Frygt for yderligere eskalering i Mellemøsten: »Det kan blive det strå, der kan få økonomien til at knække«

Covid, krig i Ukraine, et anspændt forhold mellem USA og Kina og nu en blodig Gaza-krise.

Krisehåndtering er ikke ukendt for erhvervsledere. Nu frygter flere, at konflikten i Mellemøsten får store konsekvenser for virksomhederne.

JP Morgans øverste chef advarede for nylig om, at vi lige nu går igennem noget, der ligner »den farligste tid verden har set i årtier.«

Efter det blodige overraskelsesangreb fra Hamas 7. oktober og tirsdagens hospitalseksplosion i Gaza er frygten fra både politikere og erhvervslivet, at situationen eskalerer med andre aktører som eksempelvis Hizbollah-militsen og Iran.

Herhjemme har erhvervsledere også geopolitik og makroøkonomi øverst på agendaen. Konflikten i Mellemøsten har skærpet fokus på de potentielt vidtgående konsekvenser for oliepriser, fødevarepriser og international handel.

»Mareridtsscenariet lige nu er, at konflikten i Mellemøsten får gamle konflikter til at blusse op, og tingene eskalerer,« siger Niels Bang-Hansen, direktør i Danske Bank med ansvar for bankens erhvervskunder.

Han tilføjer, at det potentielt kan få store makroøkonomiske konsekvenser.

Thomas Ahrenkiel er partner og europæisk direktør i Macro Advisory Partners, der rådgiver virksomheder, og forhenværende departementschef i Forsvarsministeriet og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Han bekræfter, at der i øjeblikket er mange henvendelser fra særligt store virksomheder, som følger udviklingen i Mellemøsten tæt og vil vide, hvad det betyder for stabiliteten og for makroøkonomien.

»De er interesseret i at få en forståelse af det taktiske, hvad kommer der til at ske, hvor langt Israel vil gå, hvad er risikoen for spredning, og hvad konsekvenserne kan blive,« siger Thomas Ahrenkiel.

Virksomhederne har de seneste mange måneder skulle forholde sig til både geopolitiske spændinger og makroøkonomiske forhold, som har været vanskelige at afkode konsekvensen af.

Krigen rammer på et tidspunkt, hvor den globale økonomi i forvejen er svækket med den europæiske økonomi på kanten af recession og økonomiske udfordringer i Kina.

Mange frygter en »hård landing«, mens de krydser fingre for en blød.

Danske Bank holder fast i forventningerne om en blød landing, men udfaldsrummet er, hvad Niels Bang-Hansen kalder »historisk stort.«

Den forsigtige optimisme fra Danske Bank deler Thomas Ahrenkiel ikke. Han peger på, at Tyskland er i recession, Europa har begrænset vækst, og at man ikke mindst USA stadig diskuterer, hvorvidt en recession kan undgås.

»Hvis krigen varer længe eller spreder sig til flere aktører i regionen, eller Iran og USA, så tror jeg, at det kan blive det strå, der kan få økonomien til at knække. Dermed vil vi komme ind i en hårdere landing for økonomien. Det er et perspektiv, man skal være meget opmærksom på,« siger Thomas Ahrenkiel.

Hos Maj Invest har adm. direktør Jeppe Christiansen allerede den geopolitiske risiko i »rød zone«.

»Det er en del af den samlede spænding, der desværre nu er rykket yderligere en tak op,« siger han.

Jeppe Christiansen understreger, at det er en risikotype, der er svær at dække sig af imod, fordi man ikke kan forudse, hvad der sker. Og udfaldet kan være meget alvorligt.

»Det eneste, man kan gøre, er at sørge for, man har likvid sikkerhed og stor risikospredning globalt set,« siger han.

Konflikten i Mellemøsten kommer ikke ud af det blå.

Men der har været relativ ro i området, og det har ifølge Winni Johansen, professor i kriseledelse ved Aarhus Universitet, fået virksomhederne til at turde satse på regionen. Nu skal de imidlertid forholde sig til et nyt trusselsbillede i Mellemøsten, ligesom det var tilfældet med krigen i Ukraine.

»Krigen i Ukraine har fået større konsekvenser, end man måske i første omgang havde troet. Det kan også blive tilfældet her. Især hvis krigen breder sig. Som virksomhed kigger man uden tvivl allerede på sit marked og sine forsyningskæder, men der er også den mere sociopolitiske del af spørgsmålet, altså hvordan regionen udvikler sig herfra,« siger Winni Johansen.

Thomas Ahrenkiel har svært ved at se en normalisering i Mellemøsten for sig på den korte bane. Selvom der har været tilnærmelser mellem Iran og Saudi-Arabien, og de grundlæggende interesser for at skabe en normalisering af forbindelsen mellem Israel og Saudi-Arabien er intakte på begge sider.

»Den nye fortælling i Mellemøsten var, at der skulle være et fokus på økonomi, fremdrift og vækst. Det er især den saudiske ambition. Netop som den bevægelse begynder at tage fart, så sker det her. Det er en stor kæp i hjulet. Det stiller spørgsmålstegn ved stabiliteten i Mellemøsten, og det indskrænker det rum, som de vestlige virksomheder tør investere i,« siger han.

Mens de geopolitiske spændinger bliver mere og mere intense, stiger kravet til virksomheder om politisk stillingtagen også. Ifølge Winni Johansen kan virksomheder ikke forholde sig neutralt i en konflikt.

»I Danmark har vi haft en tradition for at være forholdsvis pro-israelske. Men hvis Israel begår overgreb på civilbefolkningen, kan stemningen ændre sig hurtigt. Forbrugere er svingende og ustabile i denne turbulente tid,« siger hun.

Ifølge Jeppe Christiansen er den her problemstilling imidlertid af en så alvorlig karakter, at han som adm. direktør og bestyrelsesmedlem til enhver tid vil sige, at han ikke har en holdning til det. Det er et anliggende for regeringer, for USA og for EU, mener han.

»I forhold til små ting som afbrænding af koraner så er det her helt anderledes alvorligt. Man må som virksomhed overlade det til dem, der ved noget om det,« lyder det fra Jeppe Christiansen.