Unge kvindelige akademikere ansættes oftere midlertidigt: »Der gik seks måneder, før jeg sagde nej til en opgave«

Gør jeg det godt nok? Bliver min stilling forlænget? Og kan min økonomi hænge sammen, hvis den ikke gør?

Johanne Storgaard Brok beskriver det som et konstant pres at være ansat på en kontrakt med en udløbsdato.

Hun har ad to omgange været ansat i en midlertidig stilling både i en kommune og en NGO.

»Begge gange var jeg til en start bare mega glad for at få et arbejde. Men jo længere jeg kom ind i ansættelserne, jo mere usikker blev jeg. Når man er løstansat, ved man jo, at man skal præstere, gøre sig fortjent og attraktiv, så arbejdspladsen forhåbentlig finder en uundværlig,« siger hun.

Johanne Storgaard Brok er 30 år gammel, uddannet cand.scient med en master i human økologi fra universitetet i Lund og langtfra alene i sin bekymring.

Unge kvinder bliver nemlig i højere grad ansat på midlertidige kontrakter end øvrige akademikere.

Det viser en analyse fra fagforbundet DM, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, herunder den omfattende spørgeskemaundersøgelse Arbejdskraftundersøgelse.

Her fremgår det, at blandt kvinder mellem 17 og 34 år med en akademisk uddannelse er godt hver femte på en midlertidig kontrakt. Blandt alle akademikere er det godt hver tiende.

Samtidig er kvinder oftere end mænd på kontrakter, der gælder under et år. Og kontraktformen er i øvrigt oftere ufrivillig for kvinderne eller mændene.

»Tallene viser, at det faktisk står ret slemt til med ligestillingen på det akademiske arbejdsmarked. At unge kvinder særligt bliver ramt og bliver sat i en rigtig træls situation. Og det synes jeg faktisk er helt uantageligt,« siger Camilla Gregersen, der er forperson for DM, der repræsenterer mere end 68.000 akademikere.

Nye tal fra Djøf viser samme tendens.

Af dem fremgår det, at blandt Djøfs egne medlemmer er der flere kvinder (26 pct.) end mænd (19 pct.), hvis første job er i en korttidsansættelse.

»Det er nogle ærgerlige tal, fordi de viser, at kvinder stadig ikke har de samme karrieremuligheder som mænd. Tidsbegrænsede stillinger betyder typisk dårligere løn og sværere muligheder for at avancere,« siger Sara Vergo, forperson for Djøf, der repræsenterer mere end 100.000 samfundsvidenskabelige akademikere.

Det er inden for det offentlige, at man finder de største forskelle. Henholdsvis 32 pct. kvinder og 23 pct. mænd bliver korttidsansat i det offentlige ifølge Djøfs tal. Det gælder f.eks. inden for sundhedsvæsenet, undervisning, offentlig forvaltning og forsvar.

»Det skyldes bl.a., at kvinder søger mere mod det offentlige end mænd. Men selv med det in mente er der en klar skævhed,« mener Sara Vergo.

Det kan have stor betydning for både karriere og fremtidig løndannelse, at man er ansat på en midlertidig kontrakt, lyder det fra Trine Pernille Larsen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i forskellige arbejdsformer.

»Man står ofte ikke forrest i forhold til karrierefremmende elementer såsom efteruddannelse eller adgang til løntillæg. Mange steder kan man som tidsbegrænset ansat have svært ved at optjene ret til barsel eller dagpenge som følge af anciennitetskravene,« siger hun.

Forskeren forklarer, at tendensen ikke kun gør sig gældende i den akademiske verden, men også på det generelle danske arbejdsmarked.

Og så peger hun på, at et dansk studie fra NFA viser, at det at være ansat i en midlertidig stilling betyder, at man sammenlignet med fastansatte har 40 pct. større risiko for inden for fem år at begynde behandling for lidelser som angst, depression og stress.

Johanne Storgaard Brok kan godt genkende, at ens mentale helbred kan blive påvirket.

»Det er jo også noget med, at man er forholdsvis ny på arbejdsmarkedet, og derfor lige skal lære at sætte grænser og føle, at man må tage plads og sige fra. Jeg tror, der gik seks måneder, før jeg sagde nej til en opgave, hvilket var vildt. Nu kan jeg sige fra og til på en helt anden måde, end jeg kunne før min fastansættelse,« siger Johanne Storgaard Brok.

Johanne Storgaard Brok blev i juli fastansat som affalds- og klimaplanlægger i en kommune.

Da hun for et par år siden vendte tilbage på arbejdsmarkedet fra sin barsel - som i øvrigt var uden løn - søgte hun med vilje væk fra NGO-branchen for nemmere at kunne undgå midlertidige ansættelser.

»Nu hvor jeg er fastansat, går jeg mere op i de fællesskabsorienterede ting på arbejdspladsen, jeg vil gerne være en god kollega og bygge relationer. Og så har jeg fået en helt anden introduktion til arbejdspladsen, som man ikke automatisk får, når man er løst ansat,« siger Johanne Storgaard Brok.

I fagforbundene mener man, at det er påfaldende, at det netop er kvinder i den alder, hvor mange vælger at få børn, som bliver ansat på midlertidige kontrakter.

»Derfor mener vi også, at det bør være sådan, at midlertidige ansatte har ret til barsel med løn, også i perioden efter deres ansættelse er udløbet. Så fjerner man incitamentet til at undgå de unge kvinder,« siger Camilla Gregersen fra DM.

Fagforbundene håber, at den øremærkede barsel til fædre, som blev indført for godt et år siden, kan mindske noget af skævheden i de tidsbegrænsede ansættelser.

»Den skæve fordeling af barselsorloven har givet kvinder dårligere kort på arbejdsmarkedet, som forhåbentligt vil ændre sig i takt med fædrenes ændrede orlovsmønster,« siger Sara Vergo.

»For mange er en midlertidig ansættelse eller et vikariat vejen ind på arbejdsmarkedet, men der er jo tale om et strukturelt problem, når unge kvinder systematisk fravælges til faste stillinger, hvilket vi som samfund heller ikke kan være tjent med.« ¨

Finans har spurgt to store offentlige arbejdsgivere, hvordan det kan være, at der bliver ansat flere unge kvinder på midlertidige kontrakter end øvrige akademikere.

I interesseorganisationen KL, der organiserer landets 98 kommuner, har man ikke ønsket at kommentere DM og Djøfs undersøgelser, da man »ikke har kendskab til, om der findes procentuelt flere unge kvinder end mænd i tidsbegrænsede stillinger« på det kommunale område.

Fra statens arbejdsgiverenhed, Medarbejder- og kompetencestyrelsen, lyder det, at »de omtalte resultater om kvindelige akademikere i midlertidige stillinger baserer sig på spørgeskemaundersøgelser (Arbejdskraftsundersøgelsen, red.), og der er derfor usikkerhed forbundet med opgørelsen.«