Farvel til helligdag: Virksomheder står overfor kæmpe udskrivning

Fra 2024 er det efter 337 år slut med store bededag. Det er den dårlige nyhed for ansatte. Den gode nyhed er, at der til gengæld vanker en kompensation på tusindvis af kroner.

Som et resultat af loven bag afskaffelsen af den populære hellig- og fridag er det nemlig politisk bestemt, at månedslønnede ansatte skal have udbetalt et nyt tillæg.

»Løntillægget svarer til værdien af en almindelig arbejdsdag og er fastsat til 0,45 pct. af medarbejderens sædvanlige og fast påregnelige løn,« fastslår DI i nyhedsbrevet DI Business.

For en ansat med en normal årsløn på 300.000 kr. betyder det et tillæg på 1.350 kr. Er årsindkomsten på 500.000 kr., udløser det et tillæg på 2.250 kr.

I opgørelsen af årslønnen indgår alene de sædvanlige løndele. Betaling for eventuelle overarbejdstimer, særlige engangsbeløb som bonus, gratialer eller lignende tæller derfor ikke med i udregningen af det fremtidige tillæg.

Håndteringen af udbetalingen af det særlige store bededags-tillæg er som udgangspunkt op til den enkelte virksomhed, lyder det fra DI, der imidlertid anviser forskellige muligheder.

»Medarbejdere på funktionærlignende vilkår samt funktionærer kan enten få tillægget udbetalt løbende eller to gange årligt med lønnen for maj og august måned. Løntillægget kan udbetales sammen med lønnen eller som en integreret del af lønnen eller ferietillægget,« skriver DI Business.

Uanset den valgte løsning anbefaler DI, at »løntillægget får en selvstændig linje på lønsedlen, så virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne har fået udbetalt det korrekte løntillæg.«

Samtidig opfordrer Danmarks største erhvervsorganisation sine medlemsvirksomheder til at orientere ansatte direkte om ændringen, så enhver tvivl undgås.

»Desuden opfordrer vi til, at virksomheder informerer deres medarbejdere skriftligt om ændringerne efter afskaffelsen af store bededag. Som følge af ansættelsesbevisloven skal meddelelsen kunne gemmes og printes og kan derfor udformes som et tillæg til medarbejdernes ansættelseskontrakter,« fastslår DI i omtalen af den historiske ændring af situationen på arbejdsmarkedet.

Mens månedslønnede kan se frem til en kompensation for den ekstra arbejdsdag i form af et nyt tillæg, vil timelønnede blive aflønnet helt som normalt ved arbejde på den fjerde fredag efter påske, der siden 1686 har været kendt som store bededag.

Afskaffelsen af helligdagen blev vedtaget af et politisk flertal den 28. februar med stemmer fra S, V, M og De Radikale.

Det skete, efter at SVM-regeringen havde gjort afskaffelsen til en mærkesag i det regeringsgrundlag, der blev præsenteret den 14. december 2022.