Margrethe Vestager satser stort på banken: »Hvis det ikke lykkes, vil det ramme min forfængelighed«
På vej ind i et fly fortæller kommissæren, hvad hun gerne vil opnå for bordenden hos Den Europæiske Investeringsbank. Og hvordan hun har tænkt sig at tackle et nederlag.
Margrethe Vestager er på vej fra B til A.
Fra Bruxelles til Athen.
Det er formiddag på det europæiske kontinent, klokken har lige passeret 10, og den danske konkurrencekommissær er ved at stige om bord på et fly for at mødes med den græske premierminister og hans finansminister.
»Jeg er ikke flyspotter, så jeg skal ikke kunne sige, hvilket fly det er.…

