Fortsæt til indhold

Oversigt: 98 pct. af europæerne indånder giftig luft

Ny analyser fra avisen The Guardian viser, at grænsen for den farlige småpartiklede forurening overskrides over næsten hele Europa.

Luftforurening fra dieselbiler er stadig en af de helt store syndere i forhold til helbredet.. Arkivfoto: Jens Dresling
Erhverv

Det står ikke bare skidt til - men rigtig skidt til med luftkvaliteten i Europa. Det viser en undersøgelse avisen The Guardian har lavet, hvor den har kortlagt luftkvaliteten på hele kontinentet. Det er den småpartiklede forurening, den er gal med., som samtidig er den farligste. Partiklerne kan ”rejse” over lange afstande og trænge dybt ind i kroppen og forårsage bl.a. hjertekar-sygdomme, kræft, astma og lungesygdommen KOL.

Guardians kortlægning viser, at hele 98 pct. af europas befolkninger er udsat for luft, hvor grænseværdierne for den finpartiklede forurening er overskredet - nogle steder med over fire gange .

Værst ser det ud i Østeuropa, hvor Polen, Serbien og Nordmakedonien har store områder med massiv luftforurening. Problemet er samtidig, at partiklerne, som tidligere nævnt, kan flytte sig over store afstande. Derfor går et land som Danmark heller ikke fri - selvom vi skulle indfører strenge såkaldt emissionsgrænser for luftforurening.

Undersøgelsen fra Guardian viser da også, at ”dansk luft” på ingen måde er blandt Europas reneste. Faktisk skal man langt op nordpå for at finde ren luft. På Island, i Norge, Sverige og Skotland er luften markant renere end resten af Europa. Det er nemlig områder med lav eller relativt lav befolkningstæthed og områder, hvor partikler fra meget forurende regioner har sværere ved at nå frem til. Danmarks tætte placering på det europæiske kontinent betyder ifølge Miljøministeriet, at 75 pct. af forureningen med små partkler i Danmark stammer fra andre lande.

Den finpartiklede forurening stammer ifølge Miljøministeriet bl.a. fra dieselbiler, men også brændeovne er en stor synder i den finparklede forurening. Faktisk stammer hovedparten af den type luftforurening produceret i Danmark fra brændovne.

Den hollandske professor Roel Vermeulen, der forsker i miljømæssig epidemologi, siger til Guardian, at der er tale om en massiv sundhedskrise, hvor man må erkende, at stort set alle europærere indånder giftig luft.

Og konsekvenserne er til at tage og føle på. Ifølge en opgørelse fra det Europæiske Miljøagentur er luftforurening med for høje partikelværdier alene i EU skyld i at 238..000 personer døde for tidligt i 2022. Herhjemme drejer det sig, ifølge en rapport fra 2020, som forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udfærdiget, om 4200 dødsfald årligt.

Dermed er luftforurening ifølge Det Europæiske Miljøagnetur den største miljømæssige sundhedsrisiko i Europa, og ifølge Sundhedsstyrelsen var den i perioden 2019-2021 skyld i 187.000 tabte arbejdsdage.