Globale pengetanke lænser danske energihandlere for guldfugle

Hidtil ukendte globale pengetanke som Balyasny Asset Management, Qube Research & Technologies og Squarepoint er i øjeblikket på togt i den danske energihandelsbranche.

De har lokket hele teams af energitradere, især med speciale i gas, til sig, og dem, det er gået hårdest ud over, er de andelsejede selskaber Norlys Energy Trading og Energi Danmark. Også Danske Commodities har mistet folk.

Det, der kendetegner de selskaber, der mister folk er, at de har lagt loft over de bonusser, medarbejderne kan tjene, og der er ikke mulighed for at blive medejere.

Netop bonusser uden loft er det, som de nye aktører kan lokke med, fortæller flere kilder.

Finans erfarer, at Balyasny Asset Management, BAM, har hentet otte energihandlere fra danske selskaber, heraf syv fra Norlys Energy Trading.

Qube Research & Technology er ifølge Finans’ oplysninger ved at opbygge en energihandelsforretning med udgangspunkt i seniorfolk fra Energi Danmark.

Som Finans kunne afsløre i marts, havde Energi Danmark klaret sig så godt økonomisk i 2022, at tre energihandlere stod til at få hver en bonus i omegnen af en kvart milliard kroner.

Allerede i august kom det frem, at investeringsfonden Squarepoint havde hentet et hold af energihandlere i Danske Commodities.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra de tre fonde, men uden held.

Det dræn, der sker fra de danske energihandelsselskaber, risikerer at skade den unikke styrkeposition, som industrien har opbygget. Og som var medvirkende til, at energihandelsselskaber i 2022 hentede over 50 mia. kr. hjem i resultat før skat.

»Set fra et dansk perspektiv kan det have den konsekvens på længere sigt, at de nye aktører efterhånden rykker aktiviteterne til udlandet og dermed trækker viden – og omsætning - ud af Danmark. Set fra et dansk perspektiv må det være vigtigt at sikre, at branchen bliver herhjemme,« siger Jesper Severin Johanson, adm. direktør og stifter af energihandelsselskabet InCommodities.

InCommodities har endnu ikke mistet medarbejdere til udenlandske fonde. Selskabet tilbyder både bonusordninger og medejerskab til sine medarbejdere.

Skandalen om de enorme bonusordninger i energihandelsindustrien har vakt stort politisk røre og har ført til forslag om lovmæssigt at lægge loft over bonusser i energibranchen.

Det har Norlys allerede gjort, og Energi Danmark fastholder, at det hele tiden har haft det. Når bonussen alligevel stak af for tre nøglemedarbejdere, skyldtes det, at den tidligere direktør indgik en særaftale med medarbejderne bag om ryggen på bestyrelsen, ifølge Energi Danmark.

Også Danske Commodities, der via Equinor har den norske stat som storaktionær, har bonusloft.

»Indførelsen af bonusloft i dele af sektoren ser ud til at have gjort det nemmere for udenlandske kapitalfonde at tiltrække højtkvalificerede medarbejdere. Konkurrencen om talentfulde fagfolk er intens – og global. Kan man ikke tilbyde en konkurrencedygtig lønpakke, kan det have konsekvenser,« siger Jesper Severin Johanson.

I Danske Commodities medgiver adm. direktør Helle Østergaard Kristiansen, at der er rift om medarbejderne. Hun peger på, at der i 2022 var en meget høj volatilitet i markedet - en volatilitet med prisudsving, som energihandelsselskabet tjente mange penge på at handle på.

»Sådan et scenarie tiltrækker helt naturligt kapitalfonde. Samtidig understreger interessen også, at vi i Danmark har en unik førerposition inden for handel med energi, men det er vigtigt, at vi ikke tager branchen for givet,« siger Helle Øestergaard Kristiansen i en skriftlig kommentar.

»Interessen fra udlandet betyder også, at konkurrencen om arbejdskraft bliver hårdere. Derfor er det særligt vigtigt, at Danmark fortsat har gode rammevilkår for at bevare vores globale førerposition,« lyder det.

Det har ikke været muligt at få uddybet, hvilke rammevilkår hun sigter til.

De danske politikere diskuterer lige nu, om der skal betales skat af de ekstraordinære profitter i energihandelsselskaberne.

Der har også været diskussioner om, hvorvidt energihandelsselskaberne skal underlægges samme begrænsninger, som er i den finansielle sektor.

Her bestemmer EU-lovgivning, at der er skarpe grænser for, hvor meget bonus man må give ansatte, fordi man ikke vil risikere, at de påfører virksomheden en for stor risiko.

I Norlys Energy Trading har man selv indført loft over bonusserne, fordi det blev tydeligt for ejeren, den andelsejede energikoncern Norlys, at de pga. den enorme indtjening i 2022 begyndte at stikke af nordpå for flere af energihandlerne.

Inden for de seneste måneder har Norlys Energy Trading mistet syv energihandlere til kapitalfonden BAM.

»Vi har det seneste år oplevet, at flere internationale spillere ønsker at komme ind på markedet, og derfor er der i øjeblikket rift om de dygtige tradere i branchen. Det oplever vi også i Norlys Energy Trading, og det understreger blot, hvad vi tidligere har sagt: energihandel er i en international konkurrencesituation,« lyder det fra Anders Bauditz, adm. direktør i Norlys Energy Trading, i en skriftlig kommentar.

»Det er også baggrunden for, at en eventuel øget regulering – som vi principielt er tilhængere af – er nødt til at ske på EU-niveau, så vi ikke sender arbejdspladser og økonomisk aktivitet ud af landet,« udtaler Anders Bauditz.

Han peger på, at den danske branche har opbygget en styrkeposition, fordi man i Danmark i årevis har haft et marked med store udsving, som har gjort energihandlerne til specialister i at handle på de store udsving.

I Energi Danmark afviser man, at der er forsvundet så mange energihandler, at det er kritisk.

»Det er en helt bestemt type tradere, som kapitalfondene går efter. Omvendt er det bestemt ikke alle tradere, der har lyst til at arbejde for en kapitalfond. I Energi Danmark skal vi selvfølgelig altid være konkurrencedygtige i forhold til at fastholde og tiltrække medarbejdere. Men vores lønninger skal altid kunne tåle dagens lys,« lyder det fra Rasmus Brandt Avnskjold, presseansvarlig i Andel, der ejer Energi Danmark.

I brancheorganisationen Green Power Denmark er advarselslamperne tændt, siger adm. direktør Kristian Jensen.

»Vi er bekymrede, hvis dette er et tegn på, at energihandlen flyttes uden for Danmarks grænser. For det er ikke bare gode kompetencer og arbejdspladser, men også betydelige skatteydere. De danske energihandlere sendte i 2022 et meget stort milliardbeløb i den danske statskasse,« siger Kristian Jensen.

Han er bevidst om, hvad der kan lokke de danske handlere til udenlandske aktører.

»Jeg kan slet ikke afvise, at bonuslofterne har betydning for, hvor folk vil arbejde henne. Men det får mig ikke til at ryste så meget som et sekund på hånden i forhold til de anbefalinger, vi har givet vores medlemsvirksomheder. Nemlig at der skal være loft over bonusser,« siger Kristian Jensen.

Han anbefaler, at man gør arbejdspladsen attraktiv på anden vis. Og han understreger, at man ikke skal gå dansk enegang i forhold til at beskatte energihandelsselskaberne, som kan skabe en masseudflytning af selskaber.

Virksomhederne sagde, at bonus uden loft var et vilkår, hvis man skulle konkurrere. Så anbefalede I, at der skulle være loft over bonus, og nu flygter medarbejderne. Er det ikke en lidt uheldig udvikling?

»Hvis man på langt sigt skal opretholde danskernes opbakning til, at disse virksomheder ligger i Danmark, skal der være en forståelse mellem forholdet på almindelig løn og bonus, som ikke mindst gælder andelsejede selskaber, som jo er ejet af forbrugerne, elkunderne i Danmark.«

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel hed det, at politisk røre førte til bonuslofter i de andelsejede selskaber, Norlys Energy Trading og Energi Danmark. Dette er ikke korrekt. De var allerede indført på det tidspunkt. Finans beklager fejlen.