Erstatninger til minkavlere stikker af: Koster ekstraregning i milliardklassen

Milliarderstatningerne til landets tidligere minkavlere bliver væsentligt højere end forventet.

Det fremgår af en orientering til Folketingets finansudvalg fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som blandt andet begrunder ekstraregningen med »en beklagelig fejl.«

Statskassens udgifter til nedlukningen af den danske minkavl i 2020 forventes i forvejen at løbe op i over 20 mia. kr., hvoraf den klart største post er erstatning til de avlere, der endegyldigt har sagt farvel til faget.

I januar 2021 vedtog et politisk flertal, at avlerne skulle have erstatning for tabt indtjening frem til 2030, og det har hidtil været skønnet, at disse erstatninger ville løbe op i 8,9 mia. kr.

Siden er såkaldte taksationskommissioner gået i gang med at udmåle erstatninger til de enkelte avlere, og samtidig har ministeriet opdaget en regnefejl.

Det fremgår således af orienteringen til Finansudvalget, at de 8,9 mia. kr. tager udgangspunkt i en fremtidig indtjening, der er sat for lavt, fordi man er kommet til at indregne løn til ejeren af minkfarmen to gange. Fejlen har betydet, at farmenes produktionsomkostninger har været for højt sat og dermed på papiret forringet minavlernes indtjening.

Det er medvirkende årsag til, at erstatningerne vil blive cirka 2 mia. kr. højere end oprindeligt estimeret, fremgår det.

Derudover er erstatningsmodellerne blevet udvidet, og endelig har taksationskommissionerne foreløbig afgjort 38 erstatningssager, hvor erstatningsniveauet per produceret minkskind er højere end oprindeligt skønnet.

De økonomiske konsekvenser af disse forhold er dog endnu uafklarede, og ministeriet bemærker, at det er for tidligt at konkludere noget generelt, da afgørelserne er eller vil blive påklaget.

1.224 sager skal afgøres, før det endelige regnestykke kan gøres op, og ingen i branchen går rundt med armene over hovedet over udsigten til højere erstatninger, siger Tage Pedersen, formand for minkavlernes brancheorganisation, Danske Minkavlere.

»Vi kendte regnefejlen i forvejen, og tallene er forventelige, ud fra det vi selv har regnet igennem,« siger han.

Hvis en samlet erstatning på 10,9 mia. kr. fordeles på 1.200 minkavlere, svarer det til en gennemsnitlig erstatning på 9 mio. kr. Derudover har avlerne fået erstatning for skind- og driftstab for de mink, avlerne blev pålagt at aflive, samt såkaldt tempobonus m.m.

Avlerne får desuden penge for at vedligeholde deres gårde, indtil staten rykker ind for at rive dem ned.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at man endnu ikke har lavet et nyt og samlet skøn over de udgifter, der har været forbundet med nedlukningen af minkerhvervet.

I marts 2023 blev det skønnet, at udbetalinger til avlere og følgeerhverv samlet ville løbe op i 16,9 mia. kr. Den opgørelse tog selvsagt ikke højde for den seneste ekstraregning, og dertil kommer desuden statens egne udgifter, herunder til nedrivning og bortskaffelse af gamle farme.

Den del vil koste 3,7 mia. kr., estimerer Bygningsstyrelsen, som understreger, at tallet endnu er behæftet med usikkerhed.

Tallene skal ifølge ministeriet »konsolideres« frem mod udarbejdelsen af statsregnskabet for 2023.

Det er ikke lykkedes at få et interview med ministeren på området, Jacob Jensen (V). Hans presseafdeling har i stedet sendt en skriftlig udtalelse fra ministeren, der understreger, at udgifterne stadig er forbundet med stor usikkerhed.

»Det vigtigste for mig er, at minkavlerne får den fuldstændige erstatning og kompensation, som de har ret til, så hurtigt som muligt. Og det er vi heldigvis godt på vej med, så vi kan få sat et værdigt punktum i denne sag,« hedder det.

Hans Kristian Skibby er medlem af Finansudvalget for Danmarksdemokraterne, og han tror, at regningen bliver langt større end de omkring 20 mia. kr., som det tegner til nu.

Han siger, at han ked af at bruge så mange penge, men han er mere provokeret af den måde, som erhvervet blev lukket ned på, og det efterspil, det førte med sig.

»Minksagen er den største skandale i dansk parlamentarisme, jeg nogen sinde har hørt om i min tid som folketingsmedlem, så jeg bliver ikke provokeret af, at vi skal finde 2 mia. kr. mere til nogle mennesker, der er blevet terroriseret på den måde, som det er sket,« siger han.

»Vi støtter de bevillingsforslag, der kommer, men det skyldes ikke, at der er tale om god embedsførelse. Den var elendig. Men det mindste, vi kan gøre, er at råde bod på den skade, der er sket,« siger Hans Kristian Skibby.

I Enhedslisten glæder landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen sig over, at partiet ikke er med i den aftale, der sikrede minkavlerne erstatning.

»Det er blevet alt for dyrt, og det er endnu mere grotesk i lyset af, at et flertal i Folketinget har vedtaget at tillade minkavl igen,« siger ordføreren, der tvivler på, at minkfarmene var så mange penge værd, som avlerne nu bliver kompenseret for.

»Jeg mener, at vi har fået placeret os et sted, hvor der bliver givet alt for store erstatninger, så jeg er glad for, at vi ikke var med i den aftale,« siger han.

Det var den daværende S-regering, der i november 2020 besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives af hensyn til folkesundheden. Frygten var, at minkfarmene kunne skabe en rede for nye mutationer af coronavirussen.

Det viste sig senere, at regeringen ikke havde sikret sig, at loven var på plads, inden beslutningen blev ført ud i livet.

Den ansvarlige minister, Mogens Jensen, trak sig, og der blev nedsat en kommissionsundersøgelse, der i sommeren 2022 bl.a. konkluderede, at det var groft vildledende, da statsminister Mette Frederiksen krævede alle mink aflivet uden den nødvendige lovhjemmel.

Flere partier krævede en advokatvurdering af, om Mette Frederiksen kunne stilles til ansvar efter ministeransvarlighedsloven, men flertallet for en sådan undersøgelse forduftede, da Venstre gik i regering sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne i december 2022.