Nyt investorpres i USA: Kræver kød fri for antibiotika
Investorerne er bekymrede for, hvad truslen om antibiotikaresistens blandt mennesker kan betyde for virksomhedernes indtjening på længere sigt.
I USA oplever fødevarevirksomheder og restaurantkæder som McDonalds et stigende pres fra investorer, der kræver, at brugen af kød med antibiotika udfases.
Det skriver Financial Times.
Omkring 70 pct. af verdens antibiotika indtages af dyr, og derfor er virksomheder, der enten producerer eller køber store mængder kød, kommet i fokus hos de kritiske røster.

