Lukrativ Novo-forretning i frit fald: »Forsvinder i en sø af fedme«
Forretningen bag Novo Nordisks blødermidler og væksthormon har været på retræte siden 2015. Nu vil selskabet vende udviklingen med en ny generation af produkter.
Salget af blødermedicin og væksthormon har i årevis været en guldrandet forretning for den succesfulde danske medicinalkoncern Novo Nordisk.
Men i dag er tidligere års exceptionelle overskudsgrader svundet voldsomt ind, og forretningsområdet med samlebetegnelsen sjældne sygdomme er kun en skygge af sig selv.
Det er sket, samtidig med at Novo Nordisks diabetes- og fedmeforretning har tiltrukket sig enorm opmærksomhed som følge af et boomende salg på over 156 mia. kr. alene sidste år.
»Forretningen er blevet klemt lidt af succesen i diabetes- og fedmeforretningen. Lige nu har man simpelthen flyttet fokus derhen,« siger Henrik Hallengreen Laustsen, medicinalanalytiker i Jyske Bank.
Den opfattelse deler Morten Larsen, der er medicinalanalytiker i investeringsbanken ABG.
»Forretningsbenet forsvinder lidt i en sø af fedme,« siger han med reference til Novos slankemiddel Wegovy, der lige nu er en mangelvare i USA på grund af den høje efterspørgsel.
Fra at have bidraget med mere end en tredjedel af driften, udgør sjældne sygdomme i dag mindre end 5 pct. af Novo Nordisks samlede driftsresultat.
Forklaringen på den negative udvikling er ifølge Novo Nordisk problemer med at producere væksthormonet Norditropin. Det har punkteret overskudsgraden. Således faldt Novos overskudsgrad til 23 pct. inden for forretningsområdet sjældne sygdomme i første halvår af 2023, mens den lå på omkring 50 pct. i samme periode sidste år.
Midlet spiller en altafgørende rolle for indtjeningen, idet det kan sælges til høje priser, samtidig med at det er billigt for Novo Nordisk at producere og markedsføre.
Produktionsudfordringerne har skabt en akut mangelsituation hos desperate patienter og resulteret i negativ vækst på 18 pct. i salget i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år.
Novo Nordisk har tidligere sagt, at problemerne bliver løst i år, men det ændrer ikke ved de grundlæggende udfordringer, som blødermidlerne og væksthormonerne står med, påpeger analytikerne over for Finans.
De forklarer, at Novo Nordisk gennem en årrække har investeret i sjældne sygdomme via partnerskaber og opkøb, men alligevel er det ikke lykkedes selskabet at genskabe tidligere års vækstrater.
»Der er ikke nogen tvivl om, at man havde håbet, at udviklingen i sjældne sygdomme blev bedre,« siger Henrik Hallengreen Laustsen.
Da forretningsområdet var på sit højeste, gik det under navnet biopharmaceuticals og bidrog med hele 35 pct. af Novo Nordisks samlede driftsresultat.
I 2016 nåede salget af medicinen rettet mod de sjældne sygdomme et højdepunkt med 22,8 mia. kr. Til sammenligning omsatte diabetes- og fedmeforretningen for 88,9 mia. kr. i det år.
Driftsresultatet toppede året forinden med 13,2 mia. kr. svarende til en overskudsgrad på 58,9 pct. Til sammenligning havde diabetes- og fedmeforretningen på daværende tidspunkt en overskudsgrad på 40 pct.
Siden er det ikke lykkedes Novo at få salget tilbage i topgear, selvom området har set en mindre salgsvækst over en toårig periode inden kollapset i år.
I 2022 gjorde Novo Nordisk det klart, at man ikke er klar til at give op på forretningsbenet og gjorde det til et udtalt mål »at sikre vedvarende vækst«.
Samtidig bebudede koncernledelsen, at fire nye produkter skulle skabe vækst i forretningsområdet på mellemlang sigt.
»Hvis det havde været en selvstændig virksomhed, så havde man kaldt det en langsigtet turn around-case,« siger Henrik Hallengreen Laustsen.
Ifølge Morten Larsen kan det dog give mening for Novo Nordisk helt at skille sjældne sygdomme ud af koncernen og gøre det til en selvstændig virksomhed.
Det har Novo Nordisk tidligere gjort med selskaberne NNIT og Novozymes – med blandet succes til følge.
Begge selskaber er i dag børsnoterede. Mens NNIT’s aktiekurs er nede med 50 pct. siden noteringen i 2015, er Novozymes-aktien steget med næsten 800 pct. siden 2000.
»Det ligger i Novo Nordisks egen historik at tage dele af et selskab og give det noget frihed. Sjældne sygdomme kunne godt have brug for noget mere frihed,« siger Morten Larsen.
Samtidig ser det analytikerkorps, som følger Novo-aktien, med en vis skepsis på Novos ambitioner om at skabe langsigtet vækst inden for de sjældne sygdomme.
Bredt set regner de store banker med en stabil udvikling i salget. Det vil sige ingen vækst.
Investeringsbanken Jefferies estimerer endda i et notat udsendt i august, at salget vil falde til 15,9 mia. kr. frem mod 2027.
Omvendt er investeringsbanken Citi mere optimistisk i sin seneste vurdering af forretningsområdet fra marts i år. Her regner banken med et estimeret salg på 27,5 mia. kr. i 2027.
Banken regner med, at blødermidlet Mim8, der er under udvikling resten af året, kan nå et potentielt salg på 24 mia. kr. årligt – dette tal er dog markeret af stor usikkerhed.
Dertil estimerer Citi, at væksthormonet Sogroya, der fik de amerikanske myndigheders godkendelse i april, i 2030 kan generere salg for omkring 2 mia. kr. om året.
Ifølge Emily Field, medicinalanalytiker i investeringensbanken Barclays, står og falder fremtiden for sjældne sygdomme med de midler, som Novo Nordisk har i dag.
»Graden af vækst inden for området kommer formentlig til at afhænge af selskabets pipeline,« siger hun.
Finans har forsøgt at få et interview med Ludovic Helfgott, Novo Nordisks koncerndirektør for sjældne sygdomme, men Ludovic Helfgott kunne ikke medvirke før slutningen af september.
I et skriftligt svar afviser Novo Nordisk, at der er igangværende eller har været overvejelser om at udskille sjældne sygdomme.
»Vi kommenterer af princip aldrig på spekulationer, men i vores strategi er sjældne sygdomme en af vores fire fokusområder sammen med diabetes, svær overvægt og andre alvorlige kroniske sygdomme.«
