Novo Nordisks store udfordring: Må man egentlig tjene så mange penge?
Novo Nordisks globale størrelse vil give den siddende topchef helt nye udfordringer. Udover at holde tempoet i pengemaskinen vil han blive tvunget til udadtil at retfærdiggøre den enorme indtjening, forudser en erhvervshistoriker.
Mens Novo Nordisk og ikke mindst selskabets aktionærer i disse år kan slæbe store afkast og den ene pokal efter den anden hjem til trofæskabet, vil presset mod Europas mest værdifulde selskab tilsvarende vokse.
For med den enorme succes kommer også et skarpt og globalt fokus. Ikke mindst på den indtjening, der har fået markedsværdien til at eksplodere.



