Torm sætter al transport gennem den sydlige del af Det Røde Hav på pause
Tankrederiet Torm vil sejle helt uden om den sydlige del af Det Røde Hav efter den seneste tids store uro i farvandet.
MarketWire
Det skriver Bloomberg News.
Houthi-bevægelsen fra Yemen har gennem måneder angrebet handelsskibe, som ifølge den militante bevægelse har forbindelse til Israel som modsvar på krigen i Gaza.
Beslutningen følger flere andre selskabers lignende træk. Blandt andet sejler Mærsk også helt uden om Det Røde Hav lige nu, selv om det betyder store omveje for at betjene ruterne mellem Asien og Europa.
Natten til fredag indledte Storbritannien og USA også fælles angreb på houthierne, hvilket har øget frygten for, at konflikten kan eskalere.

