Mens corona er gået i glemmebogen, stiger smitten kraftigt

Kalenderen viser august, og det er for mange ensbetydende med, at sommerferien er slut og hverdagens arbejde og skole igen står for døren.

Modsat sommeren 2020 og 2021 er der i 2023 igen mulighed for at rejse ud i verden, og det benytter mange sig af - og den generhvervede rejselyst smitter af på coronatallene.

»Der er en masse, der har været i udlandet, og nu er de allesammen på vej tilbage. Det kan nok ikke undgås, at de også hiver nogle tilfælde med hjem,« siger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet.

Tal fra Statens Serum Instituts nyeste tendensrapport viser, at forekomsten af coronavirus målt i spildevandet lige nu har en »meget kraftigt stigende« tendens.

Instituttet skriver dog også, at »koncentrationen af SARS-CoV-2 i spildevandet vurderes til at være på et relativt lavt niveau.«

Smitten forstærkes muligvis også, fordi mange oplever smitten som »relativt asymptomatisk«, samtidigt med at flere stadig har restimmunitet fra tidligere smitte og vacciner.

Derfor tror professoren ikke, at det får nogen stor effekt i år, og han vurderer, at smittestigningen vil gå i sig selv, inden vi når helt ind i efteråret. Alligevel så han gerne, at myndighederne havde fastholdt den tidligere målgruppe for vaccination for borgere over 50 år, i stedet for at hæve aldersgrænsen til kun at inkludere borgere over 65 år.

»Det er mest fordi, vi ved, at der er en sammenhæng mellem alder og risiko for alvorlig påvirkning af det, når man bliver smittet. Jeg ved også godt, at risikoen stiger væsentligt, når man kommer over de 65, men der tror jeg nok, det havde været en fordel, hvis man havde taget den allerede ved 50,« siger han.

En sandsynlig grund til, at aldergrænsen alligevel er hævet, er, at man undgår »meget få« hospitalsindlæggelser ved at fastholde en lavere aldersgrænse for coronavacciner.

I Danmark er de dominerende varianter ikke synderlig aggressive, siger Jan Pravsgaard Christensen. Men de aggressive varianter findes, og dem er der risiko for, at de rejsende danskere hiver med sig hjem fra ferie i udlandet.

Selvom risikoen er reel, skal det ses i et lidt større perspektiv, siger professoren.

»Nogle af de mere aggressive varianter er ikke nødvendigvis dominerende i de pågældende lande, hvor man hiver dem med hjem fra. Det kan være et udtryk for, at der er andre varianter, der er bedre og mere effektive til at sprede sig, og dermed holder de aggressive varianter nede,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

At de mindre aggressive varianter så at sige ”vinder” kampen mod de mere aggressive varianter, kan man forvente også gør sig gældende i Danmark, uddyber han.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen vil sundhedsvæsnet blive påvirket i mildere grad hen over efteråret og vinteren, på samme måde som i vinteren 2022.

»Der vil jo formentlig komme indlæggelser pga. corona, lige så vel som der gør med influenza. Men jeg forestiller mig ikke, at den her vinter bliver en kæmpe pukkel og et kæmpe problem, som vi har set i årene før da,« siger han.

Ca. 1500-2000 dør hvert år af influenza, og professoren forventer, at corona vil gøre sig gældende i nogenlunde samme grad. Den vurdering kommer dog med et lille ’men’.

»Det er selvfølgelig forudsat, at billedet ikke fuldstændig ændrer sig. Du ved godt, at i løbet af to måneder, så kan du stille mig det samme spørgsmål, og så ser det helt anderledes ud. Min krystalkugle er ikke bedre end din. Det er kun min erfaring, jeg bygger det på.«