Hvorfor stiger elprisen, når det stormer?
På trods af at vindmøllerne snurrer for fuld skrue på tværs af et stormfuldt Danmark, stiger strømpriserne. Hvordan kan det være?
Vinden tager til over vindmøllelandet Danmark, men hvis du kigger på din elpris-app, finder du hurtigt ud af, at det nok ikke er her til aften, at du skal sætte den store kogevask over.
Strømprisen stiger nemlig voldsomt i løbet af fredagen. Mod midnat er prisen faktisk mere end fem gange højere, end den var 24 timer forinden.
Det kan virke mærkeligt. Men der er nu alligevel en række gode forklaringer på, at strømprisen stiger fredag.
1. Elmarkedet
Det europæiske elmarked hænger sammen i en række priszoner. Her står kontinentets energihandlere for at sælge strøm på tværs af priszonerne. Reelt betyder det, at prisforskellene mellem de forskellige priszoner udjævnes. I praksis betyder det, at hvis strømmen er meget billig i en zone, så vil strømmen også blive billigere i de zoner, hvor prisen er højere. I praksis sker der det fredag, at prisen er meget høj i eksempelvis Tyskland og Holland, mens prisen er lav i Sverige. Derfor eksporteres strøm fra Danmark til Tyskland og Holland, mens Danmark importerer fra Sverige.
Og hvis vi går længere ned i Europa til Belgien og Østrig, er priserne endnu højere end i Tyskland og Holland. Så selvom det blæser rigtig meget i Danmark, og vi har mange vindmøller, er det altså ikke ligefrem nok til at forsyne hele Europa med billig vindmøllestrøm.
2. Flaskehalse
I praksis kan strøm dog ikke bevæge sig uhindret på tværs af priszoner. Strømmen transporteres gennem kabler, som har en maksimal kapacitet. Når der er mindre kapacitet, end der er behov for, kaldes det en ”flaskehals”. Flaskehalse kan opstå internt i priszoner, men kan også opstå på tværs af priszoner. I nedenstående graf er den såkaldte ”systempris” sat ind. Systemprisen er den hypotetiske strømpris i Norden, hvis der er fri kapacitet til at flytte strøm på tværs af alle priszoner. I dag er systemprisen markant under prisen i de fleste lande, hvilket tyder på mange flaskehalse.
En kendt flaskehals er den i det nordlige Tyskland, hvor der ikke er bygget nok kabler. Den betyder, at der ofte er behov for at slukke vindmøller for at sikre, at elnettet ikke bryder sammen. Da de tyske støtteordninger til vindmøller er meget store, kan det bedst betale sig for Tyskland at betale ejerne af danske vindmøller at slukke for dem. Hvis du ser slukkede vindmøller i det danske landskab, mens det stormer, vil det som oftest være forklaringen.
3. Gamle vindmøller og solcelleanlæg
Det er dog ikke kun flaskehalse, som kan være årsag til slukkede vindmøller, når det stormer. Det kan nemlig faktisk godt blæse for meget for især ældre vindmøller, som man kan blive nødsaget til at slukke for, hvis der skal undgås skader. Samtidig er dagene blevet markant kortere, og når det er mørkt, bliver der ikke produceret strøm fra de efterhånden mange solcelleanlæg i Danmark. De to ting betyder lavere strømproduktion end vanligt, når det blæser særlig meget, og når solen er gået ned. I dag går solen ned lidt før klokken 18, hvilket falder sammen med aftensmadstid. Dermed bliver der produceret mindre strøm, samtidig med at der pludselig bruges mere energi i de danske hjem. Lavere udbud og højere efterspørgsel får prisen til at stige, hvilket kan aflæses i grafen, hvor prisen stiger pludseligt efter klokken 17.
Overordnet kan danskerne dog stadig trøste sig med lavere strømpriser end normalt. Den gennemsnitlige strømpris i Danmark ligger i dag på lidt mere end 17 euro per megawatt-time, hvilket er markant lavere end de seneste uger.
