Torm får ny storaktionær efter milliardkøb af tankskibe
Rederiet er igang med at forny flåden med et køb af flere tankskibe. Skibene betales bl.a. med nye aktier, og det betyder, at en ny aktionær kommer ombord.
Torm får en ny aktionær med i ejerkredsen, efter at rederiet har købt otte tankskibe for knap 400 mio. dollar af et norsk selskab.
Det danske rederi køber skibene af SKS Tankers Holding, som arbejder sammen med investeringsselskabet Hayfin Capital Management.
En del af betalingen sker med nyudstedte aktier og dermed får rederiet en ny aktionær med ombord.
