Har du en workbestie eller en toxic chef? Sådan udstiller generation Z arbejdslivet på godt og ondt
De unges kommunikation kan efterlade ældre kollegaer lettere forvirret.
Opfører din unge kollega sig som en hovedperson? Så kan der være en god grund til det. Faktisk er der en hel trend på Tiktok, der handler om at praktisere at være eller føle sig som hovedpersonen på sin arbejdsplads - eller bare generelt i tilværelsen.
Det kommer af begrebet ’main character energy’. Et favoritudtryk blandt den unge generation Z på de sociale medier med mere end 170 mio. taggede videoer.
I løbet af de kommende år vil generation Z - som er karakteriseret ved ikke at kunne huske tiden før internettet - udgøre 27 pct. af arbejdsstyrken globalt.
Ifølge Mckinsey har de omstændigheder, generationen er vokset op under, skabt øget individualisme og selvtillid.
En del Z’ere er allerede ude på arbejdspladserne. Det kan ses på sociale medier, hvor mange brugere og trends på Tiktok og Instagram handler om de “clashes” eller kløfter, de oplever som unge på arbejdsmarkedet i mødet med de ældre.
Det gælder f.eks., når de ældre ”boomer-kolleger” klager over vegetardag i kantinen, eller når chefen taler i klichéer og får de unge til at krumme tæer.
Mange generation Z’ere har deres helt eget sprog med et kompliceret leksikon af interne jokes, memes, slangs, emojis og referencer til internetkultur. Du kan f.eks. have en såkaldt ’workbestie’ uden at vide, at det bare betyder din bedste ven på arbejdet.
De unges humor kan virke kaotisk og baseret på absurdisme - og efterlade ældre kollegaer lettere forvirret. På dagens arbejdsmarked er mange generationer samlet - lige fra boomers, til generation X, Y og nu også Z.
»Der kan opstå clashes, når der er lidt kendskab til kommunikationsformer på tværs af generationer,« siger Søren Schultz Hansen.
Han er erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS og har de seneste 14 år forsket i den første generation af digitale indfødte, og hvordan det digitale påvirker demokrati, arbejds- og privatliv, samvær og relationer.
F.eks. findes der allerede unge på Tiktok, der fortæller, hvordan de skal vænne sig til at tale i telefon på jobbet i stedet for at chatte, ligesom nogle unge opfatter et punktum i en mail eller en smiley som passivt aggressivt.
E-mail er i sig selv en dårlig kommunikationskanal for de unge, der f.eks. finder det mere naturligt at kommunikere på Messenger eller Snapchat, fortæller Søren Schultz Hansen.
»Det kan derimod virke grænseoverskridende eller for personligt for nogle at kommunikere med medarbejdere eller kollegaer på sms eller på snap. Men det gør det altså som udgangspunkt overhovedet ikke for denne her generation. Det er det naturlige for dem,« siger han.
Der er flere eksempler på Tiktok-stjerner, der deler erfaringer fra arbejdslivet. En er dem er 22-årige DeAndre Brown, der går under navnet ”corporate baddie”.
Andre unge deler deres løntal, opslag med titler som »10 tegn på, at du har en toxic boss«.
»Jeg synes, man skal interessere sig for, hvad der sker på f.eks. Tiktok eller Instagram for at få en fornemmelse af, hvad der betyder noget for den her generation,« siger Søren Schultz Hansen.
Han opfordrer ledere til at tage et kig ind i den sociale medieverden.
De unge har desuden en tydelig ironisk distance til virksomheders såkaldte pinkwashing, og hvordan de forsøger at fremstille sig selv som diverse i jagten på unge talenter.
»De unge kan selvfølgelig godt gennemskue, hvornår det er autentisk. De kan godt se, når noget ligner en skabelon og virker åbenlyst overdrevet. Hvis virksomhederne vil tiltrække den her generation, skal det virke autentisk,« siger Søren Schultz Hansen.
Flere tendenser har allerede haft indflydelse på debatten om arbejdsmarkedet. Bl.a. quiet quitting, som er et stille oprør mod det pressede arbejdsliv, der startede på sociale medier.
Et relativt nyt fænomen, der tales om på sociale medier, hedder ’lazy girl job’. Tendensen taler for at arbejde mindre og have en identitet, der ikke kun er bygget op om arbejdet i sig selv.
Men det er langtfra alle, der kender til de trends, der opstår på Tiktok. Der er en »dobbelthed« i, at det digitale rum er flyttet ind på arbejdspladserne, siger Søren Schultz Hansen.
»Der er et miljø, en platform, som de ældre generationer af ledere slet ikke er med i. De har måske ikke nogen fornemmelse af, hvordan jargonen og trendene er på Tiktok. Det man gør grin med og iscenesætter.«
»Hvis en ældre leder ser, at en ung medarbejder poster noget om et lazy girl job, kan lederen få en fornemmelse af, at personen er superdoven, hvis ikke lederen er klar over, at det faktisk er en trend eller ironisk genre.«
Søren Schultz Hansen beroliger ældre ledere med, at det sjældent kan betale sig at prøve at følge med.
»Jeg ved af bitter selverfaring, at når en som mig først finder ud af, hvad der trender, er det allerede for sent, og så bliver det pinligt,« siger han.
