Er min investering virkelig bæredygtig? Mere regulering skal imødegå bekymringen
Meget mere regulering af de bureauer, der vurderer virksomhedernes ESG-indsats, skal gøre det mere klart, om en investering er så grøn, som den er vurderet til at være.
Krav til rapportering af ESG er skyllet ind over virksomheder verden over. Men hvilke virksomheder er bæredygtige, og hvordan bliver det målt? Det skal fremover stå mere klart.
Financial Times skriver, at regulatorer og politikere nu sætter fokus på større nøjagtighed, gennemsigtighed og ikke mindst for interessekonflikter forbundet med bæredygtig rating.


