Ørsted i massiv nedgang: »Det her må virkelig kradse i politikernes ører«

Der er tale om meget store tal, når Ørsted natten til onsdag dansk tid nedskriver værdien af projekter med 28,4 mia. kr. i sin delårsrapport.

Og det er altså »noget af et hop« fra det, der oprindelig blev meldt ud, lyder det fra Jacob Pedersen, aktieanalysechef ved Sydbank:

»Det er overraskende, at nedskrivningerne bliver så store. Ørsted har tidligere - i slutningen af august - været ude at flage for, at det kunne gå fra 5 til 16 mia. kr. Nu nedskriver man så med 28,4 mia. kr. med risiko for, at der kommer yderligere omkostninger på mellem 8 og 11 mia.«

Men ikke desto mindre er Ørsted blevet ramt af virkeligheden de første ni måneder af 2023.

En virkelighed, der har budt på massive pris- og rentestigninger. Og det har konsekvenser for de projekter, selskabet har budt ind på og vundet tilbage i 2019 og 2020.

For eksempel det amerikanske Ocean Wind 1-projekt, som står for størstedelen af nedskrivningen. Et projekt, som Ørsted vandt i sommeren 2019 med forventet opførelse i 2024-2026, men som nu stoppes.

»Det var inden, priserne på vindmøller steg med 25-30 pct. Det var inden, renterne steg ind i himlen. Det vil sige, at det, man troede, man kunne tjene penge på tidligere, det kan man ikke tjene penge på i dag. Så det er simpelthen et spørgsmål om, at verden har forandret sig markant,« siger Jacob Pedersen.

Og hvad i alverden gør man så?

Det er endnu ikke sikkert, men aktieanalysechefen fra Sydbank har et par bud:

»Jeg fornemmer først og fremmest en retorik fra Ørsted, der viser en anden urgency, end jeg tror, mange egentlig havde regnet med. For de er jo direkte ude og sige, at man i forbindelse med årsregnskabet regner med at være færdig med en grundig gennemgang af selskabets aktiviteter for at se, hvad der er behov for. Hvad er mulighederne? Vil man forsøge at hente mere kapital? Er der behov for, at man tilpasser vækstambitionerne?,« siger han.

»Og det her må virkelig kradse i politikernes ører, når et selskab som Ørsted kommer ud og sætter spørgsmålstegn ved, om den vækstplan, de har lagt for, hvor mange havvindmøller, de skal opstille i fremtiden, pludselig er oppe i luften.«

Du nævner, at en af mulighederne er at rejse yderligere kapital. Hvordan er mulighederne for det i denne situation?

»Sådan er det altid. Det er dyrt at være fattig. Når man står og skal bruge kapitalen, så er den dyrere at komme i nærheden af. Det tvistede i forhold til at rejse kapital er, at den danske stat er majoritetsejer, så den skal vurdere, hvis man ender her, vil man så være med? Hvor meget vil man være med? Vil man sætte majoriteten eller ejerandelen på spil?«

Kommer det her til at have betydning for den almene dansker på individniveau?

»Det gør det faktisk, tror jeg. For det her er endnu en øjenåbner, der viser, at det, vi troede, det kostede at bygge vedvarende energi for tre-fire år siden, det gør det ikke længere. Den grønne omstilling bliver dyrere, og det kommer til at koste dig penge, og det kommer til at koste mig penge. Det gør jo ultimativt, at politikerne skal revurdere, hvordan staten skal støtte, når vi har vindmølleproducenter, der ikke kan tjene penge.«

Oskar Bernhardtsen, som er nordisk investeringsstrateg ved Saxo Bank, beskriver præstentationen af Ørsteds tredje kvartal, som en melding, der »levede op til halloween-stemningen« fra i går aftes.

I en skriftlig kommentar lyder det, at han har svært ved »at forestille sig en mere kompleks og ubehagelig situation for Ørsted«.

For hvor Jacob Pedersen primært fremhæver eksterne faktorer som pris- og rentestignigner som hovedårsager til nedskrivningerne, kommenterer Oskar Bernhardtsen således:

»Man skulle tro, at det er de stigende renter, der er det største problem, men som vist neden for er renteændringer ”kun” 6,2 mia. kr., mens problemer i forsyningskæden står for langt størstedelen af nedskrivningerne. For mig siger det noget om, at Ørsteds problemer ikke kun er drevet af eksterne faktorer så som renter og inflation, men også at den operationelle model Ørsted arbejder med må bære en del af ”skylden” for de voldsomme nedskrivninger.«