Ekstremt dansk sommervejr har brændt, blæst og druknet 1-2 mio. tons korn

Ulykkerne regner bogstaveligt talt ned over de danske landmænd. Efter de seneste måneders ekstreme vejr styrer en stor del af de danske kornproducenter mod det måske dårligste resultat nogensinde.

Høsten er stadig i gang, men det står allerede helt klart, at det samlede udbytte bliver betydeligt lavere end normalt.

»Der har i år været enorme udsving i udbytterne fra mark til mark, men på landsplan ender vi nok med en kornhøst, som samlet set er 20 pct. mindre end normalt. Dvs. en høst i niveauet 7,4 mio. tons mod normalt 9,3 mio. tons,« vurderer Henning Fogh, adm. direktør for grovvaredivisionen hos Danish Agro.

I nyere tid har de to værste år for landbruget været 1992 og 2018, hvor der i begge tilfælde blev høstet omkring 7 mio. tons korn.

I år er kornmarkerne blevet ramt af en tretrinsraket af ulykker.

Først den to måneder lange tørke, der satte ind netop som vækstsæsonen for alvor begyndte. Dernæst to måneder med silende regn, som har gjort høsten til et forhindringsløb og skadet kvaliteten. Og endelig stormen Hans, der trak et spor af ødelæggelse gennem markerne, fordi den ramte landet, netop da især vinterhveden og rapsen var maksimalt sårbar.

»I nogle marker blæste en del af udbyttet væk. I det mest ekstreme tilfælde, jeg har hørt om, blev der inden stormen høstet 3,5 tons raps pr. hektar i en mark, og da marken efter stormen blev høstet færdig, var udbyttet 1,5 tons,« fortæller Henning Fogh.

Han understreger, at det ikke alene er størrelsen af høsten, der er ramt, men også kvaliteten.

»Efter den lange tørke satte kornet nye skud, da det begyndte at regne, og derfor modtager vi partier med mange grønne kerner. Samtidig er en betydelig del af kornet høstet med meget høje vandprocenter, og skal nu tørres, hvilket medfører ekstra omkostninger for landmændene.«

På landsplan er det vårbyggen, der er hårdest ramt, og netop den afgrøde lægger beslag på mere end 500.000 hektar og er dermed den største i dansk landbrug. Vårbyggen bliver sået sent, og da tørken satte ind, havde kornet kun nået at udvikle et spinkelt, sårbart rodnet.

Udbytterne i vårbyg har været omkring 25 pct. mindre end normalt, vurderer Mogens Frederiksen, vicekoncerndirektør for afgrøder hos DLG.

»Vårbyggen blev sået, da det var rigeligt vådt, og løb dernæst direkte ind i to måneders hård tørke, hvorefter det begyndte at styrtregne, da kornet var klar til høst. De lave udbytter i vårbyg betyder, at proteinindholdet er højere end normalt. Konsekvensen er, at en del af kornet bliver kasseret som maltbyg og i stedet må anvendes som foderkorn,« fortæller Mogens Frederiksen.

Han vurderer, at høsten på landsplan samlet set bliver 10-12 pct. mindre end normalt.

Ulykkerne slutter imidlertid ikke med de lave udbytter, den lave kvalitet og de store udgifter til tørring.

I økonomisk forstand er det et næsten lige så stort problem, at landmændene i år havde afholdt ekstraordinært store udgifter, allerede inden de første mejetærskere rullede ud på markerne.

»Dette års høst er den dyreste, vi nogensinde har frembragt, fordi udgifterne til især kunstgødning og energi har været ekstremt høje. Det er da en udfordring, når udbytterne i mine marker med vårbyg har været det halve af normalt. Tilmed har der været enorme udgifter til tørring, og proteinprocenten har været så høj, at kornet er kasseret som maltbyg,« fortæller Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.

Han understreger dog straks, at høsten i 2022 omvendt var fantastisk og måske den bedste nogensinde.

I Djursland Landboforening vurderer planteavlschefen, at udbytterne i vårbyggen i gennemsnit er i indeks 60, mens hveden er i indeks 85.

»2022 var det bedste år nogensinde, og 2023 ser ud til at blive det dårligste. På de ringeste marker har udbytterne i år været så små, at det havde været bedre at lade jorden ligge brak. Der er store udsving fra bedrift til bedrift, men samlet set bliver det svært at undgå, at det her ender med de dårligste dækningsbidrag nogensinde. Udgiften til kunstgødning er på mange bedrifter blevet mere end fordoblet til omkring 7.000 kr. pr. hektar, og der har samtidig været stigende udgifter til diesel, såsæd og sprøjtemidler,« påpeger Carsten Kløcher.

Ifølge markedsanalytiker Palle Jakobsen klynger mange danske kornproducenter sig nu til håbet om, at kornpriserne i det mindste vil stige og kompensere for de høje omkostninger og det dårlige udbytte.

»Glem det og se at få det solgt. Meget tyder på, at priserne falder yderligere,« lyder rådet fra Palle Jakobsen.

Han påpeger, at der ude i verden er masser af korn efter en høst, som ifølge det amerikanske landbrugsministerium, USDA, ser ud til at blive rekordstor. Samtidig bugner lagrene i EU af korn efter det seneste års rekordstore import fra især Ukraine.

»Samtidig overser mange, at efterspørgslen stadig er hårdt ramt efter en lang periode med høj inflation, som har svækket forbruget i store dele verden – herunder især de fattige lande. Det trykker desuden forbruget af foderkorn, at produktionen af slagtesvin styrtdykker i både Europa og USA,« påpeger Palle Jakobsen. Han vurderer, at den danske høst i år bliver omkring 7 mio. tons.

Prisen på et ton hvede på den toneangivende råvarebørs i Paris nåede i maj et historisk toppunkt på 427 euro, men er siden faldet til det aktuelle niveau omkring 240 euro. Palle Jakobsen vurderer, at prisen vil falde yderligere til omkring 200 euro.

»Hvis man ser tilbage over sommeren, har kornsælgerne fået alle de nyheder, de kunne drømme om: Hedebølger, tørker, oversvømmelser og stormvejr. En kornaftale, der er faldet til jorden, og har blokeret Ukraines eksport via Sortehavet. Russerne, der bomber kornterminalerne ved de ukrainske havne osv. Strømmen af nyheder har nogle gange fået priserne til at stige kortvarigt, men hver gang er de hurtigt faldet tilbage, hvor de kom fra. Alt i alt er det efterhånden svært at se, hvad der for alvor kan få priserne til at stige,« siger Palle Jakobsen og konkluderer:

»Når priserne tilsyneladende ikke kan stige, er det nok fordi de egentlig skal længere ned. Det kommer de, når sælgerne opgiver håbet og erkender realiteterne.«