisk også en lotto-kupon i sommer, hvor jeg havde store drømme, men de blev altså ikke indfriet,« siger han.